Medicinrådet blæser på det 4. princip

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

”Vores studie viser, at mange af de mutationer, som er til stede på transplantationstidspunktet, også er der efter transplantationen, samt at der er udvikling i størrelsen af klonerne," fortæller Johannes Frasez Sørensen.

Klonal hæmatopoiese har betydning for alvorlige behandlingskomplikationer

ASH: Klonal hæmatopoiese (CH) er med stor sandsynlighed med til at drive udviklingen af behandlingsrelateret myeloid neoplasi (tMN) i patienter med lymfomsygdom og myelomatose, viser et dansk studie. Denne viden kan forhåbentlig bidrage til identificere tMN tidligere i sygdomsforløbet.

Det er velkendt, at CH øger risikoen for kardiovaskulær sygdom, de novo myeloid neoplasi og tMN samt, at visse mutationer i knoglemarvscellerne kan korreleres til progression fra CH til tMN. TNM er korreleret til en meget dårlig prognose. Cirka fem procent af patienter med lymfomsygdom og myelomatose, der behandles med kemo- og/eller stråleterapi, udvikler CH. Hidtil har det været uvist, om CH alene er risikofaktor for tMN, eller om mutationerne har direkte indflydelse på eller driver udviklingen af tMN. Dette spørgsmål bidrager det danske studie til at afklare.      

”Vores studie viser, at mange af de mutationer, som er til stede på transplantationstidspunktet, også er der efter transplantationen, samt at der er udvikling i størrelsen af klonerne. Det er med til at understøtte vores tese om, at klonal hæmatopoiese er med til at drive udviklingen af denne alvorlige behandlingskomplikation. Det er interessant, da det giver os en mulighed for tidligt at identificere de patienter, der er i høj risiko for at få tMN, og potentielt forhindre, at deres sygdom udvikler sig fatalt,” siger Johannes Frasez Sørensen. 

Han er læge på hæmatologisk afdeling ved Aalborg Universitetshospital og førsteforfatter til studiet, som han præsenterede på en oral session lørdag på ASH.

Begrænset patientantal

De data, Johannes Frasez Sørensen, fremlade på ASH, følger op på et case-kontrolstudie, som rapporterede data i marts i år. Studiet viste, at patienter, som havde én eller flere mutationer i cellerne i knoglemarven på tidspunktet for den allogene stamcelletransplantation, havde en risiko for at udvikle tMN i efterforløbet, der var øget med en faktor seks. Det nye studie har alene koncentreret sig om de 12 patienter, der fik tMN i efterforløbet. Leukaferese-produkter eller knoglemarvsceller fra patienterne blev sekventeret med henblik på at identificere specifikke mutationer.    

”Vi har set på et panel af 30 gener. Mutationer i hvert af disse gener kan nødvendigvis være mere eller mindre betydende for udviklingen af tMN. Det er vanskeligt at sige noget om med sikkerhed, når patientmaterialet ikke er større. Men overordnet lader mutationer i disse 30 gener til at være drivende for udviklingen af tMN,” siger Johannes Frasez Sørensen og tilføjer:

”Data er umiddelbart rigtig interessante, men grundet patientkohortens meget begrænsede størrelse, er de for nuværende mest hypotesegenererende.”

Tættere opfølgning af risikopatienter

Mediantiden for udvikling af tMN er tre til fem år efter autolog stamcelletransplantation. Ifølge Johannes Frasez Sørensen ville det formentlig være givende at sekventere stamcellerne forud for transplantation for så at følge de patienter, der viste sig at have mutationer, tættere efter transplantationen.

”Og hvis blodprøverne ved de ambulante kontroller så viste sig at være skæve, så kunne vi meget hurtigt tage knoglemarvsprøver, og potentielt følge patienterne tættere end vanligt,"  siger han og tilføjer: 

”Som sagt er det endnu for tidligt at drage kliniske konsekvenser af vores fund. Jeg håber, at vi kan efterprøve vores hypotese i en større kohorte. Eksempelvis kunne man overveje at sekventere leukaferese-produktet på de patienter, der skal stamcelletransplanteres, og så følge de patienter, der har klonal hæmatopoiese på transplantationstidspunktet. Det ville hurtigt give et forholdsvis stort patientmateriale.”

Udskriv Email

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift