Pacrifinib er sikker og effektiv til patienter med myelofibrose

Sammenlignet med standardbehandling reducerer multikinasehæmmeren pacritinib miltstørrelsen hos mennesker med myelofibrose, som har meget lave niveauer af blodplader.

Det viser et late breaking abstract (LBA 5), som blev præsenteret på ASH 2016.

Fase 3-undersøgelsen, med titlen Persist-2, var designet til at sammenligne sikkerhed og effekt af pacritinib med eksisterende behandlinger, herunder ruxolitinib, som ikke er godkendt til personer med blodpladetal under 50.000 per mikroliter, hvilket repræsenterer ca. en tredjedel af myelofibrosepatienter.

I alt 221 ud af den oprindeligt planlagte patientgruppe på 311 patienter med trombocyttal ≤100,000 /ul blev randomiseret til at modtage enten pacritinib 200 mg to gange dagligt, 400 mg én gang dagligt eller bedst tilgængelige terapi. Omkring halvdelen af studiepopulationen havde trombocyttal <50.000 pi. Andelen af ​​patienter, der havde fået ruxolitinib, var 41 procent i pacritinib-gruppen og 46 procent i den bedst tilgængelige behandlingsarm.

Resultaterne viser, at 18 procent af de patienter, der fik pacritinib, opnåede en 35 procent eller større reduktion i miltstørrelse fra behandlingsstart til uge 24, mod tre procent i den bedst mulige behandlingsarm. Selvom en højere andel af de patienter, der fik pacritinib, rapporterede om forbedringer i deres symptomer i forhold til værdierne i gruppe, der fik den bedst tilgængelige terapi (25 procent versus 14 procent), var forskellen ikke statistisk signifikant. Men når forskerne udelukkende kiggede på patienter, der fik to gange dagligt pacritinib, rapporterede 32 procent om 50 procent eller mere reduktion i symptomer, sammenlignet med 14 procent i gruppen, der fik den bedste tilgængelige behandling.

FDA stoppede studier af pacritinib tidligere på året på grund af sikkerhedsmæssige bekymringer om stigninger i risiko for blødning og kardiale hændelser. Men ifølge forskerne bag undersøgelsen, viste de fulde dataanalyser ikke en signifikant forskel i antallet af dødsfald på tværs af grupper. I løbet af undersøgelsen døde hhv. 10 patienter i gruppen, der fik pacritinib to gange dagligt, 15 i gruppen, der fik pacritinib en gang dagligt, og 14 i gruppen, der fik standardbehandling. Også hjertetilfælde og blødninger var sjældne og sammenlignelige.

De mest almindelige bivirkninger relateret til pacritinib var diarré, opkastning, kvalme, anæmi og lave blodplader.

Ud fra det konkluderer forskerne, at sikkerhedsprofilen er rimelig i betragtning af, at der er tale om patienter med lavt antal blodplader, som allerede har øget risiko for blødning og hjertetilfælde.