Skip to main content

Logo for hæmatologisk tidsskrift

Overlevelsen for myelomatose stiger fortsat

Gennem de seneste ti år er overlevelsen for myelomatose blevet ved med at stige, så to ud af tre patienter i dag er i live tre år efter, at de har fået diagnosen.

I 2005 var 51 procent af patienterne i live tre år efter, at de havde fået stillet diagnosen, mens det i 2011 gjaldt knap 60 procent. I dag er 66 procent i live efter tre år, viser tal fra den nyeste årsrapport på området, som Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG) står bag.

”Det går rigtig godt. Det ser ud som om, at overlevelsen tager et lille nøk opad for hvert år,” siger DMSG’s formand professor Niels Abildgaard.

Forklaringen på den forbedrede overlevelse skal primært findes i, at der er kommet nye lægemidler, som er rykket frem i behandlingslinjerne efterhånden, som de er blevet godkendt til tidligere behandling. De sidste ti år har Velcade (bortezomib) været brugt som førstelinjebehandling i Danmark, mens Revlimid (lenalidomid) har været brugt i første linje de seneste tre år. Darzalex (daratumumab) blev først taget i brug i hele Danmark i 2017, men kommer sandsynligvis også til at påvirke overlevelsen positivt, mener Niels Abildgaard.

”Det er effekten af de nye lægemidler, vi nu for alvor kan se på overlevelsen. Det er for tidligt at sige, om Darzalex har påvirket overlevelsen, men det bliver brugt på alle afdelinger i de godkendte kombinationer, og vi kan se, at forbruget er stort på alle afdelinger i alle regioner nu. Det er dog først om to-tre år, at vi for alvor kan begynde at se, hvad det gør for overlevelsen,” siger Niels Abildgaard.

Bedre understøttende behandling

Strategien for fortsat at forbedre overlevelsen for mennesker med myelomatose er at holde fast i det, man allerede gør, fortæller Niels Abildgaard. Der er dog plads til forbedring med hensyn til den understøttende behandling, understreger han.

”Der er nogle tidlige dødsfald, specielt hos de ældre i de første måneder af behandlingen. Nogle dør på grund af refraktær sygdom – det vil sige, fordi kemoen ikke virker – men vores undersøgelser viser, at cirka halvdelen dør på grund af infektion, som kommer til. Så hvis vi kan give en bedre infektionsbeskyttende behandling i det første halve år, vil det være værdifuldt,” siger Niels Abildgaard.

I alt døde 4,1 procent af de danske myelomatosepatienter over 65 år inden for 30 dage i 2017, mens 15 procent døde inden for 180 dage. Det er lidt færre end i 2016, men på niveau med tidligere år.

Et dansk, nationalt studium undersøger i øjeblikket om det at give bredspektret antibiotika i de første måneder, kan mindske forekomsten af infektioner og tidlig død. En britisk undersøgelse har vist, at det at give bredspektret antibiotika mindsker antallet af infektioner og sygehusindlæggelser samt forbedrer overlevelsen. Da danske forskere har endnu ikke analyseret deres data, men er færdige med at inkludere patienterne. De forventer at være klar med resultater i løbet af første halvår af 2019.

Et nyligt studium tyder desuden på, at det at give intravenøst immunoglobulin, og på den måde styrke patienternes dårlige immunforsvar med passivt overførte naturlige antistoffer fra raske bloddonorer, er en god understøttende behandling. Man har i nordisk regi forsøgt at lavet et lignende studium med immunoglobulin, men det er ikke lykkedes at få støtte fra nogle af de firmaer, der fremstiller immunoglobulin.

Dilemmaet ved immunoglobulin-behandling er, at den er næsten lige så dyr som selve myelomatosebehandlingen og derfor kan være svært at få indført, med mindre der er solid evidens for, at det nytter, oplyser Niels Abildgaard.

  • Chefredaktører

    Kristian Lund
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Nina Vedel-Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Bo Karl Christensen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Kommerciel direktør

    Marianne Østergaard Petersen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Adresse

    Schæffergården
    Jægersborg Alle 166
    2820 Gentofte
    CVR: 37 21 28 22

    Kontakt

    Annoncer
    Jobannoncer
    Kontaktinfo
    Abonnement, kontakt:
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

  • Journalister

    Helle Torpegaard - redaktionschef

    Charlotte Price Hoffmann - redaktør med udviklingsansvar
    Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi
    Maiken Skeem – hjerte-kar, redaktør for printmagasiner
    Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
    Henrik Reinberg Simonsen - almen praksis, oftalmologi, kultur

    Tilknyttede journalister

    Anne Mette Steen-Andersen – hæmatologi, onkologi
    Anne Westh - allround
    Natacha Houlind Petersen - allround
    Jette Marinus - respiratorisk
    Thomas Telving - allround
    Hani Abu-Khalil - allround
    Gurli Kløvedal, kultur
    Filip Granlie, kultur

  • Annoncekonsulent
    Malene Laursen
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Webinarer
    Majbritt Laustrup
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
    Nina Bro
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Administrativ koordinator
    Anette Kjer Overgaard
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Projektkoordinator
    Annette Svanemose
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Assistent
    Emma Meisner
    Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

    Research
    Birgitte Gether