"Med det forbehold, at jeg kun har praktisk erfaring med to stoffer, så er jeg ikke tilbageholdende med at sige, at bispecifikke antistoffer er den mest potente lægemiddelklasse, verden nogensinde har set som enkeltstofbehandling til B-cellelymfomer," siger Martin Hutchings.

Rigets Fase 1-enhed tester bispecifikke CD3/CD20-antistoffer

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen d. i kategorien Lymfoma

På verdensplan tester forskerne aktuelt fem bispecifikke CD3/CD20-antistoffer som enkeltstofbehandling til B-cellelymfom, to af disse er i afprøvning på Rigshospitalets fase 1-enhed.

Responsraterne er rekordhøje, og Martin Hutchings, overlæge ved Hæmatologisk Klinik og Rigshospitalets fase 1-enhed forventer, at det er realistisk, at de første myndighedsgodkendelser vil falde inden længe.

"Vi ser responsrater på mellem 50 og 70 procent. Med det forbehold, at jeg kun har praktisk erfaring med to stoffer, så er jeg ikke tilbageholdende med at sige, at bispecifikke antistoffer er den mest potente lægemiddelklasse, verden nogensinde har set som enkeltstofbehandling til B-cellelymfomer. Det er ikke for store ord. Mit bud er, at data på de første bispecifikke CD3/CD20-antistoffer er solide nok til, at myndighederne vil godkende lægemidlerne til behandling inden for to til tre år," siger Martin Hutchings.

Rykker frem i behandlingslinjerne

Som det normalt forholder sig med nye lægemidler, antager Martin Hutchings, at de bispecifikke antistoffer i første omgang vil blive godkendt til patienter med relapseret eller refraktær sygdom, der har været igennem flere behandlingslinjer.

"Over tid vil de bispecifikke antistoffer med al sandsynlighed blive inkorporeret i både første og anden linje. Vi har studier i gang, hvor vi kombinerer bispecifikke antistoffer med velkendte behandlingslinjer, biologiske lægemidler, R-CHOP og monoklonale antistoffer. Så forarbejdet er ved at blive gjort til de kombinationer, som skal placere de bispecifikke antistoffer langt fremme i behandlingslinjerne," siger Martin Hutchings.

På Rigshospitalets Fase 1-enhed afprøves det f.eks. aktuelt, om det bispecifikke antistof glofitamab i kombination med henholdsvis obinutuzumab, polatuzumab vedotin eller atezolizumab kan booste effekten i en grad, så det bliver muligt at behandle endnu mere effektivt og måske helbrede patienter med refraktær B-cellelymfekræft. Et andet og lignende bispecifikt antistof, epcoritamab, afprøves aktuelt som enkeltstof, men snart åbner også kombinationsbehandlinger med dette lægemiddel.

Stort potentiale på tværs af diagnoser

De bispecifikke antistoffer har to-tre variable regioner, der binder til dels et antigen på kræftcellerne og dels et antigen på T-cellerne. Antistoffet får herved aktiveret cytotoksiske T-celler, og bragt disse i berøring med kræftcellerne, som de så slår ihjel. På Fase 1-enheden har forskning i bispecifikke antistoffer været i gang i næsten fem år, og inden for de hæmatologiske kræftformer er forskning inden for lymfekræft længst fremme. Men også inden for myelomatose og visse leukæmier er der lovende behandlinger på vej.

"Inden for lymfomer har vi nogle meget veldefinerede targets, som vi har kendt til i mange år – f.eks. CD20 – og som vi med succes har målrettet behandlingen med monoklonale antistoffer efter. Så her har vi på forhånd lagt en stor del af ’puslespillet’, som vi så kan bygge videre på i udviklingen af de bispecifikke antistoffer. Så det er naturligt, at det er her, at udviklingen er gået rigtig stærkt. Når det er sagt, så ser jeg, at de bispecifikke antistoffer kan komme til at spille en rolle inden for alle kræftsygdomme, der har et meget specifikt target," siger Martin Hutchings og tilføjer:

"Jeg forventer, at bispecifikke antistoffer har større potentiale inden for behandling af hæmatologisk kræft, end checkpoint-inhibitorerne har. Og så er vores forhåbning jo, at vi ved at kombinere bispecifikke antistoffer og checkpoint-inhibitorer kan udvikle nogle kombinationsbehandlinger, hvor én plus én giver mere end to." 

Bispecifikke antistoffer afprøves også i solide tumorer på Fase 1-enheden.

Bivirkningerne er håndterbare

Bivirkninger relateret til behandling med bispecifikke antistoffer adskiller sig på nogle punkter fra paletten af bivirkninger, der optræder i relation til checkpoint-inhibitorerne. De fleste bivirkninger optræder den første måned efter behandlingsstart, mens der hos få patienter registreres et fald i blodplader og hvide blodlegemer senere i behandlingsforløbet. Bivirkningerne er primært drevet af cytokinfrigivelse (cytokin release syndrom) og såkaldt on-target off-tumor-effekt af antistoffer. Bivirkninger i forbindelse med cytokinfrigivelse kan være alvorlige og omfatter bl.a. lavt blodtryk, iltmangel, feber og kulderystelser. I sjældne tilfælde manifesterer bivirkningerne sig neurologisk.

"Det er bivirkninger, vi er i stand til at håndtere. Det er ikke ukompliceret, men her på Fase 1-enheden har vi efterhånden fået erfaring med det. Bivirkningerne ved de bispecifikke antistoffer overlapper i et meget lille omfang med bivirkningerne fra de fleste andre behandlinger, vi giver til vores hæmatologiske patienter. Det taler for, at det er sikkert at kombinere behandlingerne," siger Martin Hutchings.

Udskriv