Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Flere danskere overlever hæmatologisk kræft

Andelen af danskere, der overlever hæmatologiske kræftformer, stiger.

Det viser nye tal for perioden 2010-2014 fra den nordiske kræftdatabase NORDCAN.

Professor Niels Abildgaard, som er formand for Dansk Myelomatose Studie Gruppe (DMSG), glæder sig over tallene.

”Det går forrygende. Hvis man ser bort fra AML (akut myeloid leukæmi, red.), hvor fremskridtene er mindre åbenlyse, går det meget bedre med overlevelsen for hæmatologisk kræft,” siger han.

Den største forbedring i helbredelsen ses inden for lymfomsygdommene. Specielt inden for de aggressive lymfomer er der sket store forbedringer de seneste år, som følge af bedre behandlinger, fortæller Niels Abildgaard:

Niels Abildgaard glæder sig.

”Alt i alt skyldes den forbedrede overlevelse, at vi har fået bedre behandlinger. Inden for lymfomer må det især tilskrives antistofbehandling, som blev implementeret for cirka 15 år siden. Det er de resultater, der begynder at komme nu, specielt inden for de aggressive lymfomer, det vil sige dem, man dør af ret hurtigt, hvis man ikke helbredes. Inden for den hyppigste hæmatologiske kræftform, diffust storcellet B-cellelymfom, ser vi nu, at en rigtig stor del af dem, som tidligere døde af sygdommen, bliver helbredt,” siger han.

Der dør i alt 3,4 procent færre mænd om året og 4,5 procent færre kvinder om året som følge af Non-Hodgkin lymfom, end der gjorde for 10 år siden. Når det kommer til Hodgkin lymfom, dør der lidt flere mænd – 1,4 procent – om året end for 10 år siden. Til gengæld dør 4,4 procent færre kvinder af sygdommen.

Succes for ALL og CML

En af de hæmatologiske kræftformer, hvor prognosen også er blevet bedre, er akut lymfoblastær leukæmi (ALL), som er den hyppigste kræftform hos børn. 91 procent af de børn, der får diagnosen, lever fire år efter diagnosetidspunktet, og det tal ligger helt i top på verdensplan. For voksne, som får ALL, er der også sket en gradvist bedring af overlevelsen, men der er ikke helt samme store fremskridt som ved de aggressive lymfomer og ved ALL hos børn, fortæller Niels Abildgaard.

I alt dør 7,3 procent færre mænd og 0,3 procent færre kvinder om året som følge af ALL end for ti år siden, viser tallene fra NORDCAN.

Forklaringen på den forbedrede overlevelse for ALL-patienter er først og fremmest mere intensiv kemoterapi, fortæller Niels Abildgaard. Han giver som eksempel, at man inden for de seneste fire års tid er begyndt at give voksne på op til 45 år samme intensive behandling, som børn med ALL får.

Niels Abildgaard fremhæver også den forbedrede overlevelse for kronisk myeloid leukæmi (CML) som en succeshistorie. Her dør 1,8 procent færre mænd og hele 7,2 procent færre kvinder om året, end der gjorde for ti år siden.

”Det helt store fremskridt var, da behandlingen med tyrosinkinasehæmmerne kom på markedet for 15 år siden. Vi ser næsten ikke længere nogen, der dør af CML. Det er en forrygende succes,” siger Niels Abildgaard.

Myelomatose er blevet kronisk sygdom

For kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) er der også sket fremskridt. Her dør 4,5 procent færre mænd og 4 procent færre kvinder om året end for 10 år siden, ifølge tallene fra NORDCAN.

Niels Abildgaard påpeger, at prognosen for danske patienter med myelomatose også er blevet forbedret. I gennemsnit lever patienter med myelomatose op til et år længere, end de gjorde for seks år siden, og både et-, tre- og fem-årsoverlevelsen er på landsplan blevet signifikant bedre de seneste år.

”I dag opfattes myelomatose mere som en kronisk sygdom end som en dødsdom, selvom der dog endnu ikke er tale om helbredelse,” siger han.

AML halter bagefter

Akut myeloid leukæmi (AML) er en sygdom, der er kendt for at have langt mellem de store fremskridt. Der er dog sket en positivt udvikling i overlevelsen, så der årligt dør 1,8 procent færre mænd og 1,5 procent færre kvinder som følge af AML, end der gjorde for 10 år siden. Samtidig er prævalensen også faldende. Der er årligt fire procent færre mænd, der får diagnosen AML, og 5,3 procent færre kvinder..

Skal det gå fremad for AML-overlevelsen, skal der nye behandlinger på banen, mener Niels Abildgaard.

”Vi mangler en biologisk behandling, der hitter. De sidste 10 år har vi forsøgt mange biologiske behandlinger og antistoffer, men det har ikke gjort den store forskel. Vi har også afprøvet forskellige targeterede behandlinger, men det er heller ikke rigtig slået igennem. Tilsyneladende er det en sygdom, der er svær at flytte prognosen for. Det, der har flyttet den forbedrede overlevelse, der trods alt har været de sidste 10-15 år, har været, at man har fintunet kemoterapien og forbedret den understøttende behandling, så man bedre har kunnet undgå infektioner,” siger Niels Abildgaard.

FORSIDEN LIGE NU

FDA giver Hemlibra status som gennembrudsbehandling

18. april 2018 Hæmofili Redaktionen
Hemlibra har fået tildelt en såkaldt Breakthrough Therapy status af FDA for personer med hæmofili A uden faktor VIII-hæmmere.

Dansk projekt tester PRO i hæmatologisk praksis

10. april 2018 Sygdomme Signe Juul Kraft
Det er et krav fra politisk side, at brugen af patienternes egne oplysninger om deres helbredstilstand – såkaldt PRO (Patient Reported Outcomes) – skal…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift