Darzalex-tillæg øger PFS for nydiagnosticerede myelomatosepatienter

EHA: Darzalex (daratumumab) plus Velcade (bortezomib), thalidomid og dexamethason (D-VTd) giver bedre sygdomsfri overlevelse for patienter med nydiagnosticeret myelomatose end Velcade, thalidomid og dexamethason alene (VTd).

Det viser fase III-studiet CASSIOPEIA, som blev præsenteret på årsmødet i American Society of Clinical Oncology (ASCO) i starten af juni og også var udvalgt til præsentation på Presidential Symposium på de europæiske hæmatologers (EHA) årlige kongres den 14. juni.

Studiet, som samtidig med præsentationen på ASCO blev publiceret i The  Lancet, viser, at behandling med D-VTd gav signifikant højere niveauer af stringent komplet respons (sCR) og progressionsfri overlevelse (PFS) end VTd-behandlingen.

"D-VTd resulterede i en robust klinisk fordel med en højere responsrate, herunder sCR og MRD-negativitet (miminal restsygdom-negativitet, red.). Og dette blev oversat til en bedre PFS med en 53 procent reduktion i risikoen for progression eller død,” siger leder af studiet Philippe Moreau fra University Hospital of Nantes, Frankrig, i en pressemeddelelse.

CASSIOPEIA-studiet har deltagelse af 1.085 patienter med nyligt diagnosticeret myelomatose, som var berettigede til højdosis kemoterapi og hæmatopoietisk stamcelletransplantation (HSCT). Studiet er todelt, og det var de endelige resultater fra del 1, der blev præsenteret på ASCO.

I del 1 blev patienterne randomiseret til behandling med enten D-VTd eller VTd efterfulgt af autolog HSCT og konsolidering med D-VTd eller VTd. I del 2, som i øjeblikket er i gang, bliver patienter, der opnår et delvis respons eller bedre, randomiseret til observation eller vedligeholdelsesbehandling med Darzalex i op til to år.

Den gennemsnitlige opfølgning var 18,8 måneder. De fleste patienter afsluttede induktionsbehandlingen – hhv. 85 procent i D-VTd-armen og 81 procent i VTd-armen – og fortsatte til HSCT – hhv. 90 procent og 89 procent. De mest almindelige årsager til afbrydelse af behandlingen i begge arme var bivirkninger og progression.

Bedre repons og PFS med Darzalex

Det primære endepunkt for studiets første del var sCR-rate ved dag 100 efter HSCT. Resultaterne viser, at sCR-frekvensen var signifikant højere i D-VTd-armen, end den var i VTd-armen – hhv. 29 procent og 20 procent.

Den samlede responsrate var også signifikant højere i D-VTd-armen end i VTd-armen – hhv. 93 procent og 90 procent – og det samme var graden af ​​MRD-negativitet – hhv. 64 procent og 44 procent.

Både sCR- og MRD-negativitetsraterne var overlegne med D-VTd på tværs af alle undergrupper, undtagen blandt patienter med højrisiko cytogenetik og International Staging System fase III sygdom.

18-måneders PFS var 93 procent i D-VTd-armen og 85 procent i VTd-armen. D-VTd reducerede risikoen for progression eller død i alle undergrupper.

Den gennemsnitlige overlevelse (OS) blev ikke nået i begge behandlingsarme. 18-måneders OS-satsen var 98 procent i D-VTd-armen og 95 procent i VTd-armen, mens 24-måneders OS-satsen var hhv. 97 procent og 93 procent.

De mest almindelige bivirkninger af grad 3/4, der blev fremkaldt i hhv. D-VTd- og VTd-armen, var neutropeni (28 procent og 15 procent), lymfopeni (17 procent og ti procent), stomatitis (13 procent og 16 procent) og trombocytopeni (11 procent og syv procent).

Antallet af infusionsrelaterede reaktioner var 35 procent i D-VTd-armen og ingen i VTd-armen. Infektionsraten var hhv. 66 procent og 57 procent. Den mest almindelige alvorlige infektion var lungebetændelse, som forekom hos henholdsvis fire procent og to procent af patienterne. Antallet af andre primære maligniteter var to procent i begge arme.

Baseret på sikkerheds- og effektivitetsresultaterne konkluderer forskerne bag undersøgelsen, at D-VTd bør betragtes som en gyldig behandlingsmulighed for nydiagnosticerede myelomatosepatienter, der er berettigede til HSCT.