Elotuzumab kan forebygge udvikling af ulmende myelomatose
EHA 2016: Patienter med meget tidlig - såkaldt smoldering (ulmende) - myelomatose kan markant reducere deres risiko for at udvikle sygdommen med elotuzumab.
Det viser en fase II-undersøgelse, der søndag blev præsenteret på EHAs kongres i København (Abstrakt S815) af Prof. Sundar Jagannath, som præsenterede resultaterne af en behandling af 31 patienter, der blev opdelt i to grupper, som fik hhv. 20 og 10 mg/kg elotuzumab.
Ulmende myelomatose (SMM) er et asymptomatisk forstadium til aktiv myelomatose (MM), uden nogen godkendte behandlinger. Patienter med myelomatose har kompromitteret naturlige dræberceller (NK) celle funktion; i den tidlige sygdomsfase kan de dog have en bedre immun aktivitet.
Elotuzumab (Emplicit fra BMS)er et immunstimulerende IgG1 antistof rettet mod SLAMF7, der er et glycoprotein udtrykt af myelom og NK celler.
Udviklingen fra SMM til MM og associationen mellem NK cellernes status og tumorbyrde er ikke fuldstændigt klarlagt.
Patienterne blev vurderet efter tre kriterier for hvor stor deres risiko var for udvikling af myelomatose.
Deltagerne fik deres doser i to forskellige doseringsskemaer:
Patienter i den ene gruppe fik 20 mg/kg elotuzumab IV i 28-dages perioder (cyklus 1: dag 1 og 8; cyklus 2+: én gang om måneden);
Patienter i den anden gruppe fik 10 mg/kg elotuzumab IV i 28-dages perioder (cyklusser 1 og 2: ugentligt; cyklus 3+: to gange om måneden).
Undersøgelsen startede i 2012 og primary endpoint var i 2014, men forskerne fulgte patienterne helt frem til januar i år for at se, hvordan de blev påvirket på lang sigt.
Ved data cut-off 26. januar 2016 var henholdsvis 27 procent og 38 procent af patienterne i de to grupper stadig i behandling.
Hovedårsagen til afbrydelse var sygdomsprogression.
Men hovedparten af patienterne oplevede ingen udviklingen af sygdommen i de første to år. Efter et år havde 80 procent af deltagerne endnu ikke oplevet sygdomsudvikling og efter to år var tallet i gennemsnit 62 procent.
For 22 af patienterne forblev sygdommen stabil, mens 3 patienter havde en delvis respons og 6 patienter havde en minimal response. Den totale responsrate var således på 10 procent.
