Tydelige tendenser til mange nye behandlinger
EHA 2016: For Lars Møller Pedersen, ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus, er overskriften for dette års EHA-kongres den fortsat voldsomme udvikling af nye behandlingsmuligheder på området lymfoproliferative lidelser. Og flere af de nye er potentielt lovende.
”EHA bekræfter, at man afdækker sygdommene bedre og bedre på det genetiske og molekylærbiologiske plan, og det medfører, at stadig flere nye behandlinger målrettet mod nye relevante angrebspunkter er på vej,” siger han.
Han ser ikke decideret nye behandlinger til umiddelbar ibrugtagning fremlagt på EHA-kongressen i København – bl.a. fordi der er en tendens til, at de største resultater bliver fremlagt på ASH. Men tendenserne er til gengæld tydelige på EHA. F.eks. at udviklingen går stærkt ad den molekylær-biologiske vej, hvor man er hastigt på vej mod at kunne karakterisere hver patients sygdom, og dermed kunne skræddersy behandlingen til den enkelte.
”Vi ser rapporter fremlagt her på EHA, som dokumenterer nye eller forbedrede metoder hertil, og som mindsker springet fra laboratoriedata til at kunne bruge metoderne i praksis. Stadig famler man lidt. Men inden for et årti eller to tror jeg ikke vi længere behandler diagnoser, men den enkelte patient. Selvom patienterne på papiret har samme diagnose, skal de måske behandles helt forskelligt,” siger han.
Nye perspektiver i immunterapi
Også inden for immunterapien ser Lars Møller Pedersen nye spændende muligheder på vej, som også understreges af mange fremlæggelser på EHA-kongressen, der viser, hvordan kroppens eget immunsystem på stadig flere områder bliver en væsentlig brik i udryddelsen af kræftsygdomme. Dette har været i gang i nogen tid inden for onkologien, men er nu også stærkt på vej i hæmatologien, som han ser det.
Øget fokus på bivirkninger
Netop immunterapiens udvikling er noget af det, Lars Møller Pedersen fremover vil holde skarpt øje med. Noget andet han vil fokusere på, inden for sit eget felt, som er lymfomer, handler om antistoffer.
”Vi bruger allerede antistoffer som standardbehandling. Men udviklingen af nye og forbedrede antistoffer har et stort potentiale, og her ser jeg flere, der er lige på kanten til at kunne overtage fra de gamle antistoffer,” siger han.
Endelig vil han som opfølgning på EHA være meget mere opmærksom på, hvordan patienterne reagerer på de nye behandlingsmuligheder med eksempelvis ibutrinib og idelalisib.
”Disse markerede et stort gennembrud for få år siden. Men siden er der kommet stadig flere data, vi kan bruge – også her fra EHA. For eksempel nogle, der handler om sikkerheden ved de nye behandlinger og som bekræfter, at der er en sikkerhedsrisiko, som vi skal være meget opmærksomme på. Det betyder, at jeg personligt fremadrettet vil have en større opmærksomhed og fokus på, når patienterne oplever de bivirkninger, vi får mere viden om, og ikke mindst reagere hurtigt på dem,” siger Lars Møller Pedersen.
