Venclyxto kombination forbedrer overlevelsen for AML-patienter, der ikke tåler intensiv kemo

Skrevet af Nina Bro d. i kategorien Leukæmi

En tillægsbehandling med kombinationen Venclyxto og azacitidine giver bedre overlevelse hos patienter med den mest almindelige type af aggressiv leukæmi hos voksne, end azaciditin alene.

Det viser nye fase III-resultater fra VIALE-A-studiet, der har nået de primære endemål for samlet overlevelse (OS) og en sammensat komplet helbredelse ved behandling med Venclyxto i tillæg til azacitidine. Behandlingen har vist forbedret overlevelse hos hidtil ubehandlede AML-patienter, som ikke kunne henvises til intensiv kemoterapi, sammenlignet med kun azaciditin.

”Akut myeloid leukæmi forbliver en udfordrende type blodkræft, med særlig lave rater for medianoverlevelse hos patienter, som ikke tåler intensiv kemoterapi enten på grund af alder eller dårligt helbred. De nye data validerer fordelen ved Venclyxto-kombinationen,” siger chefmediciner hos Roche Levi Garraway.

De konkrete data fra studiet skulle have været præsenteret på en af årets videnskabelige kongresser, og Roche vil desuden drøfte resultaterne med FDA og EMA, skriver firmaet i en pressemeddelelse.

VIALE-A er en randomiseret, dobbeltblindet, placebokontrolleret multicenter-studie, som evaluerer effekt og sikkerhed ved Venclyxto sammen med azaciditine, sammenlignet med placebo og azaciditine hos 431 personer med hidtil ubehandlet AML, og som ikke kan gå i intensiv kemoterapi. To tredjedele af patienterne har fået 400 mg Venclyxto dagligt i kombination med azaciditine, og resten fik placebotabletter i kombination med azaciditine. Studiet viser desuden, at sikkerhedsprofilen ved kombinationsbehandlingen ligner profilen for de enkelte lægemidler, der indgår.

Udskriv