Myelomatoselæger verden over diskuterer definitionen af remission

Et af de emner, der diskuteres mest blandt myelomatose-læger i øjeblikket er, hvordan remission skal defineres, og hvordan det skal måles. Det var også topemnet på det globale myelomatosenetværk International Myeloma Working Group’s (IMWG) møde lørdag morgen, fortæller professor Niels Abildgaard.

”Mødet i år handlede om minimal restsygdom (MRD, red.); hvad det betyder, og hvordan vi bedst kan registrere og måle det. Det er en vigtig ting lige nu. Vores behandling er efterhånden blevet så effektiv, at flere og flere patienter går i remission. Derfor er det højaktuelt at diskutere, hvad det er, vi forstår ved remission, og hvordan vi kan påvise minimal restsygdom,” siger Niels Abildgaard og uddyber:

”Når vi kan behandle patienterne under et vist niveau, hvor vi ikke længere ved hjælp af en almindelig knoglemarvsundersøgelse kan se sygdommen, siger vi, at de er kommet i remission. Men det er de ikke, der er stadig mange kræftceller tilbage. Hvis man kan lægge niveauet tusind gange længere ned og måle, om de kommer ned under det niveau, har vi måske en reel remission.”

Ender med helbredelse

MRD kommer til at fylde meget på myelomatoseområdet de kommende år, spår Niels Abildgaard. Målet er at kunne måle så lidt sygdom i patienten som muligt.

”Vi skal have sat metoder op for at kunne følge, hvor godt sygdommen bliver undertrykt. Jo mere sygdom, man undertrykker, desto bedre overlevelse. Det vil sige, at vores mål med behandlingen vil være at opnå MRD-negativitet en gang i fremtiden,” siger han.

Vejen til det mål skal, ifølge Niels Abildgaard, gå gennem at kombinere antistofferne med de nuværende midler, måske med supplerende immunterapi som T-celleaktiverende behandling. Han tror, at det ender med, at man helt kan helbrede myelomatose.

”Jeg er ikke sikker på, at det bliver i min funktionstid, det vil sige inden for de næste 10-15 år, at man kan helbrede myelomatose, men jeg tror, det ender med, at man kan,” siger Niels Abildgaard.

Skal standardiseres

IMWG har netop publiceret et konsensus dokument med kriterier for, hvornår der er tale om MRD-negativitet, og hvordan det kan måles.  Der er lagt op til, at man kan bruge enten en såkaldt flowbaseret metode eller den nye Next Generation Sequencing-metode (NGS). De forskellige lande skal nu hver især arbejde med at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dem.

Danmark har nedsat en arbejdsgruppe med deltagelse af de laboratorier, der arbejder med måling af MRD, som skal se på, hvordan proceduren kan standardiseres i en dansk kontekst, og hvordan logistikken kan komme på plads på en måde, så det er i overensstemmelse med det, der bliver anbefalet internationalt.

I Danmark er det mest oplagt at bruge flowmetoden, som har været benyttet i mange år. NGS er en ny metode, som er ved at blive bygget op og som er mere følsom og dyrere end flow.

”NGS kræver noget apparatur, som ikke alle afdelinger i Danmark har. Derfor bliver det i Danmark nok i første omgang baseret på flow. Så skal vi finde ud af, hvilke laboratorier, som vil opsætte det på en måde, så de får den følsomhed, det kræver. Som det er nu, er det ikke alle afdelinger, der gør det systematisk og med den følsomhed, vi bør,” siger Niels Abildgaard.