Revlimid mindsker risikoen for at ulmende myelomatose udvikler sig

ASCO: Revlimid (lenalidomid) reducerer signifikant risikoen for, at såkaldt smoldering (’ulmende’) myelomatose (SMM) udvikler sig til kræft hos patienter med moderat eller høj risiko.

Det viser resultater fra fase II/III-studiet E3A06, som blev præsenteret på årsmødet i American Society of Clinical Oncology (ASCO) søndag (Abstrakt 8006).

”Vi ser typisk to typer patienter; Dem, der er ivrige, og vil gøre noget for at forhindre kræften i at udvikle sig, og dem, der er mere forsigtige og er villige til at se tiden an. Det er glædeligt at vide, at der især for den første gruppe af patienter nu kan være en levedygtig behandlingsmulighed,” siger studiets førsteforfatter Sagar Lonial fra Winship Cancer Institute of Emory University, Atlanta, USA.

I studiets (http://abstracts.asco.org/239/AbstView_239_258227.html) fase II-del modtog 44 personer med mellem- eller højrisiko-SMM Revlimid for at vurdere behandlingens potentielle effekt. I fase III blev 182 personer tilfældigt tildelt enten en tablet på 25 mg Revlimid dagligt i 21 af de første 28 dage af en behandlingscyklus eller observation.

Forskerne stratificerede patienterne ud fra, om de var blevet diagnosticeret med højrisiko-SMM inden for det forløbne år eller mere end et år efter deltagelse i studiet.

I både fase II- og fase III-forsøgene førte Revlimid til forbedrede resultater for patenter med moderat og højrisiko-SMM. I fase II-delen var 87 procent af patienterne i live tre tre år efter forsøget, uden at SMM udviklede sig til myelomatose (progressionsfri overlevelse). I fase III-delen var de progressionsfri overlevelsesrater efter hhv. et, to og tre år 98 procent, 93 procent og 91 procent for de patienter, som fik Revlimid, og 89 procent, 76 procent og 66 procent for dem, der ikke fik behandlingen.

80 procent af de patienter, som fik Revlimid, i fase II-delen, og 51 procent af patienterne i fase III-delen afbrød behandlingen på grund af toksicitet. De mest almindelige bivirkninger, som blev set hos 28 procent af patienterne, omfattede træthed og ikke-hæmatologiske eller knoglerelaterede bivirkninger. Højkvalitativ neutropeni, som er et lavt antal neutrofiler (en type hvide blodlegemer), blev set hos omkring fem procent af patienterne. Der var ingen patientindberettet forskel i livskvalitet imellem de patienter, som tog Revlimid, og dem, som ikke gjorde det.

Forskerne bag studiet udfører i øjeblikket en analyse af personer, der er stoppet med at tage Revlimid på grund af toksicitet for at se, om også begrænsede doser af medicinen kan forsinke udvikling af myelomatose.

Ved tilmelding til studiet MR-scannede forskerne patienternes rygsøjle og bækken for at opdage sygdommen, hvilket er en mere følsom teknik end rutinemæssig røntgenundersøgelse, der blev brugt i tidligere undersøgelser, der har undersøgt interventioner til SMM. F.eks. en spansk undersøgelse fra 2015, som viste, at kombinationen af ​​Revlimid og dexamethason forlængede tiden, før folk med SMM udviklede myelomatose samt forlængede deres overlevelse.

Ifølge forskerne bag det nye studie kan de kombinerede positive resultater af deres forsøg og det spanske forsøg fra 2015 understøtte en ændring i klinisk praksis.