Ny generation af immunterapier sætter dagsorden inden for myelomatose

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen d. i kategorien Myelomatose

ASH: Behandlingen af myelomatose er på vej væk fra intensive kemoregimer. I dag er det den næste generation af immunterapier, der trækker de største overskrifter også på ASH. Bispecifikke antistoffer, CAR-T-celleterapi og antistof-toxinkonjugater er nøgleordene nu.

Det er en rigtig glædelig udvikling, konstaterer Torben Plesner, professor ved hæmatologisk afdeling på vejle Sygehus. Den næste generation af immunterapier har generelt høje responsrater og er i reglen veltolererede – også af de ældre patienter, der jo som bekendt udgør det primære patientgrundlag inden for myelomatose. 

Et af de nye behandlingsprincipper, der især trækker opmærksomhed, er de bispecifikke antistoffer. Det er antistoffer, som er udviklet med to-tre variable regioner, der binder til dels et antigen på kræftcellerne og dels et antigen på immuncellerne, typisk T-cellerne. Antistoffet får herved aktiveret de cytotoksiske T-celler, og bragt disse i berøring med kræftcellerne, som de så går til angreb på. Udvikling og afprøvning af bispecifikke antistoffer er længst fremme inden for lymfom-sygdomme, men det nye behandlingsprincip begynder også at kaste lovende data af sig på myelomatose-området. Det afspejler sig i det videnskabelige program på ASH 2020, hvor resultater fra en række tidlige studier af bispecifikke antistoffer i myelomatose er programsat.

”De bispecifikke antistoffer repræsenterer en ny immunterapi-æra. I lymfomer ser det rigtig lovende ud, og inden for myelomatose ser vi også gode takter. Det er et princip, jeg har stor tiltro til. Og som jeg forudser kommer til at udkonkurrere CAR-T i en række hæmatologiske sygdomme på sigt,” siger Torben Plesner.

Aktuelt deltager Vejle Sygehus og Rigshospitalet i afprøvning af bispecifikke antistoffer til myelomatose, bl.a. testes et stof, der targeterer NK-cellerne og myelomcellerne. Det er et fase I-studie. Vejle har inkluderet fem patienter. Det ser lovende ud, siger Torben Plesner, og han forventer, at vi vil se initiale resultater på ASH 2021.

Daratumumab er stadig i spotlyset

Ikke en hæmatologisk kongres uden et væld af studier og nye opdateringer på CD-38-antistoffet Darzalex (daratumumab). Her er ASH 2020 ingen undtagelse. En hurtig søgning i det videnskabelige program viser, at daratumumab giver 134 hits. Der er, ifølge Torben Plesner, flere interessante abstraks på daratumumab, men det er især langtidsdata på det potente antistof, der fanger hans interesse.

”Det er vigtigt at få bekræftet, om de fantastiske data, vi har set i de store fase III-studier, også holder ved, når vi følger patienterne over flere år,” siger han.

På ASH i år bliver der rapporteret fireårsresultater fra det store MAIA-studie på en postersession søndag. I studiet fik patienter i den eksperimentelle arm daratumumab, Revlimid (lenalidomid) og dexamethason (DRd), mens kontrolarmen fik Revlimid og dexamethason alene. Patientpopulation bestod af behandlingsnaive myelomatose-patienter, som ikke kunne transplanteres. 

”Patienterne i MAIA er skrøbelige med en medianalder på 73 år. Populationen er repræsentativ i forhold til de patienter, vi ser til daglig – og fortæller os altså, hvad vi kan gøre af forskel for de patienter, der træder ind af døren hos os. Det er glædeligt og meget imponerende at se, at behandlingseffekten varer, og mere end 60 procent af patienterne er progressionsfrie efter fire år. Det er fantastiske data,” siger Torben Plesner. 

Antistof koblet med toxin

Et andet stof, der trækker hits i det videnskabelige program, er antistoffet BLENREP (belantamab-mafodotin-blmf). Det er et antistof, der er konjugeret med et toxin. Belantamab-mafodotin binder sig til antigenet BCMA på myelomcellerne, hvorefter toxinet frigives og slår myelomcellerne ihjel. Tidligere i år blev det konjugerede antistof godkendt til markedsføring af både FDA og EMA.

”Et af de studier, jeg kommer til at holde særligt øje med i år, er et studie på meget avancerede myelomatose-patienter, der har fået op til seks tidligere behandlingslinjer. De får belantamab-mafodotin, og en tredjedel af patienterne har vedvarende respons på behandlingen efter seks og 12 måneder. Den mediane varighed af responset er 11 til 13 måneder,” siger Torben Plesner.

I Vejle har man søgt om mulighed for at behandle udvalgte patienter med belantamab-mafodotin, og har for nuværende 12 patienter i behandling med stoffet. Torben Plesner kalder behandlingen ”formidabel”.

Udskriv