Bispecifikke antistoffer og check-point-hæmmere testes mod myelomatose
EHA 22: Antistoffer, der stimulerer immunforsvaret, modificerede T-celler, der angriber kræftcellerne, og bispecifikke antistoffer, som både sætter sig på kræftcellerne og binder sig til T-cellerne. Det er nogle af de hotteste tendenser inden for myelomatosebehandling lige nu.
Fredag blev der på EHA’s årsmøde præsenteret opdaterede resultater fra POLLUX-studiet, som viser, at en stor del af patienterne opnår minimal restsygdoms-negativitet (MRD-negativitet) ved behandling med antistoffet Darzalex (daratumumab) i kombination med Revlimid (lenalidomid) og dexamethason (Abstrakt S783).
Der begynder også at komme data på effekt af PD-1- og PD-L1-hæmmere ved myelomatose, f.eks. blev der søndag morgen præsenteret opdaterede resultater for PD-1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab) i kombination med Revlimid og dexamethason. Dataene viser, at kombinationen har en acceptabel sikkerhedsprofil og antitumoraktivitet hos patienter med stærkt forbehandlet refraktær myelomatose.
Professor Niels Abildgaard fra Odense Universitetshospital forventer ikke, at Keytruda-kombinationen er mere effektiv end de behandlingskombinationer, der indeholder antistofferne Darzalex og Empliciti (elotuzumab), men påpeger, at der ligger et andet, potentielt afgørende aspekt i PD-1-hæmmerne.
”Ved de traditionelle stoffer og antistofferne har vi endnu ikke bevis for, at patienter er blevet helbredt af behandlingen. Det, som check point-hæmmere som PD-1-hæmmere, måske kan bidrage med, er at fjerne den sidste rest af kræftceller ved at aktivere patienternes egne T-celler. Den udvikling, der er sket inden for modermærkekræft, hvor check point-hæmmerne har haft fantastisk effekt hos dem, hvor de virker, gør, at man kan være optimistisk over for behandlingsprincippet,” siger Niels Abildgaard.
Han har også store forventninger til de bispecifikke antistoffer, der er på vej til myelomatose, blandt andet fordi de er lettere at give end T-celleterapi.
”De bispecifikke antistoffer minder om Chimeric Antigen Receptor T-cell (CAR T)-behandling, men behandlingen er mere enkel, fordi der ikke skal høstes, manipulres, opdyrkes og sættes T-celler tilbage i patienten. Det er blot et antistof, man indgiver til patienterne. Det er et superenkelt, lovende og meget tillokkende princip, hvis det virker. De foreløbige data ser ud til, at det har en rigtig god effekt, men det er endnu for tidligt at sige,” siger Niels Abildgaard.
