Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Globalt samarbejde giver viden om bivirkninger hos børn med leukæmi

Benjamin Ole Wolthers

Hvis et barn med leukæmi får bugspytkirtelbetændelse (pancreatitis) som følge af kræftbehandlingen, er der en betydelig risiko for, at barnet vil udvikle diabetes. Det er en af konklusionerne i en ph.d.-afhandling, som Benjamin Ole Wolthers fra Rigshospitalet står bag.

Artiklen blev for nylig publiceret i The Lancet Oncology og er et eksempel på et internationalt samarbejde mellem børnekræftlæger fra hele verden. Et samarbejde, som er helt essentielt, fordi der – heldigvis – ikke er mange patienter at tage af, når det handler om børneleukæmi.

”I Danmark har vi 35-40 børn om året, der får leukæmi. Ud af dem får to eller tre bugspytkirtelbetændelse. Derfor har vi ikke patientantallet til virkelig at kunne lave forskning og statistik på det. For at få viden, bliver vi nødt til at samarbejde internationalt for at kunne skaffe nok data til at kunne sige noget fornuftigt,” siger Benjamin Ole Wolthers og tilføjer:

”Det nye og interessante i det her projekt er, at man har samarbejdet på tværs af så mange protokoller og på den måde skabe et stærkt datasæt til detaljeret at få beskrevet en sjælden toksicitet.”

I alt 18 grupper fra Japan, Taiwan, Australien, New Zealand, USA og forskellige lande i Europa har samarbejdet med det formål for øje at levere en detaljeret fænotypebeskrivelse af børn med leukæmi, der får bugspytkirtelbetændelse.

Hver femte får diabetes

Grupperne har indsamlet data på 650 børn, heraf 20 danske børn, og ud af de 650 opfyldte 465 børn de diagnostiske kriterier, der skulle til for at være med i studiet. De behandlende læger blev bedt om at svare på et detaljeret spørgeskema, med spørgsmål om blandt andet behov for insulinbehandling, indlæggelse på intensivafdeling, intubation og risiko for en yderligere pancreatitis-episode ved genopstart af behandling.

Analysen af svarene viser blandt andet, at otte procent af de børn, der debuterer med bugspytkirtelbetændelse, bliver så dårlige, at de ender på en intensivafdeling, mens hver femte udvikler så dårlig bugspytkirtelfunktion, at de skal have insulin i det akutte forløb. I otte procent af alle børnene vedbliver insulinbehovet, hvilket vil sige, at de har udviklet blivende diabetes, fordi deres bugspytkirtel har taget så stor skade af betændelsen.

Analysen viser desuden, at risikoen for at få endnu en omgang bugspytkirtelbetændelse er stor (46 procent), hvis barnet fortsætter med at få kemostoffet asparaginase efter, at det har udviklet bugspytkirtelbetændelse.

”Vi giver asparaginase for at slå leukæmicellerne ihjel, men når børnene får bugspytkirtelbetændelse, er vi ofte nødt til at stoppe med at give dem det. Hos cirka 100 af de børn, vi havde data på, vurderede klinikerne, det var nødvendigt at genopstarte asparaginase-behandlingen. Næsten halvdelen af de børn fik bugspytkirtelbetændelse igen. Det er vigtig viden for klinikerne, når de overvejer, om et barn med aggressiv leukæmi har brug for endnu en gang asparaginase,” siger Benjamin Ole Wolthers.

Hvis et barn for bugspytkirtelbetændelse igen, er det imidlertid ikke værre end den første gang bugspytkirtelbetændelse, viser analysen. Det er ny viden, fortæller Benjamin Ole Wolthers.

”Vi har ikke før vidst, om de børn der får endnu en bugspytkirtelbetændelse, får et mere kompliceret forløb i anden omgang, men det viser sig, at det er det samme billede, vi ser: Børnene får ikke en højere risiko for død eller komplikationer,” siger han.

Analysen viser også, at bugspytkirtelbetændelse påvirker de ældre børn, det vil sige de otte-17-årige, mere end de yngre. De yngre børn har generelt et mildere forløb, hvor de slipper for at blive indlagt på intensivafdelinger, og de udvikler i mindre grad end de ældre børn komplikationer som f.eks. diabetes.

Fokus på senfølger

En af grundene til, at det er vigtigt at have øje på senfølger i behandlingen af børneleukæmi, er, at overlevelsen for børneleukæmi efterhånden er så god, at langt de fleste børn kan se frem til et, forhåbentlig, langt liv, fortæller Benjamin Ole Wolthers.

