CRISPR kan potentielt skåne AML-patienter for transplantation

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen d. i kategorien Leukæmi

Peter Hokland

Med en donation på 2,5 mio. kr. fra Karen Elise Jensens Fond i ryggen er forskere fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital i fuld gang med at teste, om CRISPR/Cas9-geneditering kan bruges til at udvikle nye kurative celleterapier til minimal restsygdom ved akut myeloid leukæmi (AML).

Peter Hokland, professor på Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, er en af de drivende kræfter bag projektet, og han tror på, at den nye behandlingstilgang kan være en nøgle til fremskridt i behandlingen af AML og sikre patienterne en bedre prognose.

Det overordnede formål med at bruge CRISPR/Cas9-geneditering er at targetere og inaktivere de mutationer, der forårsager, at leukæmicellerne ikke differentierer normalt og ikke responderer på normale regulerende cellulære mekanismer. I det aktuelle projekt er det én af de sygdomsforårsagende læsioner på kromosom 21, som man i første omgang sigter imod at inaktivere. Det er lektor Christian Holm fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet, der står i spidsen for denne del af projektet.

Ved at targetere den pågældende mutation forhindrer vi leukæmicellerne i at dele sig og have vækstfordele i forhold til de raske celler.

"På den måde kan vi få bugt med den minimale restsygdom, som en del AML-patienter har efter, at de har været igennem flere kemoterapi-regimer. Som det ser ud i dag, vil vi ofte været nødt til at transplantere ved minimal restsygdom. Håbet er, at vi med den nye teknologi kan undgå transplantation, som ofte er forbundet med alvorlige bivirkninger for patienterne," siger Peter Hokland.

 

Et skridt ad gangen


AML er en heterogen sygdom med forskellige molekylærgenetiske profiler, hvorfor det ikke er muligt at pege på én kromosomændring eller én mutation, som altid er afgørende for prognosen.

"Vi kunne sætte ind med geneditering flere steder, men vi er nødt til at starte et sted. Og den mutation, vi targeterer er en af de mest hyppige. Så det er et godt sted at starte, og vi har allerede taget vigtige skridt i retning af at undertrykke leukæmicellerne ved hjælp af geneditering. Den forskning, vi laver nu, er en god model, som vi kan arbejde videre med," siger Peter Hokland.  

For nuværende har forskerne set positive resultater på humane leukæmiceller i kultursystemer. Næste skridt er at undersøge effekten af CRISPR/Cas9-geneditering i musemodeller. 

"Vi sigter efter at gøre disse nye cellulære lægemidler til en vigtig del af behandlingen for AML-patienter med minimal restsygdom. Det er ikke realistisk, at de cellulære lægemidler kommer til at indgå som første eller andenlinjebehandling – her er der ganske enkelt for meget sygdom tilbage til, at behandlingen vil have effekt. Det vil svare lidt til at forsøge at vippe appelsiner væk med øjenvipperne," siger Peter Hokland.

To supplerende behandlinger

Det er ikke tanken, at de cellulære lægemidler skal stå alene i behandlingen af minimal restsygdom ved AML. Tanken er, at den cellulære behandling skal gives samtidig med, at patienternes egne T-celler aktiveres til at gå til angreb på leukæmicellerne ved hjælp af CAR-T-celleterapi.

"Vi arbejder altså med to forskellige behandlingsprincipper, der skal supplere hinanden. I forhold til CAR-T-delen viser lektor Rasmus Baks resultater tegn på, at CRISPR/Cas9-teknologien er bedre egnet til at ’uddanne’ T-cellerne, end de teknikker, der hidtil er blevet afprøvet," siger Peter Hokland.

Forskningsprojektet er rammesat til at forløbe over tre år. Foruden Peter Hokland, Christian Holm og Rasmus Bak er det Bjarne Kuno Møller og Marie Bill, der er de drivende kræfter. Forskerne er tilknyttet Institut for Biomedicin og Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og Afdeling for Blodsygdomme på Aarhus Universitetshospital.

Forventningen til projektet er, at det kan udmønte sig i cellulære behandlinger til patienter med AML, samt at disse behandlinger vil finde sted i de stamcellelaboratorier, som Peter Hokland har været initiativtager til, og som i øjeblikket er under opbygning på Aarhus Universitetshospital.

Udskriv