Tranexamsyre forebygger ikke blødninger
ASH: Det har ikke profylaktisk effekt på store blødninger at behandle hæmatologiske patienter med tranexamsyre. Behandlingen er ikke bedre end placebo, viser nyt studie.
Tranexamsyre er blevet undersøgt over for placebo i a-TREAT-studiet. Behandlingen blev testet på patienter med hæmatologiske sygdomme, som rutinemæssigt fik blodpladetransfusioner for at forebygge blødninger. Data viser ingen signifikante forskelle i antallet af blødninger, antallet af transfusioner med røde blodlegemer eller i antallet af blodpladetransfusioner under behandlingsperioden og op til 14 dage efter endt behandling. Til gengæld viser data, at patienterne i tranexamsyre-armen hyppigere fik blodpropper i det central venøse kateter, hvilket var behandlingskrævende. Ellers blev der ikke registreret forskelle i forekomsten af vene- eller arterie-blodpropper de to arme imellem.
I studiet blev 327 patienter, der var i behandling for en hæmatologisk kræftsygdom, og randomiseret 1:1 til at modtage enten tranexamsyre eller placebo. Behandlingen blev administreret enten oralt eller intravenøst tre gange dagligt indtil patienterne opnåede et normalt blodpladetal eller i maksimalt 30 dage. Patienterne blev løbende undersøgt for blødninger både på og uden for hospitalet.
Studiets førsteforfatter Terry B. Gernsheimer fra University of Washington School of Medicine, præsenterede resultater fra a-TREAT på en oral session søndag på ASH.
En særlig gruppe patienter
Under præsentationen af a-TREAT gjorde Terry B. Gernsheimer opmærksom på, at det negative udfald af studiet ikke er ensbetydende med, at tranexamsyre er et irrelevant og ineffektivt stof i andre situationer. Det er f.eks. effektivt i forhold til at stoppe blødninger i forbindelse med fødsler, operationer og til behandling af forskellige arvelige blodsygdomme.
”Patienter med et lavt blodpladetal og blodkræft har en anden form for blødning end traumepatienter eller patienter, der undergår kirurgi, har. Deres blødninger er som regel en følge af skader på endothelcellerne – skader på ydersiden af blodårene – som tranexamsyre ikke kan rette op på. For at forebygge blødning i disse patienter, skal vi fokusere på at fremme helingen af endothelcellerne, som sker med kemoterapi, stråleterapi og Graft-Vs-Host Sygdom i patienter, der modtager et transplantat,” sagde Terry B. Gernsheimer.
Han tilføjede, at det vil være godt at få afklaret, om tranexamsyre er en relevant profylaktisk behandling for udvalgte subgrupper af patienter med hæmatologiske kræftsygdomme eller som en behandling, der kan stoppe blødninger frem for at forebygge dem.
I grad 3 og 4 kan blødningskomplikationerne være livstruende, og de skal behandles med blodtransfusioner. En del patienter oplever komplikationer, selvom de får blodpladetransfusioner.
