Vi kommer sandsynligvis til med tiden at se, at det bliver mere og mere individuelt og specificeret, hvilken behandling den enkelte skal have,” siger Jan Maxwell Nørgaard. Foto: Søren Osgood
Næste fremskridt for akut leukæmi bliver personlig medicin
ASH 2017: Et af ’buzz-ordene’ på årets ASH-møde er personlig medicin. Det gælder også inden for akut leukæmi, hvor der efterhånden findes flere behandlinger, der er målrettet forskellige undertyper af sygdommen.
På en session lørdag morgen blev det fremhævet, at der bliver mere og mere personlig medicin til rådighed i behandlingen af akut leukæmi. Ledende overlæge på Hæmatologisk Afdeling R, Aarhus Universitetshospital, Jan Maxwell Nørgaard tror da også, at det er på området for personlig medicin, at det næste store fremskridt i behandling af akut leukæmi skal findes.
”Vi har ikke skræddersyet medicin til hvert enkelt tilfælde, men paletten breder sig, så vi begynder at have forskellige lægemidler til at behandle forskellige undertyper med. Det er i høj grad sådan, at man giver en standardbehandling, og hvis man ved, det er en bestemt undertype af leukæmi, kan man give et målrettet tillægsstof. Vi kommer sandsynligvis til med tiden at se, at det bliver mere og mere individuelt og specificeret, hvilken behandling den enkelte skal have,” siger Jan Maxwell Nørgaard.
Han anslår, at ud af de tilfælde af akut leukæmi, som kan behandles intensivt, har omkring 40-50 procent i dag gavn af målrettet behandling, mens de øvrige patienter skal have standardbehandling.
Forbedrer overlevelsen
Anvendelsen af målrettet behandling begynder efterhånden at rykke på overlevelsen for akut leukæmi, fortæller Jan Maxwell Nørgaard.
”Det er ikke store forbedringer, vi ser, men mindre forbedringer, som dog bestemt ikke er ubetydelige. Man løfter måske chancen for helbredelse fra 30 til 45 procent. Som vi har set på børneleukæmiområdet, der har forbedret sig over flere årtier, er det sket med mindre skridt ad gangen, så man nu kan helbrede så godt som alle. Det kan være, at det samme sker inden for voksenområdet, men det kan også være, at der kommer noget afgørende bedre på et tidspunkt,” siger han.
Som eksempel på en stor revolution på et lille område af akut leukæmi nævner Jan Maxwell Nørgaard, at man inden for akut promyelocytisk leukæmi, hvor der er cirka 10 tilfælde om året i Danmark, er gået fra en overlevelse på 25-30 procent til at kunne helbrede næsten alle patienter.
”Nu har vi en behandling, som er fri for kemo, og giver en overlevelse på 90 procent. For 30 år siden var overlevelsen lige så dårlig som den er for resten af akut leukæmi-området,” siger Jan Maxwell Nørgaard.
Der er flere nye målrettede stoffer på vej til behandling af akut leukæmi, f.eks. Venclexta (venetoclax), som også bruges til behandling af kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), IDH2-hæmmere og proteinkinasehæmmeren Rydapt (midostaurin), som i øjeblikket vurderes af Medicinrådet.
