Eliquis mere effektiv end molekylære hepariner mod blødninger hos kræftpatienter

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Sygdomme.

ASH: Kræftpatienter, der får Eliquis (apixaban), har signifikant lavere risiko for større blødninger (MB) og tilbagevendende venøs tromboembolisme (VTE) sammenlignet med patienter, der får lavmolekylære hepariner (LMH).

Det viser en analyse af fire amerikanske forsikringsselskabers databaser, hvor forskere fra bl.a. Pfizer og BMS identificerede 3.393 kræftpatienter, der havde fået apixaban, 6.108 kræftpatienter, der havde fået LMH og 4.585 kræftpatienter, der havde fået warfarin - med en gennemsnitlig alder på henholdsvis 65, 64 og 64 år.

Undersøgelsen blev lørdag eftermiddag præsenteret (Abstrakt 326) på ASH i Orlando, Florida.

Venøs tromboembolisme (VTE) er den næstmest almindelige dødsårsag hos kræftpatienter. Behandlingen af ​​kræftassocieret VTE indebærer en signifikant større risiko for større blødninger (MB) og tilbagevendende VTE sammenlignet med risikoen hos patienter uden kræft.

Selv om der i løbet af det sidste årtis fremkomst af NOAC'er er der mangel på sammenligninger af effektiviteten og sikkerheden mellem ​​LMH med VKA'er og NOAC'er blandt VTE-patienter med aktiv kræft.

Forskerne har derfor sammnelignet risikoen for større blødninger, klinisk relevante mindre blødninger (CRNMB) og tilbagevendende VTE (dødelig eller ikke-dødelig) blandt VTE-patienter med aktiv kræft, der enten fik ordineret apixaban, LMWH eller warfarin i rutinemæssig klinisk praksis.

De inkluderede VTE-patienter med aktiv kræft (defineret som kræftdiagnose eller kræftbehandling [kemoterapi, stråling og kræftrelateret kirurgi] inden for seks måneder før eller 30 dage efter VTE-diagnose), der indledte apixaban, LMWH eller warfarin inden for 30 dage efter den første VTE-begivenhed.

Patienter, der brugte LMH som bridgeterapi til warfarin (≤14 dage før eller efter initiering af warfarin) blev klassificeret som warfarin-brugere.

Patienter blev fulgt til det tidligste af: udmelding af forsikringen, død, behandlingsophør, skift til en anden antikoagulant, undersøgelsesafslutning eller højst seks måneder. Yderligere analyse ved anvendelse af al tilgængelig opfølgning blev også udført.

Den gennemsnitlige opfølgning var henholdsvis 105, 88 og 113 dage for henholdsvis apixaban, LMH og warfarin. I den vægtede VTE-kræftpopulation havde 51 procent af patienterne metastatisk kræft, og 77 procent af patienterne fik kræftbehandling. Endvidere havde 15 procent af patienterne kræft med meget høj risiko (hjerne, mave eller bugspytkirtel), og 40 procent af patienterne havde kræft med høj risiko (lunge, lymfom, gynækologisk, blære-, testikel-, nyrecellekarcinom).

Resultaterne viste, at apixaban-patienterne havde en lavere risiko for både større og klinisk relevante mindre blødninger samt tilbagevendende VTE sammenlignet med LMH.

Apixaban-patienter havde også en lavere risiko for tilbagevendende VTE og en lignende risiko for MB- og CRNM-blødninger sammenlignet med warfarin.

Warfarin-patienter havde en lignende risiko for MB, CRNM-blødning og tilbagevendende VTE sammenlignet med LMH. Når hele den tilgængelige opfølgningsperiode (gennemsnitlig opfølgning var henholdsvis 137, 106 og 166 dage for henholdsvis apixaban, LMWH og warfarin), svarede tendenserne til den seksmåneders analyse for apixaban vs. LMH og warfarin vs. LMWH.

Imidlertid har apixaban-patienter en lavere risiko for både MB og tilbagevendende VTE sammenlignet med warfarin-patienter.

I en analyse af undergrupper (abstrakt 327) havde 15 procent af patienterne kræft med meget høj risiko og 40 procent af patienter havde kræft med høj risiko.

Ved stratificering efter VTE-risikoskalaen var undersøgelsesresultaterne generelt i overensstemmelse med den primære analyse og på tværs af de forskellige undergrupper.

På tværs af undergrupper af VTE-kræftpatienter med forskellige VTE-risikoniveauer havde apixaban en lavere risiko for tilbagevendende VTE sammenlignet med warfarin og en lavere risiko for MB, CRNM-blødning og tilbagevendende VTE sammenlignet med LMWH i overensstemmelse med de samlede resultater.

Sammenlagt konkluderer forskerne, at VTE-patienter med aktiv kræft, der fik apixaban, havde signifikant lavere risiko for MB, CRNM-blødning og tilbagevendende VTE sammenlignet med LMH-patienter. Apixaban-patienter havde også en lavere risiko for tilbagevendende VTE sammenlignet med warfarin-patienter.