Offentlig immunterapi trækkes i langdrag

Godkendelsen af en lovende form for immunterapi trækker i langdrag, fordi projektet ikke har medicinalindustriens kapital i ryggen. Forskningslederen vil nu kontakte EMA.

I seks år har professor Inge Marie Svane og hendes team på Center for Cancer Immunterapi på Herlev Hospital arbejdet på et forskningsprojekt, der undersøger en ny form for immunterapi, såkaldt T-celleterapi. Behandlingen har vist effekt hos op mod halvdelen af patienter med spredt modermærkekræft, og den er billigere end de nye, immunregulerende antistoffer. Alligevel trækker det i langdrag med at få godkendt behandlingen, fordi projektet er sponsoreret af offentlige midler og derfor ikke har kapital til at få afviklet de kliniske forsøg hurtigt nok til at følge med udviklingen.

”Når industrien sætter et projekt i gang, er de kliniske forsøg færdige inden for et halvt år, fordi de har så mange centre, der medvirker. Vi troede, at vi kunne få nok patienter igennem i løbet af to år, men problemet er, at T-celleterapi er en meget individuel behandling. Derfor er det ikke muligt at kommercialisere behandlingen, fordi medicinalindustrien ikke kan se, hvordan de kan tjene penge på den, og derfor er udviklingen gået meget langsomt,” siger Inge Marie Svane.

For nylig igangsatte forskerne på Herlev i samarbejde med en gruppe hollandske forskere et fase 3-forsøg, der skal føre til endelig godkendelse af T-cellebehandlingen. Men af frygt for at blive ved med at rykke ned i behandlingslinjen, i takt med at nye stoffer overhaler indenom og bliver godkendt, vil Inge Marie Svane i løbet af efteråret tage kontakt til Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, for at diskutere, hvordan behandlingen med T-celler hurtigst muligt kan blive godkendt.

”Forhåbentlig kan vi sammen med EMA aftale en ændring i studiedesignet med behov for færre patienter. Vi vil gerne i mål, inden vi bliver indhentet af flere nye behandlingsformer. Det er svært at blive ved med at hente fondsmidler til en behandling, som man ved virker, men ikke kan få en endelig godkendelse på. Det er også i samfundets interesse, at man ikke skrinlægger effektive behandlinger, bare fordi der ikke er økonomi til de høje krav, man stiller, fordi det stort set kun er medicinalfirmaer, der kører studier igennem,” siger Inge Marie Svane.

Kort og effektiv behandling

Udviklingen af T-celleterapi startede i USA for ti år siden og går ud på, at der udvindes T-celler fra patienternes tumorvæv, som opformeres og aktiveres og tilbagegives til patienten.

Behandlingen foregår i tre step. Først er patienten indlagt og får intensiv kemoterapi i en uge, og så indgives de milliarder af T-celler, der er blevet opformeret og aktiveret, via et drop. Kemoterapien giver T-cellerne ’spillerum’ i patienten på det tidspunkt, hvor de gives tilbage i kroppen, fordi kemoen får det øvrige immunforsvar til kortvarigt at forsvinde i nogle dage. Det gør, at der ikke er konkurrence mellem de forskellige immunceller, samt at man får fjernet de immunceller fra kroppen, som hæmmer immunreaktionen. Hovedandelen af immunsystemet kommer på den måde til at bestå af aktiverede T-celler, som svømmer rundt i blodet og angriber kræftcellerne.

Sidste step i behandlingen er efterbehandling med det immunaktiverende stof Interleukin-2, som patienten får i nogle dage efter, at T-cellerne er blevet indgivet, for at holde gang i effekten.

Patienterne bruger typisk en uges tid på at komme sig efter de intensive behandlinger. Så bliver de udskrevet, og de er færdige med deres behandling. Den kortvarige behandling og fraværet af langtidsbivirkninger er en stor fordel ved behandlingen, fortæller Inge Marie Svane.

”De nye immunregulerende antistoffer kan eksempelvis give kroniske skader på hormonfunktionerne, som patienterne skal døje med resten af livet. T-celleterapi har ingen langtidsbivirkninger, patienterne er f.eks. ikke sygeliggjorte af et halvt års kemoterapi. Det er en intensiv, men kort behandling, og patienterne har det godt efter en uge. Er de yngre, kan de typisk hurtigt komme tilbage på arbejde,” siger Inge Marie Svane.

T-cellebehandlingen har vist sig effektiv i flere studier. I det fase 2-forsøg, Herlev udførte, svandt kræftsvulsterne hos 10 ud af de 25 deltagende patienter. Syv patienter har fortsat effekt af behandlingen hvoraf seks er helt uden sygdomstegn.

Resultaterne bekræfter flere udenlandske, mindre studier, som viser, at mellem 40 og 50 procent af modermærkekræftpatienter har gavn af T-celleterapi. Til sammenligning ligger effektraten på det første antistof til modermærkekræft, ipilimumab, på 10-15 procent, mens det for de nye, immunregulerende stoffer, nivolumab og pembrolizumab, gælder, at omkring 30-35 procent af patienter i tilsvarende sygdomssituation har gavn af behandlingen.

Konkurrencedygtig pris

Udover, at T-celleterapien er effektiv og uden langtidsbivirkninger, er den betydeligt billigere end de nye behandlinger på markedet, fortæller Inge Marie Svane:

”T-celleterapi er særdeles konkurrencedygtig på prisen. Selvom det er komplekse processer, og man skulle bruge nogle bioanalytikere og personaleressourcer på selve behandlingen, kan det sagtens hamle op med de nye, meget dyre behandlinger.”

Prisen for en behandling med T-celleterapi ligger på knap 400.000 kr. alt i alt, det vil sige inklusiv personaleressourcer. Behandling med immunregulerende antistoffer koster mindst 600.000 kr., alene for medicinen. Hertil kommer, at man med de nye antistoffer regner med, at behandlingen skal fortsætte længe efter, at patienterne har effekt, så der kan være tale om medicinudgifter i årevis.

Behandling med T-celler fordrer et certificeret renrum, mens resten af udstyret er gængs laboratorieudstyr. Herudover kræver det, at laboratoriepersonalet er uddannet til at fremstille T-celler og kender procedurerne, samt personale i klinikken, som er vant til at håndtere de patienter, som bliver dårlige i den periode, de får behandlingen.

Inge Marie Svane mener, at den danske T-cellebehandling bør centraliseres, fordi den kræver en vis grad af know-how. Hvis behandlingen ender med at bliver standardbehandling, skal der mere end ét behandlingssted til, men hun forestiller sig ikke, at alle kræftafdelinger skal udføre behandlingen.

På den lange bane er målet for forskerne på Center for Cancer Immunterapi at udbrede T-celleterapi til andre kræftformer end modermærkekræft. Centret indledte i sidste måned et klinisk forsøg med T-celleterapi til ovariecancerpatienter og har også forsøg på vej til nyrekræftpatienter og patienter med bindevævskræft.

Først skal godkendelsen fra EMA dog i hus.

”Perspektivet på den kortere bane er, at vi skal opnå en myndighedsgodkendelse, så vi kan bruge T-celleterapi til standardbehandling til modermærkekræft. Der foreligger så meget dokumentation, der viser, at vi kan hjælpe op mod halvdelen af patienterne. Og det er vel at mærke patienter, hvor alle andre muligheder har svigtet – også de nye, smarte immunregulerende antistoffer. Det er vigtigt, at vi får det ind som supplerende behandling,” siger Inge Marie Svane.

Hun håber, at T-celleterapi er godkendt til behandling af modemærkekræft inden for et par år.