Mosunetuzumab giver sygdomskontrol hos tidligere CAR-T behandlede B-NHL-patienter

ASH: Det bispecifikke CD3+CD20-antistof mosunetuzumab viser positive fase I-resultater hos svært behandlelige B-celle-Non-Hodgkin Lymfom-patienter (B-NHL). Effekten ses også, hvor selv CAR-T-behandling ikke virker.

Behandlingen er én ud af fire, der om nogle år kan komme til at revolutionere behandlingen af lymfekræft på samme måde, som CAR-T-behandling har gjort, fortæller overlæge ved Hæmatologisk Klinik og Fase 1-enheden på Rigshospitalet Martin Hutchings fra ASH 2019.

Patienter med aggressiv B-NHL, som ikke responderer på anden behandling, viser komplet respons og varig remission ved behandling med mosunetuzumab i b-gruppen i fase I-studiet GO29781.

Enkelte patienter er fortsat i remission et år efter endt behandling, fortalte hovedforfatter Stephen J. Schuster, Abramson Cancer center ved University of Pennsylvania, ved præsentationen af studiet.

”Mosunetuzumab giver langvarig respons med en meget acceptabel sikkerhedsprofil hos patienter med B-NHL, hvor tidligere behandlinger har fejlet, og hvor prognosen er dårlig. Særligt interessant er det, at vi ser bedring hos patienter, hvor lymfomerne er vokset efter CAR-T-behandling,” sagde han.

Studiet omfatter 270 patienter med B-NHL, hvor deres lymfomer enten er vendt tilbage efter eller ikke har responderet på tidligere behandling med tre forskellige lægemidler. 67 procent af deltagerne havde hurtigt voksende lymfomer, og 31 procent havde langsomt voksende lymfomer. 11 procent af patienterne havde ikke vist respons ved behandling med CAR-T-celleterapi, og hos 29 procent var sygdommen progredieret efter stamcelletransplantation.

Behandlingen med mosunetuzumab blev givet ved intravenøs infusion, og patienterne blev billed-testet for behandlingsrespons enten seks uger eller tre måneder efter behandlingsstart, og responsen blev derefter fulgt hver tredje måned.

Ud af 124 patienter med hurtigtvoksende lymfomer havde 46 (37 procent) målbar reduktion i deres cancer og hos 24 patienter (19 procent) forsvandt alle synlige tegn på lymfomer. Hos patienter med langsomtvoksende lymfomer havde 63 procent målbar respons på behandlingen og 43 procent havde komplet respons. Responsraterne var de samme i subgrupper med patienter, som var i forhøjet risiko for forværring.

29 procent af patienterne i studiet oplevede cytokine release syndrom, men hovedsageligt i mild grad, og hos tre procent af patienterne blev det behandlet med tocilizumab. Fire procent af patienterne oplevede moderate neurologiske bivirkninger, og begge typer bivirkning sås oftest i forbindelse med høj dosering af mosunetuzumab. De positive resultater betyder, at forskerne nu gør klar til næste fase af studiet, hvor en højere dosis skal afprøves.

Overlæge ved Hæmatologisk Klinik og Fase 1 enheden på Rigshospitalet Martin Hutchings kalder resultaterne flotte og lovende og henviser samtidig til studier, hvor tre lignende stoffer i øjeblikket bliver afprøvet til B-NHL-patienter.

”Mosunetuzumab er foreløbig længst fremme, men der er tre andre lægemidler med samme behandlingsprincip og til samme sygdomsgrupper, der er godt på vej mod samme mål, og som vi håber kan revolutionere behandlingen af B-cellelymfomer inden for de kommende år,” siger han.

De to andre bispecifikke CD20+CD3-antistoffer, som også er præsenteret med fase I-resultater ved ASH er REGN1979, GEN3013 og CD2-TCB.

Virksomheden Regeneron præsenterer resultater, der viser behandlingseffekt ved en ugentlig dosis på 320 mg REGN1979 hos samme type patienter, som i mosunetuzumab-studiet, og også her ses effekt, hvor CAR-T ikke har kunnet hæmme tumorerne. Der er ikke observeret tilfælde af svært cytokine release syndrom.

Genmab præsenterer resultater fra fase I studiet NCT03625037, hvor dosiseskaleringen af GEN3013 er i gang. GEN3013 er det eneste af de bispecifikke antistoffer, der administreres subkutant, og indtil videre har patienterne tålt behandlingen godt. Der ses også her tidlige tegn på behandlingseffekt allerede ved lav dosis hos patienter med B-NHL, hvor tidligere behandling ikke har haft effekt, og der er ikke set alvorlige tilfælde af cytokine release syndrom. Endelig er der tidligere præsenteret resutater fra Roches NP30179-studie med monoterapi CD20-TCB, som indtil videre viser de bedste samlede og komplette responsrater ved behandling af både indolente og aggressive B-celle non-Hodgkin-lymfomer.