Studier af bispecifikke antistoffer giver Fase 1-enheden status i verdenseliten

Over de seneste fire år har den hæmatologiske del af Rigshospitalets Fase 1-enhed fået positioneret sig som spydspid inden for eksperimentel forskning i lymfekræft i Norden. Placeringen helt forrest i feltet kan langt hen ad vejen tilskrives enhedens involvering i studier på bispecifikke antistoffer.

Timingen var på mange måder perfekt. I 2014 startede overlæge Martin Hutchings den hæmatologiske del af Fase 1-enheden på Rigshospitalet op, og 2015 begyndte planlægningen af de første humane studier på bispecifikke antistoffer for alvor at tage fart. Fase 1-enheden havde igennem en årrække bevist sit værd som samarbejdspartner ved afprøvningen af onkologiske lægemidler til uhelbredeligt syge kræftpatienter, og det betød, at medicinalvirksomhederne havde øje for enheden, da de den nye generation af antistoffer for første gang skulle afprøves uden for laboratorierne, fortæller Martin Hutchings.

”Gennem årene havde Fase 1-enheden ’leveret varen’ og vist sig som en meget professionel og pålidelig samarbejdspartner. Så da de første CD3/CD20-antistoffer skulle under afprøvning i fase I-studier verden over, pegede pilen på os. Jeg havde fået lov til at starte den hæmatologiske del af Fase 1-enheden bare halvandet år tidligere – set i bakspejlet var det en fantastisk heldig timing.”

De allerførste i verden

Som de første i verden fik Fase 1-enheden således mulighed for at teste det bispecifikke antistof glofitamab på patienter med relapseret/refraktær Non-Hodgkins Lymfom (NHL). Glofitamab er et CD3/CD20-antistof, hvilket vil sige, at det targeterer CD3 på overfladen af T-cellerne og CD20 på de syge (og raske) B-celler. Som én af de primære investigatorer blev Martin Hutchings sat meget nøje ind i analysen af de prækliniske data på præparatet, og han var involveret i udformningen af forsøgsprotokollen ned til det sidste punktum. Efter knap to års tilløb blev studiet sat i gang, og den første NHL-patient blev behandlet med glofitamab.

”Det er noget helt særligt at give en patient et lægemiddel, som aldrig er blevet givet til nogen anden patient tidligere. Det er en situation, der er omgærdet af en enorm grundighed og højtidelighed. Glofitamab var min debut. Siden har vi her på Fase 1-enheden givet tre andre bispecifikke antistoffer til hæmatologiske sygdomme som de allerførste i verden. Det er svært at undgå, at lægemidlerne og patienterne ikke bliver hjertebørn, når man er involveret så tæt i udviklingen, og på den måde er med til verdenspremieren. Det hører virkelig til sjældenhederne at være med til noget, der er så epokegørende,” siger Martin Hutchings.

Han tilføjer:

”Det er meget fascinerende at opleve, hvordan patienterne tager det med ophøjet ro. Jeg tror ofte, at det er os behandlere, der har mest lampefeber, når vi skal give et helt nyt lægemiddel for første gang. Patienterne udviser en stor tillid til os, og lægger deres allermest dyrebare ressource i vores hænder; deres tid. Det er jeg meget taknemmelig for.”

Siden 2017 er Fase 1-enheden blevet forsøgsenhed for en række andre bispecifikke antistoffer, heriblandt CD3/CD20-antistoffet epcoritamab, som er næsten lige så langt i udvikling som glofitamab. I enheden kører otte studier på bispecifikke antistoffer til lymfekræft alene. Herudover afprøves også bispecifikke antistoffer til akut myeloid leukæmi (AML) og myelomatose. Endelig kører der studier i solide tumorer i den onkologiske del af Fase 1-enheden.

Rykket helt frem i feltet

Når Martin Hutchings bruger vendingen ’epokegørende’ om de bispecifikke antistoffer, refererer han til de tårnhøje responsrater flere af stofferne har vist i fase I – og II-studier. I udvalgte studierne har antistofferne vist responsrater på over 90 procent, og komplette responser på op til 60 procent. Martin Hutchings tøver da heller ikke med at bekendtgøre, at de bispecifikke antistoffer markerer starten på en ny immunterapeutisk revolution. Antistoffernes succesfulde fremfærd de senere år har haft en markant positiv afsmitning på Fase 1-enhedens ry ude omkring i verden.

”Vi har fået en plads som spydspids inden for eksperimentel forskning i lymfekræft i Norden, og i globale lymfekræft-kredse har vi også fået en status helt forrest i feltet. En sådan position kaster en masse gode ting af sig: Nye samarbejdspartnere henvender sig, og vi bliver løbende tilbudt studier, som nok var gået til anden side tidligere – nu er vi med til festen helt fra starten. Synlighed på verdenskortet er en stor del af det at drive en ’butik’ som vores,” siger Martin Hutchings.

Det er ikke kun ude i den store verden, at Fase 1-enheden har vundet tillid og opmærksomhed. Det gælder også inden for Danmarks grænser. Martin Hutchings oplever, hvordan hæmatologiske afdelinger i de andre regioner udviser stor interesse for den nye generation af antistoffer. Og flere afdelinger er tidligt i processen blevet inkluderet i afprøvningen af de bispecifikke antistoffer. Bl.a. har man i Vejle været med i afprøvningen af epcoritamab lige så længe som på Rigshospitalet.