Store forskelle i behandlingen af myelomatose på verdensplan

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen d. i kategorien Myelomatose

Den globale incidens og resultater for myelomatosepatienter viser signifikante forskelle på tværs af landegrænser, viser et nyt registerstudie, der for første gang har set på de indbyrdes forhold mellem incidens, mortalitet og overlevelse ved myelomatose på verdensplan.

Resultaterne, der er offentliggjort i The Oncologist, er ikke opløftende, men konkluderer overordnet, at myelomatose er en underdiagnosticeret sygdom, som flere steder i verden ikke bliver behandlet optimalt. Data understreger behovet for økonomiske ressourcer, adgang til kvalitetsbehandling og patientuddannelse med henblik på at forbedre overlevelsen for patienter med myelomatose, lyder det i studiets konklusion. Foruden forskel i adgang til kvalitetsbehandling kan forskellene i incidens og mortalitet relateres til bl.a. etnicitet, livsstil og miljømæssige faktorer.  

Incidensen af myelomatose er generelt højest i Europa, USA og Australien. Tilsvarende er femårsoverlevelsen også højest i disse områder af verden, mens den ligger lavere i Asien, Afrika og Sydamerika.

Store variationer i overlevelsen

De epidemiologiske data et blevet indhentet via den uafhængige, internationale organisation International Agency for Research on Cancer (IARC), der er specialiseret i kræftforskning og rangerer under WHO. Og data om udgifter til bl.a. behandling i de forskellige lande blev indhentet via Bloomberg Health-Care Efficacy   

Patienter med myelomatose udgør omkring 10 procent af alle patienter med hæmatologiske lidelser globalt, og diagnosen afhænger af laboratorietest, billeddiagnostik, fagekspertise, særligt i patienter uden signifikant M-komponent. Data fra studiet viser, at incidensen på verdensplan er 160.000, mens femårsmortaliteten er 106.000. Den aldersstandardiserede myelomatose-incidens varierer fra 0,54 til 5,3 per 100.000 korreleret med 1-MIR (forholdet mellem mortalitet og incidens), patient empowerment, HAQ indeks samt adgangen til relevante lægemidler og sundhedsudgifter.

1-MIR varierede mellem ni og 64 procent, og var tæt forbundet til myelomatose-incidensen og de resterende faktorer. Egypten havde den laveste estimerede femårsoverlevelse på ni procent, mens højdespringerne var Island og New Zealand med en femårsoverlevelse på henholdsvis 62 og 64 procent.

Udskriv