Hæmofiliforskere går nye veje for at erstatte manglende faktor

Genterapi, langtidsvirkende præparater og nye principper for at erstatte den blodstørkningsfaktor, som patienter med hæmofili mangler. Det er nogle af de hovedtendenser i hæmofiliforskningen lige nu, som formand for RADS’ fagudvalg for hæmofili, afdelingslæge Eva Funding fremhæver.

I dag får hæmofili A-patienter tilført faktor VIII tre gange om ugen og hæmofili B-patienter faktor IX to gange om ugen. Forhåbningen med de langtidsvirkende produkter, der er på vej, er, at patienterne kan komme ned på at skulle havde faktor VIII en eller to gange om ugen og faktor IX hver 14. dag, fortæller Eva Funding.

En af tendenserne inden for de langtidsvirkende faktorpræparater er, at man prøver at fremstille præparaterne i en human cellelinje frem for i en dyrecellelinje. Det ser nemlig ud som om, at det medfører, at kroppen tolererer stofferne bedre.

Et andet, helt nyt, princip inden for hæmofililægemidler er, at man går en anden vej end at tilføre den blodstørkningsfaktor, som patienterne mangler. Et eksempel på det er, at Roche har udviklet antistoffet emicizumab (ACE910), som sætter sig på faktor VIII’s plads i koasgulationskaskaden.

I sommer blev der på World Federation of Hemophilia 2016 World Congress præsenteret langsigtede opfølgende data fra et fase 1/2-studie, som viste, at emicizumab givet subkutant en gang ugentligt resulterede i lovende sikkerhed og profylaktisk effekt for mennesker med svær hæmofili A, uanset tilstedeværelsen af faktor VIII-inhibitorer. Studiet er nu i gang med at inkludere patienter til fase 3 (https://clinicaltrials.gov/ct2/show/NCT02622321).

”Emicizumab ligner slet ikke faktor VIII, men det binder til de to andre faktorer, faktor IX og X. Det virker, og så er det et stort plus, at det kan gives subkutant en gang om ugen. Det er et superspændende princip, og der er flere firmaer på vej med samme type antistof,” siger Eva Funding.

Et andet princip er stoffet fitusiran (ALN-AT3), der sænker niveaut af antitrombin, og derved øger niveauet af trombin, og det genopretter hæmostasen hos mennesker med hæmofili.

”Hvis man tester, hvor hurtigt blodet størkner, når man giver fitusiran, svarer det til, at man har et faktor VIII-niveau på 50 procent. I de studier, der er lavet, kan man se, at patienterne ikke bløder i kroppen i den periode, stoffet er i kroppen, og de kan nøjes med en enkelt subtukan dosis hver måned. Det gør en stor forskel. Hvis patienten f.eks. er en baby, er det svært at ramme en blodåre,” siger Eva Funding.

Fordelen ved de nye type stoffer er, at de også kan bruges til patienter med inhibitor.

”Det er stor fordel, at man kan undgå dyr, krævende immuntolerance-behandling. Der er dog nogle uafklarede spørgsmål, f.eks. hvad man gør, hvis patienterne skal opereres, og om patienterne vil danne antistoffer mod de her stoffer,” siger Eva Funding.

Nogle af de langtidsvirkende præparater er allerede i brug, mens emicizumab og fitusiran ikke er på hylderne endnu.