BTK-hæmmeren LOXO-305 er lovende mod mantle celle lymfom

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen d. i kategorien Lymfoma

Den højselektive, non-kovalente Brutons tyrosin kinase (BTK)-hæmmer LOXO-350 er associeret med relativt høje responsrater i patienter med tidligere behandlede B-cellesygdomme, især patienter med mantle celle lymfom (MCL).

Det viser resultater fra fase I/II-studiet BRUIN.

Data fra studiet blev præsenteret på ASH 2020, og de viser, at MCL-patienter behandlet med LOXO-305 havde en samlet responsrate (ORR) på 52 procent. Det gjaldt uanset, om patienterne tidligere var blevet behandlet med en BTK-hæmmer eller ej. Ved median follow-up efter seks måneder havde 24 ud af de 29 MCL-patienter, som havde responderet på LOXO-350, forsat respons på behandlingen.

Data fra BRUIN får forskerne bag studiet til at konkludere, at LOXO-305 potentielt kan blive en ny og effektiv behandlingsmulighed til patienter med svært behandlelig MCL, f.eks. Waldenstrøms makroglobulinæmi (WM) og andre former for Non-Hodgkins lymfom (NHL). I dag er overlevelsesmulighederne for disse patienter begrænsede, hvis ikke de har gavn af behandling med en kovalent BTK-hæmmer.

Respons afhængigt af diagnose

BRUIN inkluderede 323 patienter med avancerede B-cellesygdomme, heriblandt MCL, WM, diffust storcellet B-cellelymfom, follikulært lymfom samt andre former for NHL. Patienterne i studiet var tungt forbehandlede, og havde gennemsnitligt fået tre tidligere behandlingslinjer. 93 procent af MCL-patienterne havde tidligere modtaget behandling med en BTK-hæmmer, mens det var tilfældet for 69 procent af patienterne med WM. Fem procent af patienterne i MCL-kohorten og 14 procent af patienterne med andre NHL’s var progredieret efter at have modtaget CAR-T-celleterapi.

LOXO-305 blev administreret oralt i serier à 28 dage. Dosis blev løbende eskaleret. Patienternes respons på behandlingen blev evalueret hver ottende uge efter, at de havde modtaget de første tre behandlingsserier. Og efter 13 behandlingsserier, blev responset evalueret hver 12. uge. På baggrund af data fra BRUIN blev den optimale dosis fastsat til 200 mg dagligt. Patienterne responderede på LOXO-305 allerede ved en dosis på 25 mg dagligt. Responsen på behandlingen varierede afhængig af diagnose. WM-patienter opnåede den højeste ORR på behandlingen.  

Grad 3 og 4 bivirkninger til LOXO-305 var meget sjældne, og der blev ikke registreret behandlingsrelaterede dødsfald i løbet af studieperioden. De mest almindelige behandlingsrelaterede bivirkninger var blå mærker, diarré, blodansamlinger og fatigue. Fem patienter måtte afbryde behandlingen grunde bivirkninger.

Udskriv