Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Nettet skal gøres finmasket og de diagnostiske centre bør styrkes

Når mistanken om kræft opstår, skal den praktiserende læge nemt kunne henvise patienter med uklare symptomer til hurtig udredning på regionernes diagnostiske centre eller til afklarende undersøgelser på sygehuset, lyder det i Kræftplan IV.

Leder af Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus, Paw Jensen støtter op om tanken, men påpeger, at hvis de praktiserende læger skal henvise flere patienter med mistanke om en hæmatologisk sygdom, bør de diagnostiske centre styrkes.

”De erfaringer, der er gjort indtil videre, er, at de diagnostiske centre finder en del hæmatologiske kræftsygdomme, så jeg tror, at det er en god ide at styrke de diagnostiske centre. Man kan enten bruge mange ressourcer på at undersøge en hel masse mennesker og finde nogle få, der er syge, eller bruge færre ressourcer på at lave en hårdere visitation og finde procentvist flere, der er syge. Hvis vi skal have styrket muligheden for udredning, skal vi gøre ’nettet’ mere finmasket, så vi får flere patienter ind til udredning, og så skal de diagnostiske centre have bedre muligheder for at kunne udrede folk,” siger Paw Jensen.

Han påpeger, at en øget henvisning til udredning vil indebære, at sygehusene vil komme til at udrede flere patienter, der ikke fejler noget, og det kan have konsekvenser.

 ”Ved en CT-scanning giver man folk røntgen og kontrastvæske. Det er ikke uden bivirkninger. Nogle bliver syge af kontrastvæsken, og røntgenstråler er kræftfremkaldende. Vi ved, at når vi scanner en masse mennesker, er der nogle, der får kræft af den grund. Og en knoglemarvsundersøgelse er en lille, nem undersøgelse i vores hænder, men en sjælden gang imellem, går der noget galt,” siger han og tilføjer:

”Det er ikke gratis, og her tænker jeg ikke økonomisk, at udrede folk. Vi skal være bevidste om, at vi ikke kun kan vinde ved det. Vi skal bestemt udrede dem, hvor det er nødvendigt, og vi skal for alt i verden undgå at overse nogen. Men der er også en grænse for, hvor mange vi skal udrede, for vi risikerer at gøre nogle syge med udredning.”

Telefonrådgivning af speciallæge

Med aftalen om regionernes økonomi for 2017 er der prioriteret 170 mio. kr. til tidlig opsporing af kræft. Som en del af indsatsen får de praktiserende læger en række redskaber, der skal styrke muligheden for at opdage kræft på et tidligere tidspunkt. Et af initiativerne er udvidet adgang til at henvise patienter direkte til undersøgelser på sygehuset. En anden er styrket specialistrådgivning, så den praktiserende læge lettere kan få fat i sygehuslægen og drøfte de konkrete patienter med henblik på relevant udredning.

Paw Jensen mener, at det er en god ide med en velfungerende telefonrådgivning, hvor den praktiserende læge kan tale med en ekspert på sygehuset.

”Der er rigtig mange ting, man afklarer lynhurtigt og godt ved, at vi kan give de praktiserende læger et svar i telefonen i stedet for, at vi skal skrive frem og tilbage. Det kan man godt bruge mere, end man gør i dag. Det kræver imidlertid, at vi har et fornuftigt mandskab på sygehuset, der kan svare på den praktiserende læges spørgsmål," siger han og uddyber:

"Lige nu er set-up’et her på min afdeling sådan, at det er bagvagten, der svarer. Det kan både være en speciallæge, men det kan også være hoveduddannelseslæge, som måske har knapt så meget erfaring. Hvis man vil styrke den del, skal det prioriteres, at det er en speciallæge, den praktiserende læge snakker med.”

Mere undervisning

Alt i alt mener Paw Jensen, at udredningen af kræft er blevet optimeret meget de senere år, først og fremmest på grund af kræftpakkeforløbene. Udfordringen i dag er, at de praktiserende læger skal være opmærksomme på symptomer, der kan skyldes en hæmatologisk sygdom.

