Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”Da de enkelte lægemidler vil blive solgt i mindre volumen, og vi skal bruge flere typer af medicin, vil prisen for behandlingen af den enkelte patient blive meget højere, end den er i dag. Med andre ord det bliver hundedyrt, hvis priserne på de enkelte lægemidler ikke går ned,” siger Kristian Helin. Foto: Martin Mydtskov

Han vil bygge bro mellem forskning og klinik

Med et ordentligt skub på 100 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden skal forskere fra BRIC og Rigshospitalet tage livtag med blodkræftsygdomme i et nyt forskningsprogram, der vil angribe leukæmi fra flere sider ved at undersøge mutationer, udvikle og teste nye behandlingsmetoder og, måske vigtigst: At få mere viden om de celler, der kunne ligge til grund for det hele, nemlig kræftens stamceller.

I spidsen for det omfattende og visionære program står professor Kristian Helin, direktør for det biomedicinske forskningscenter BRIC på Københavns Universitet. Projektet foregår i regi af stamcellecentret DanStem, hvor Kristian Helin også er professor. Her er lagt an til et frodigt miljø, hvor forskningens skal fremmes ved brobygning mellem klinikere og forskere.

”Grunden til, at vort program er attraktivt, er, at vi både har kort- og langsigtede strategier,” siger Kristian Helin.

"Vi vil teste direkte, hvordan leukæmien vil respondere på de kendte lægemidler. Patienterne får selvfølgelig den normale behandling ved diagnose." Får en patient tilbagefald, vil de så tage patienternes tilbagefaldsprøver, som de tester mod godkendt medicin og medicin i forsøgsfasen.

"Inden for to-tre uger vil vi kunne se, om patientens leukæmiceller reagerer på de testede lægemidler. Målet er at identificere den bedste nuværende behandling og korrelere den med mutationer i patientens arvemateriale, der har ført til udviklingen af leukæmi, og udvikle en målrettet behandling, altså præcisionsmedicin. Udviklingen af præcisionsmedicin kræver, at vi tester de forskellige lægemidler på mange patientprøver for at kunne få statistisk signifikans,” siger Kristian Helin.

Forskerne vil få patientprøver fra Rigshospitalet og Herlev og Roskilde hospitaler, og Kristian Helin oplyser, at de netop har søgt Kræftens Bekæmpelse om ressourcer til at etablere et landsdækkende projekt, som også involverer de store leukæmiafdelinger i Odense, Aarhus og Aalborg:

”Man skal huske på, at det er relativt få patienter, der lider af disse sygdomme, omkring 200-250 nydiagnosticerede med akut myeloid leukæmi og et tilsvarende antal med myeloplastisk syndrom over hele landet. Vi skal have data fra så mange patienter som muligt og også samarbejde med udlandet gennem erfaringsudveksling med alle de klinikker og samarbejdspartnere, vi har. Jo større statistisk materiale vi får, jo bedre. Vi taler jo personlig medicin her, og hvis det skal blive til præcisionsmedicin, er det vigtigt at have så mange patienter som muligt med,” siger Kristian Helin.

Kræftstamcellerne skal slås ihjel

Cancerceller er ikke ens, og forskerne har de seneste 15 år vist eksperimentelt, at nogle af cancercellerne er stamceller, som kan dele sig og så at sige holde canceren gående. Derfor vil en stor del af forskningen i projektet koncentrere sig om at få mere viden om kræftstamcellerne med det formål at slå dem ihjel.

”Men hvor starter de ting? Ikke alle celler kan blive til kræftceller, og der er en øget fokusering på, at det nok er stamceller, der giver anledning til kræften. Der er sandsynligvis sket en tidlig udvikling af stamceller, der er blevet til leukæmi-stamceller. De første mutationer opstår ofte i stamceller, der stadig har et udviklingspotentiale, og de bliver ikke fuldt differentierede,” fortæller Kristian Helin.

”Den behandling, vi har i dag, slår de hurtigt voksende celler ihjel. Vi slår leukæmien ned, så den ikke bliver ved med at være så voldsom. Men kræftstamcellerne vokser ikke så hurtigt som de almindelige kræftceller, så de bliver ikke slået ihjel af  kemoterapien og kan derfor begynde at vokse på et senere tidspunkt.”

”Vi vil prøve at isolere de kræftceller, vokse dem op og prøve at targetere dem, det vil sige specifikt at slå de dårligste celler ihjel.”

Kræftcellerne er ikke ens

Er det stamcellerne, der laver metastaser?

”Der er to modeller for dette, og der er faktisk evidens for begge,” svarer Kristian Helin, ”man har i mange år troet, at det er en lineær progression, hvor cellen opnår en mutation og ikke er særlig malign, men hvor der sker flere mutationer, så den bliver metastatisk.”

”Men nu er der også evidens for, at kræften udvikler sig, afhængig af hvilke mutationer der kommer først. Det vil sige, at hvis de tidlige mutationer er afgørende for, om kræften bliver godartet eller ondartet.”

Patienter med leukæmi kan have celler med forskellige mutationer og skal derfor have lige så mange forskellige typer af medicin, som der er forskellige typer af celler. Da vi ikke nødvendigvis har den medicin, vi skal bruge, arbejder vi også på nye targets for udvikling af ny medicin.”

”Det skyldes, at vi har relativt få typer medicin til at behandle kræft med, og de rammer nogenlunde de samme ting. Vi har brug for medicin, der rammer andre proteiner. Ideen med vores forskningsprogram er, at vi går hele vejen rundt og starter med patient-materiale, som vi tester, og vi har også udviklet musemodeller. Det er hele tiden nødvendigt at udvikle ny og bedre medicin, og vi må bestemt ikke stoppe nu. Tænk for eksempel på immunoterapi, den havde vi ikke haft i dag, hvis vi havde sagt, at nu har vi tilstrækkeligt med lægemidler til at behandle kræftpatienter,” siger Kristian Helin. 

Forskning ud i kliniken

En helt afgørende pointe med det nye forskningsprogram er, at klinikere og forskere indgår i et tæt samarbejde for at opnå den bedste forskning:

”Det, der er forskelligt her er, at programmet både er anvendelsesorienteret og indeholder en stor del grundforskning. Vi skal have klinik og forskning til at hænge bedre sammen, end det gør i dag,” siger Kristian Helin, ”det at man laver stærk forskning, betyder ikke, at man ikke kan have det envendelsesorienterede for øje og som mål. Men det er svært for lægerne at få tid til forskning, og man arbejder på to forskellige måder.” 

Det bliver hundedyrt

Kristian Helin mener, at der også er behov for nytænkning på andre områder:

”Vi arbejder hele tiden på at finde noget nyt og udvikle personlig medicin og kombinationsmedicin, så nu taler vi om noget helt andet end blockbusters. Vi skal finde flere typer af specifik medicin til færre patienter, og ofte skal vi bruge flere typer medicin til den samme patient. Da de enkelte lægemidler derfor vil blive solgt i mindre volumen, og vi skal bruge flere typer af medicin, vil prisen for behandlingen af den enkelte patient blive meget højere, end den er i dag. Med andre ord det bliver hundedyrt,  hvis priserne på de enkelte lægemidler ikke går ned. Da flere lægemidler skal bruges i kombination til den enkelte patient, vil det også kræve, at medicinalfirmaerne begynder at arbejde meget mere sammen, end de gør i dag, og det er faktisk en udvikling, der er i gang,” siger Kristian Helin.

Den svære diskussion

”Men i fremtiden vil vi også have garanti for, at lægemidlerne virker og se på effektiviteten af behandlingen. Det er en meget svær diskussion at finde frem til, hvor meget et vist antal måneders overlevelse skal koste per patient. I England har de taget den diskussion, hvor effektiviteten af lægemidlerne er en del af godkendelsesprocessen. Det danske samfund er væsensforskelligt fra det engelske, og det er derfor svært at implementere sådanne regler. I Danmark har vi alle ret til samme medicin, og det er en menneskeret at blive behandlet. Men vi bliver nok nødt til at tage diskussionen snart, da omkostningerne til patientbehandlingen stiger. I sidste ende handler det om, hvilket samfund, vi vil have,” siger Kristian Helin.

 

Projektet, ”Programme for Translational Hematology” retter sig især mod to typer leukæmi, AML, akut myeloid leukæmi, og MDS, myelodysplastisk syndrom, en mildere udgave, som kan udvikle sig til sekundær AML.

Dødeligheden er høj, kun ca. 30 pct. af patienterne er i live efter fem år.

Der er stort set ikke kommet nye behandlinger mod AML de seneste 40 år.

Centret vil desuden bruge 32 mio. kr. fra det hidtidige budget til at udvikle nye metoder til bekæmpelse af diabetes.

FORSIDEN LIGE NU

Refixia bliver standardbehandling til hæmofili B

14. december 2017 Hæmofili NIna Bro
Medicinrådet anbefaler forebyggende behandling med Refixia (nonacog beta pegol) som forebyggende standardbehandling ved hæmofili B til en mindre gruppe…

Venclyxto plus MabThera forbedrer den progressionsfri overlevelse for CLL

13. december 2017 Leukæmi Signe Juul Kraft
ASH 2017: Det mest interessante studie på området for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) på dette års ASH-møde er fase III-undersøgelsen Murano , som er udvalgt…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift