“I Danmark er vi begyndt at halte bagefter i behandling af refraktært B-celle-lymfom på grund af, at dokumentation for de nye lægemidlers effekter og bivirkningsprofil kun kommer fra fase II-studier,” siger Judit Meszaros Jørgensen

Ekspert bekymret: Danmark halter bagefter i behandlingen af refraktært B-cellelymfom

Skrevet af Sybille Hildebrandt d. i kategorien Lymfoma

Medicinrådet har flere gange afvist lægemidler til behandling af refraktært B-cellelymfom og det bekymrer formand for Dansk Lymfomgruppe og overlæge på Hæmatologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital Judit Meszaros Jørgensen.

Hun følger nøje med i hvilke nye lægemidler, der kommer på det europæiske marked og efterfølgende slipper gennem Medicinrådets nåleøje. 

“I Danmark er vi begyndt at halte bagefter i behandling af refraktært B-celle-lymfom på grund af, at dokumentation for de nye lægemidlers effekter og bivirkningsprofil kun kommer fra fase II-studier,” siger Judit Meszaros Jørgensen og fortsætter:

“Jeg vil gerne se, at vi har nogle muligheder at behandle denne type patienter med. Men desværre har Medicinrådet en meget konservativ holdning til fase II-studier. Medicinrådet vurderer evidensen som lav, hvis den ikke komme fra fase III-studier, der er designet til at sammenholde lægemidlets effekter og bivirningsprofil med den aktuelle standardbehandling.” 

Som et eksempel på en sådan afvisning nævner hun CAR-T-celle-behandlingen og midlet polatuzumab, som Medicinrådet til et rådsmøde i januar 2020 valgte ikke at anbefale til standardbehandling fordi de vurderede evidensen til at være for dårlig fordi den ikke kom fra store, vægtige fase III-studier men fra bl.a. fase II-studier. Hun frygter et tilsvarende forløb i Medicinrådet for lægemidlet tafasitamab, som det europæiske lægemiddelagentur EMA for nylig anbefalede og EU-kommissionen siden har godkendt til selvsamme patientgruppe. EU-kommissionen anbefalede tafasitamab i kombination med lenalidomid til behandling af voksne med tilbagefald eller refraktært B-cellelymfom, der ikke reagerer på initialbehandlingen eller som får tilbagefald, og som ikke er egnede til autolog stamcelletransplantation svarende til 30-40 pct. af patienter med diffust storcellet B-cellelymfom. Beslutningen blev baseret på fase II-studiet L-MIND. 

Bekymret for manglende godkendelse

“Resultaterne fra fase II-studiet ser rigtigt lovende ud. Alligevel er jeg bekymret for, at tafasitamab ikke bliver godkendt,” siger Judit Meszaros Jørgensen. Hun kan godt se, at de manglende III-studier er et problem. Men det må være et problem, som Medicinrådet efter hendes mening bør kunne takle, så længe, der ikke foreligger nogen standardbehandling til den patientgruppe og det således er svært at vælge en generelt accepteret standardbehandling til kontrolarmen til fase III-studier. Derfor synes hun, at Medicinrådet burde kunne basere sin vurdering på baggrund af de fase II-studier, som de seneste år er gennemført. 

“Jeg kan kun håbe, at tafasitamab + lenalidomid bliver godkendt i Danmark. Men desværre har vi endnu ikke fået godkendt lægemidlet på sådanne studier,” siger Judit Meszaros Jørgensen. Hun bider mærke i, at tafasitamab ser ud til at være en forholdsvis mild behandling, som også ældre patienter kan få gavn af. Dertil kommer, at stoffet tilsyneladende kun har få bivirkninger. 

“Nu, hvor Medicinrådet er overgået til at vurdere sådanne lægemidler ved hjælp af QALY-metoden, så kan man håbe, at det ændrer på Medicinrådets syn på sagerne. Men hvad Medicinrådet vælger at gøre kommer selvfølgelig også meget an på medicinens prissætning. Hun henviser til, at patienterne hidtil typisk er blevet behandlet med forskellige typer af kemoterapier - gamle stoffer, der er langt billigere end tafasitamab, der

formentlig bliver noget dyrere. Vi kender dog ikke de præcise medicinpriser i Danmark, da disse er hemmelige og kun kendes af regionernes indkøbscentral AMGROS.

“Den billige pris på de eksisterende midler betyder måske, at Medicinrådet vil være mindre tilbøjelig til at godkende det nye middel. Det havde været en anden sag, hvis det var en patientgruppe, der i forvejen blev behandlet med dyre midler med priser omkring

5-700.000 kr. årligt. Så ville prisforskellen på det nye og det gamle middel ikke være så stor. Man kan dog håbe, at medicinalfirmaet sætter prisen lavere, når evidensen kommer fra

et fase II-studie, og der opnås en enighed mellem medicinfirmaet, Amgros og Medicinrådet, så behanldingen bliver tilgængelig i Danmark.

16.000 i Europa hvert år

I Europa diagnosticeres der hvert år ca. 16.000 patienter, heraf omkring 100 i Danmark, med tilbagefald eller refraktært B-cellelymfom. Diffust storcellet B-cellelymfom er den mest almindelige type non-Hodgkins lymfom hos voksne i  hele verden og udgør cirka 40 procent af alle tilfælde. Sygdommen er kendetegnet ved et hurtigt stigende antal maligne B-celler i lymfekirtler, milt, lever, knoglemarv eller andre organer. Det er en aggressiv sygdom, hvor cirka en ud af tre patienter ikke reagerer på initialbehandlingen eller rammes af tilbagefald.

Tafasitamab er et humaniseret monoklonalt antistof, rettet mod CD19, som findes i store mængder på overfladen af B-lymfocytter; en del af immunforsvaret, der producerer antistoffer mod virus og bakterier. CD19 forstærker signalerne fra B-lymfocytternes receptorer, hvilket er vigtigt for B-lymfocytternes overlevelse. Derfor er CD19 blevet udset som et potentielt mål for behandling af patienter med B-cellerelateret leukæmi og lymfom. Tafasitamab undersøges aktuelt som behandling ved mange forskellige B-cellemaligniteter i nogle igangværende kombinationsstudier. 

Udskriv