”Hvis den praktiserende læge først har fået tanken og har henvist patienten til et pakkeforløb, går det ret hurtigt med at blive udredt. Men hvordan får de praktiserende læger den tanke, at de skal have patienten i lige præcis det her pakkeforløb? Den del skal styrkes. Hvis vi vil have de praktiserende læger til at henvise flere, skal vi have dem til at tænke tanken, at det kan være en hæmatologisk kræftsygdom,” siger Paw Jensen og uddyber:

”Den enkelte praktiserende læge ser ikke ret meget til de enkelte hæmatologiske sygdomme. En sygdom som myelomatose diagnosticerer den enkelte læge nok ikke mere end en eller to i løbet af et helt lægeliv. Så det er ikke sikkert, at den praktiserende læge lige nøjagtigt kan regne ud, hvad det er, der er galt. Men hvis han eller hun har fornemmelsen af, at en patient er syg, skal de kunne henvise, også selvom der ikke f.eks. er en hævet lymfekirtel.”

Vejen til flere henvisninger fra de praktiserende lægers hånd går først og fremmest gennem uddannelse, undervisning og et styrket samarbejde med sygehusene, mener Paw Jensen.

”De praktiserende læger, der lige kommer fra skolen eller tilfældigvis har været i nærheden af en hæmatologisk afdeling, er måske godt kørende. Men når det er 25 år siden, de har været på et sygehus, er der sket en hel masse nyt. Det kræver løbende uddannelse og opdatering af viden – hvilket i øvrigt gælder os alle sammen,” siger han.

Et af initiativerne i kræftplanen er da også en ”bred uddannelsesindsats, som sigter mod at styrke viden i almen praksis om tidlig opsporing af kræft, blandt andet gennem tættere faglig sparring med sygehusene.”

Lokale forhold kan have betydning

Paw Jensen pointerer, at lokale forhold kan spille ind på, hvor mange patienter med mistanke om en hæmatologisk kræftsygdom, de praktiserende læger får henvist til udredning på sygehusene.

”De praktiserende læger i Nordjylland er de praktiserende læger i landet, der har flest patienter tilknyttet deres praksis. Der er områder i Nordjylland, hvor der ikke er en praktiserende læge, og hvor det kører på enten regionsklinikker eller klinikker, som Falck driver, med skiftende læger. Det er ikke særligt hensigtsmæssigt, fordi det, der er styrken ved en god praktiserende læge, der har sine faste patienter, er, at den læge har bedre mulighed for at vide, om det ændrer sig for en patient. Man skal ikke underkende, at der kan være områder i Danmark, hvor en væsentlig styrkelse af almen praksis også vil give bedre udredning, så vi fanger nogle flere og får nogle bedre patientforløb,” siger han.

Alt i alt føler Paw Jensen sig overbevist om, at en styrkelse af almen praksis kan øge muligheden for at finde flere patienter med hæmatologiske kræftsygdomme tidligt i deres sygdomsforløb.

”Det gælder helt overordnet set, at hvis vi skal have sundhedsvæsnet til at fungere, skal vi have en velfungerende almen praksis, for de kan fantastisk mange ting. De har nogle kompetencer, som vi ikke har inde på sygehusene. De er meget tættere på patienternes dagligdag, og hvis de kender patienterne godt, har de nogle gange en mere klar fornemmelse af den enkelte patients behov. Hvis man styrker de praktiserende lægers adgang til udredning, ved at de f.eks. har adgang til de blodprøver og scanninger, de skal have, kan de spille en større rolle, end de gør i dag. På den måde kan vi fange nogle patienter tidligere,” siger han.

FORSIDEN LIGE NU

Globalt samarbejde giver viden om bivirkninger hos børn med leukæmi

29. august 2017 Leukæmi Signe Juul Kraft
Hvis et barn med leukæmi får bugspytkirtelbetændelse (pancreatitis) som følge af kræftbehandlingen, er der en betydelig risiko for, at barnet vil udvikle…

CML-patienter får oftere alvorlig øjensygdom

29. august 2017 Leukæmi Signe Juul Kraft
Personer, der har fået diagnosen kronisk myeolid leukæmi (CML), udvikler i 30 procent flere tilfælde den alvorlige øjensygdom aldersrelateret macula…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift