Genetisk forståelse medfører bedre behandling af børn med blodsygdomme

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den . Skrevet i Sygdomme.

ASH: En vis andel af børn, som udvikler maligne myeloide sygdomme, har medfødte genetiske prædispositioner. Ny og mere detaljeret viden om forandringerne i det konstitutionelle genom kan være med til at forbedre behandlingen og prognosen for de syge børn.

Fredag på ASH var et tre timer langt symposium dedikeret til den nyeste forskning i genetiske prædispositioner for maligne hæmatologiske sygdomme. Professor i børnehæmatologi og onkologi Henrik Hasle fra Aarhus Universitetshospital deltog ved symposiet, og præsenterede selv resultater fra et casestudie. Et af de interessante emner, som var på dagsordenen ved symposiet, omhandlede arvelig disposition til myelodysplastisk syndrom (MDS) og akut myeloid leukæmi (AML).

Det har i en årrække været velkendt, at nogle få børn med MDS og AML bliver raske af sig selv, men årsagen hertil har hidtil henligget i det uvisse. På symposiet blev der fremlagt resultater, som viser, at evnen til at helbrede sig selv er knyttet til en mutation i SAMD9-genet, som er lokaliseret på kromosom syv. Tab af kromosom syv er normalt en dårlig prognostiske markør ved MDS og AML, men studiet viser, at børn med SAMD9-mutation, som har kromosom syv-monosomi, i sjældne tilfælde har held til at duplikere det raske kromosom syv, hvilket betyder, at knoglemarven kan hele op igen og sygdommen forsvinder.

”I dag er knoglemarvstransplantation den eneste behandlingsstrategi for børn med MDS og AML. Men disse data tyder på, at det er muligt at identificere en lille gruppe børn, som vi kan tillade os at have en ’wait-and-see’-strategi overfor. Det er et kæmpe fremskridt for de få børn, det drejer sig om. Og principielt er det et rigtig interessant fund, der bekræfter, at noget, der umiddelbart ser ens ud, skal tilgås forskelligt. Det er et vigtigt skridt i retning af en mere individualiseret sygdomsforståelse,” siger Henrik Hasle.

Det er uvist, hvorfor nogle børn helbreder sig selv. Men evnen til selvhelbredelse lader til at være korreleret til alder. Det sker således kun i børn under fire år. 

Faktorernes orden er underordnet

Henrik Hasle præsenterede selv et casestudie på en patient med trisomi 21 i leukæmicellerne. En case, der har rykket ved den fundamentale opfattelse af, hvordan myeloid leukæmi hos børn opstår. Børn, der fødes med trisomi 21 (Down syndrom), har øget risiko for at udvikle myeloid leukæmi. Hidtil har opfattelsen været, at trisomi 21 fungerer som en underliggende driver for leukæmi, og når denne driver bliver stimuleret af et event, der forårsager mutationer i GATA1-genet, så udvikler patienten myeloid leukæmi. For den patient, Henrik Hasle præsenterede, forholder det sig imidlertid anderledes.

”Patienten er født med mutation i GATA1, og fik efterfølgende trisomi 21 i de hæmatopoietiske stamceller. Det betød, at hun udviklede leukæmi. Casen viser, at faktorernes orden er underordnet: De patogenetiske faktorer for myeloid leukæmi skal åbenbart ikke optræde i en bestemt sekvens, førend sygdommen kan opstå,” siger Henrik Hasle. 

Symposiet om genetiske prædispositioner for maligne hæmatologiske sygdomme kan ikke længere tilgås på ASH’s hjemmeside.

Revolutionerende ny teknik

Endnu en interessant indgangsvinkel til den genetiske forståelse og behandling af hæmatologiske sygdomme er CRISPR-cas9-teknologien, som har gjort det muligt at editere i genomet. Henrik Hasle peger på to studier, CLIMB THAL-111 og CLIMB SCD-121, som værende særligt interessante. I studierne har man anvendt CRISPR-teknologi til at behandle patienter med transfusionsafhængig thalassæmi og seglcelleanæmi. Med CRISPR har man fjernet den transskriptionsfaktor, BCL11A, der efter fødslen bevirker, at produktionen af føtalt hæmoglobin bliver undertrykt. De tidlige data fra CLIMB THAL-111 og CLIMB SCD-121 viser, at man ved at fjerne BCL11A kan genskabe produktionen af føtalt hæmoglobin, hvilket tilsyneladende gør, at patienterne ikke længere lider af livstruende anæmi og således ikke har brug for blodtransfusioner og kan blive medicinfri. Produktionen af føtalt hæmoglobin foregår uafhængigt af β-globin-kæden, som er den, der er muteret ved thalassæmi og seglcelleanæmi.

”Det er en revolutionerende ny teknik, der har vidtrækkende følger i forhold til at kurere genetiske lidelser. CRISPR er et klart signal om, hvordan vores voksende indsigt i genetikken bag sygdommene begynder at vinde indpas i klinikken. Indtil videre har vi kun set studier på voksne patienter med thalassæmi og seglcelleanæmi, men teknikken burde også kunne bruges på helt små børn,” siger Henrik Hasle.

Han forudser, at CRISPR-teknologien vil blive taget i brug inden for behandling af hæmatologiske sygdomme inden for en overskuelig fremtid.