Hæmatologiske patienter med covid-19 har alvorlige kliniske forløb

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen d. i kategorien Sygdomme

Hæmatologiske patienter er særligt sårbare over for covid-19-smitte. Det viser et dansk studie, der som et af de første i verden har undersøgt, hvordan covid-19-infektion påvirker patienter med maligne og non-maligne hæmatologiske sygdomme.

Studiet, der er offentligjort i European Journal of Haematology, har inkluderet patienter fra alle landets hæmatologiske afdelinger, har fulgt 66 patienter med hæmatologiske sygdomme, der i foråret blev diagnosticeret med covid-19. Forskerne registrerede, hvor stor en andel af patienterne, der blev indlagt på intensivafdeling, samt hvor stor en andel af de smittede patienter, der var i live en måned efter, at de blev inficeret med virus. Data viser, at 21,2 procent af patienterne blev indlagt på en intensivafdeling, og 24,2 procent døde under deres ophold på hospitalet. Diskrepansen imellem mortalitetsraten og andelen af patienter indlagt på intensiv afspejler, at ikke alle de alvorligt syge patienter i studiet er blevet tilrådet indlæggelse på en intensivafdeling.

Tallene er væsentligt højere end den gennemsnitlige risiko blandt andre covid-19-patienter, siger Henrik Frederiksen, professor og overlæge ved Odense Universitetshospital, som har stået i spidsen for studiet.

”Vores studie indikerer, at det er mere risikabelt at blive smittet med covid-19, hvis man har hæmatologisk sygdom. Det gælder sandsynligvis også, når vi korrigerer for risikofaktorer såsom alder og komorbiditet, der jo er stærke prædiktorer for komplicerede sygdomsforløb. Patienter med hæmatologisk sygdom er ikke mere udsatte i forhold til at få infektionen – de passer godt på sig selv –, men de er mere udsatte for at få komplikationer, hvis de først bliver smittet,” siger Henrik Frederiksen.

Han understreger, at konklusionerne fortsat er behæftet med en vis usikkerhed, da antallet af hæmatologiske patienter i studiet er forholdsvis småt.

Infektioner udgør en stor risiko

Det kommer ikke bag på Henrik Frederiksen, at de hæmatologiske patienter udgør en særligt sårbar gruppe, hvad angår covid-19-infektion. Det er generelt risikofyldt for hæmatologiske patienter at blive inficeret med virus og bakterier, og behandling af infektioner fylder meget i det hæmatologiske speciale.

”Da pandemien gjorde sit indtog i marts, var vi derfor meget bekymrede for, hvad det ville betyde for vores patienter, som jo i forvejen ofte er immunsvækkede. Vores data viser, at covid-19 lader til at gå værst ud over patienter, der har aktiv kræftsygdom, som ikke er under kontrol. Tesen er, at covid-19 er med til at ’tippe læsset’, og patienterne får komplicerede forløb til tider med dødelig udgang,” siger Henrik Frederiksen.

Han tilføjer:

”Det er en skrøbelig patientgruppe, hvis komplikationsrate er højere end gennemsnitsbefolkningens, og det er særligt vigtigt, at vi som behandlende læger har ekstra fokus på, om vores patienter er smittet med covid-19 – også hvis de er asymptomatiske. Det er vigtigt for patienternes egen skyld og for andre patienters skyld.”

Studiet viser, at dødeligheden var højest blandt ældre patienter, patienter med alvorlig covid-19 infektion og patienter, som i forvejen var alvorligt syge af en anden, kronisk sygdom. Endelig udgjorde patienter med akut leukæmi eller myelodysplastisk syndrom en særlig risikogruppe – især hvis deres sygdom var aktiv.

Senfølger skal undersøges nærmere

I studiet har forskerne også set på senfølger til covid-19. Data viser, at 57 procent af patienterne beskrev, at de led mere af træthed efter infektionen, end de havde gjort tidligere. 46 procent oplevede at have nedsat funktionsevne, mens 33 procent havde vejtrækningsproblemer.

”De senfølger, patienterne i studiet har, adskiller sig umiddelbart ikke fra de senfølger resten af danskerne oplever. Men det er nok lidt tidligt at fastslå noget endeligt. I studiet er senfølgerne rapporteret én måned efter, at patienterne har haft covid-19. Vi genanalyserer data, når året er omme, og her vil vi få et billede af senfølgerne efter tre måneder. Det giver formentlig et mere reelt billede,” siger Henrik Frederiksen.   

Det er også først efter længere tids opfølgning, at det er muligt at sige noget om, hvorvidt en infektion med covid-19 og senfølgerne herefter, influerer på patienternes primære sygdomsforløb.

”Langt hovedparten af den forskning, der er været på nuværende tidspunkt, har meget naturligt fokuseret på de umiddelbare konsekvenser af at få covid-19. Forhåbentlig når vi inden så længe til et punkt, hvor vi kan interessere os mere for de langsigtede konsekvenser af sygdommen,” siger Henrik Frederiksen.

Udskriv