Ældre med CNS-lymfom har gavn af mildere behandling

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Lymfomer.

Behandlingsresultaterne for ældre patienter med primært centralnervesystem lymfom (CNS-lymfom) kan forbedres ved at bruge et nyt behandlingskoncept, der indbefatter en vedligeholdelsesbehandling med temozolomid efter afsluttet induktionskemoterapi.

Det viser et fase 2-studie, som er bragt i februars udgave af Best Practice.

CNS-lymfom er en sjælden sygdom med en dårlig prognose, som i både diagnostisk og terapeutisk henseende er en stor udfordring. Der diagnosticeres cirka 20-30 danskere nye tilfælde om året i Danmark, og gennemsnitsalderen på diagnosetidspunktet er 68 år. Incidensen er stigende for den ældre del af befolkningen.

Overlevelsen for patienter over 60 år er signifikant ringere end for yngre patienter. De senere år har man forsøgt sig med intensiveret kemoterapi, men den strategi har vist sig at have begrænsninger hos den ældre patientgruppe, som ikke tåler kemo lige så godt som den yngre gruppe. Derfor har Nordisk CNS-lymfom Gruppe gennemført et klinisk fase 2-studie, som har testet, om mindre intensiv induktionskemoterapi efterfulgt af vedligeholdelsesbehandling er en farbar vej at gå for de ældre patienters vedkommende.

I studiet modtog de yngre patienter induktionsbehandling, som omfattede i alt seks kemoterapi-serier baseret på HD-MTX og HF-AraC foruden rituximab, cyclofosfamid, isfosamid, vincristin, vindesin, dexamethason og intraspinalt liposomalt cytarabin. Hos de ældre blev induktionsbehandlingen de-eskaleret ved at udelade cyclofosfamid, ifosfamid og vincristin, og dosis af både HD-MTX og HD-AraC blev reduceret, ligesom der blev tilføjet temolozomid, som er et langt mindre toksisk alternativ. I håb om at forlænge responsvarigheden fik de ældre patienter også tilføjet vedligeholdelsesbehandling med temolozomid i et år efter afsluttet induktion.

Studiet viste ingen signifikant forskel i overlevelsen i de to aldersgrupper. Den reducerede intensitet af induktionsbehandlingen forringede ikke behandlingsresultaterne, og den overordnede responsrate var højere i den ældre aldersgruppe. Værdien af vedligeholdelsesbehandlingen blev afspejlet i responsvarigheden, som var længere hos de ældre patienter. Toksiciteten blandt de ældre patienter var fortsat relativt høj.

På baggrund af studiets resultater konkluderer forskerne, at behandlingskonceptet indbefattende de-eskalering af induktionsbehandlingen for ældre patienter med CNS-lymom er et princip, det er værd at bygge videre på, også hos yngre patienter, som ikke er egnet til intensiv kemoterapi.

Forskerne bag studiet påpeger, at studiets gennemførelse kun var mulig takket være et veletableret nordisk samarbejde og understreger, at eftersom CNS-lymfom er en sjælden sygdom, er både nationalt og internationalt samarbejde en forudsætning for, at prognosen for denne patientgruppe kan forbedres.