Myelomatose kan måske forebygges

Ny forskning tyder på, at en almindelig, symptomfri tilstand i knoglemarven har potentiale til at udvikle sig til myelomatose. Dermed er der håb om, at man vil kunne udvikle nye lægemidler, der kan forebygge, at kræftsygdommen overhovedet udvikler sig.

Forskere fra University of Birmingham har fundet ud af, hvordan en almindelig, symptomfri tilstand i knoglemarven, kaldet MGUS, kan føre til myelomatose.

De har opdaget, at ændringer i knoglemarven, der er nødvendige for, at myelomatosen kan udvikle sig, allerede har slået rod i den forudgående tilstand.

MGUS, der står for Monoclonal Gammopathy of Undetermined Significance, ses hos alle patienter med diagnosen myelomatose. MGUS er ret almindelig blandt ældre mennesker, og bliver kun til kræft i ét ud af 100 tilfælde hvert år. Man ved ikke, hvilke patienter der udvikler myolomatose.

Forskerne sammenlignede cellernes kemi i knoglemarv og blodprøver fra patienter med myelomatose og sunde frivillige individer. Til deres overraskelse fandt de, at den metaboliske aktivitet i knoglemarven hos patienter med MGUS var signifikant forskellig fra plasma fra de sunde frivillige, men der var meget få forskelle overhovedet mellem MGUS- og myelomaprøverne.

Myelomatose breder sig aldrig til de øvrige organer, hvilket tyder på, at cancercellerne er afhængige af andre celler i knoglemarven for at overleve. De engelske forskere har påvist, at tidligt i udviklingen af MGUS ændrer de celler, der udgør knoglemarvens bindevæv, opførsel og bliver mere modtagelige over for cancercellerne.

Overaktivt gen

Forskerne fandt, at et nøglegen, PADI2 bliver særligt overaktivt i disse bindevævsceller, og at det fører til overproduktion af et signalmolekyle, interleukin-6, IL-6. Forskerne forklarer, at bindevævets celler frigiver IL-6 i knoglemarven, hvor det binder sig til receptorerne på overfladen af cancer plasmacellerne, så de formerer sig hurtigt og modstår signaler om celledød.

”Det står nu klart, at knoglemarven hos patienter med MGUS, som man traditionelt har tænkt på som en godartet tilstand, er signifikant forskellig fra knoglemarven hos sunde individer. Miljøet i knoglemarven hos disse patienter ser ud til at fremme cancervækst, selv om størstedelen af patienterne ikke vil udvikle myelomatose,” siger Daniel Tennant, som er lektor i Cancer BioChemistry og har fået undersøgelsen offentliggjort i tidsskriftet Leukemia.

Tidlig intervention

Perspektivet er, at man vil kunne identificere de patienter, der er i fare for at udvikle myelomatose og med tidlig intervention kunne forsinke kræftsygdommens udvikling eller forhindre, at den overhovedet opstår.

Forskerne mener, at fremtidige lægemidler, designet til målrettet at ramme PADI2 genet i MGUS, vil kunne nedsætte den aktivitet i signalmolekylet, som myelomatose-cellerne er afhængige af, og at de også vil kunne øge effektiviteten af de nuværende behandlingsmetoder.

Det er allerede kendt, at et højt niveau af IL6 i en patients knoglemarv, signifikant nedsætter effektiviteten af bortezomib, som ellers har betydet store fremskridt i behandlingen af myelomatose.

PADI2 genet har også været sat i forbindelse med andre typer cancer, leddegigt, andre autoimmune sygdomme og Alzheimers.