”Siden 1948, hvor man gav den første medicin, som kunne slå leukæmiceller ihjel, har hovedfokus været overlevelse. Det har medført, at vi er nået dertil, hvor vi stolt kan sige, at næsten ni ud af ti børn med leukæmi nu overlever. Det er en ekstraordinær udvikling. De sidste ti år er overlevelsen stadig flot, men kurven er fladet lidt ud. Den bedrede overlevelse skyldes blandt andet, at behandlingen er blevet mere og mere intensiv. Derfor oplever en stor del af vores patienter nu alvorlige bivirkninger,” siger han.

De alvorlige hændelser, som børn med leukæmi kan risikere som følge af deres hårde kemobehandling, er, udover bugspytkirtelbetændelse, blandt andet knoglenekrose, svære leversygdomme, blodpropper mv.

”Halvdelen af børnene udvikler, selvom de bliver raske, en alvorlig bivirkning undervejs i deres behandling. Flere af de bivirkninger kommer de til at slås med resten af deres liv. Det gælder f.eks. dem, der har fået diabetes, eller dem, der får proteser efter knoglenekrose,” siger Benjamin Ole Wolthers og tilføjer:

”Mit ph.d.-projekt er en lillebitte del af det øgede fokus på alvorlige bivirkninger, der er kommet inden for børneleukæmi. Nemlig at børnene, udover at overleve, skal overleve med den højest mulige livskvalitet. Vi skal give en behandling, som giver færrest muligt komplikationer, og påvirker børnene minimalt i resten af deres liv. Med børn er det særlig vigtigt, da de har mange år foran sig.”

Første i verden

Studiet er det første af sin slags, der har samlet beskrivelser af en toksicitet fra hele verden med de samme diagnostiske kriterier, fortæller Benjamin Ole Wolthers.

”Alle de patienter, der er med i det her studie, opfylder ens diagnostiske kriterier for pancreatitis. Det gør, at man, hvis man sidder med en patient, der opfylder de samme diagnostiske kriterier, kan få en beskrivelse af hvad man kan forvente,” siger han og understreger vigtigheden af, at man i de forskellige protokoller for behandling af børneleukæmi er enige om, hvordan man definerer bugspytkirtelbetændelse.

”Det er vigtigt at vide, at vi snakker om den samme ting, når vi snakker bugspytkirtelbetændelse. Det betyder, at vi kan sammenholde resultaterne af vores protokoller og f.eks. se på, hvor mange bivirkninger der er. Samarbejdet gør, at vi kan svare på nogle spørgsmål, som vi ikke kunne svare på for tre år siden,” siger han og tilføjer:

”Jeg håber, at studiet er med til at sørge for, at alle de her grupper får diagnosticeret bugspytkirtelbetændelse på samme måde. Det vil f.eks. betyde, at vi bedre kan sammenligne resultater fra behandlingsprotokoller. Hvis overlevelsen er ens, men en protokol kan bevise, at de har mindre forekomst af toksicitet, så er det den protokol, man skal bygge videre på.”

Forskelle i DNA

Der er for nylig startet to nye lignende studier inden for knoglenekrose samt forskellige hjerne- og nerveskader hos børn med leukæmi, som følge af kemoterapi.

”Håbet er, at vi om fem eller ti år er fuldstændig enige om, hvad der kendetegner alle de her forskellige toksiciteter og diagnosticerer dem på samme måde. Det gør, at vi kan begynde at arbejde med dem og forsøge at undgå, at børnene får dem,” siger Benjamin Ole Wolthers.

Han arbejder selv på et studie, der undersøger forskelle i DNA mellem de børn, der udvikler bugspytkirtelbetændelse, og dem, der ikke gør.

”Næste etape er at se på, om der er nogen børn, der har højere risiko for at få bugspytkirtelbetændelse end andre, baseret på deres DNA. Vi har indsamlet DNA på mange af de her patienter, der var med i fænotypestudiet, samt en masse kontroller, der ikke udviklede bugspytkirtelbetændelse. Nu vil jeg se, om der er forskelle mellem de to grupper,” siger Benjamin Ole Wolthers.

Han regner med, at artiklen med studiets resultater er klar til oktober.

FORSIDEN LIGE NU

Refixia bliver standardbehandling til hæmofili B

14. december 2017 Hæmofili NIna Bro
Medicinrådet anbefaler forebyggende behandling med Refixia (nonacog beta pegol) som forebyggende standardbehandling ved hæmofili B til en mindre gruppe…

Venclyxto plus MabThera forbedrer den progressionsfri overlevelse for CLL

13. december 2017 Leukæmi Signe Juul Kraft
ASH 2017: Det mest interessante studie på området for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) på dette års ASH-møde er fase III-undersøgelsen Murano , som er udvalgt…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift