Flere hæmatologiske sygdomme blandt flygtninge

"Der er en overrepræsentation af anormaliteter forbundet med hæmoglobin-generne blandt indvandrerne og flygtningene," fortæller Christine Chomienne - her på lørdagens pressemøde i Bella Centret.

EHA 2016: Med flygtningestrømmen følger en lang række udfordringer inden for det hæmatologiske felt. De genetiske og sygdomsmæssige forskelle kræver en samlet indsats fra EU’s side, mener Dr Christine Chomienne, der er tidligere præsident for EHA. 

1,8 millioner flygtninge og indvandrere er kommet til Europa i løbet af de seneste år - det er 6 gange mere end forventet. Med det store antal følger også en lang række udfordringer på sundhedsområdet.

“Flygtningene og indvandrerne kommer til Europa af forskellige årsager. Det mest opsigtvækkende her er ikke, at de kommer - det er det enorme antal, som kommer bag på os, og at de er fordelt ud på mange medlemslande. Og det kræver en øget opmærksomhed. For hvordan er flygtninges sundhedstilstand? Hvilket sygdomsbillede har de? Hvilke genetiske udfordringer har de, som vi ikke er opmærksomme på?,” siger dr.Christine Chomienne. Hun forsøger nu at råbe EU op for at finde fælles fodslag i at bekæmpe sygdomme og få klarlagt, hvilke genetiske udfordringer de forskellige nationaliteter kommer med.

“Vi ved, at sundhedstjekket i mangle lande primært indbefatter infektuøse sygdomme, og i nogle medlemslande er sundhedstjekket kun målrettet individuelle sundhedsbehov og de mere skrøbelige befolkningsgrupper. Så hvad misser vi her?,” siger hun og understreger, at trods det at mere end 100 organisationer, herunder WHO og Europa-Kommissionen presser på i EU, så alle flygtninge og indvandrere får adgang til en helbredsundersøgelse i alle medlemslande - så er det langt fra alle, der bliver undersøgt - og slet ikke for det, de bør undersøges for.

“Der bliver foretaget et sundhedstjek i de fleste medlemslande i Europa - men for det meste er det kun af asylansøgere og ikke migranterne,” fortæller dr. Christine Chomienne.

Anormale hæmoglobin-gener

Generelt er flygtninge og indvandrere sundere (og yngre) end gennemsnitsborgeren i EU, viser dr. Christine Chomiennes studie. Det er den gode nyhed. Men der er en overrepræsentation af anormaliteter forbundet med hæmoglobin-generne blandt indvandrerne og flygtningene.

Det drejer sig blandt andet om Seglcellesygdommen (Sickle Cell Disease), der er en arvelig hæmoglobinopati. Den opstår som følge af en mutation i β-globin-kæden, hvor den 6. aminosyre, asparaginsyre, erstattes af valinsyre. Den anden sygdom, som er ny i europisk sammenhæng er Thalassæmi, der er en arvelig blodsygdom, som findes i flere former og sværhedsgrader. Sygdommen skyldes en fejl i nogle af de bestanddele, der er med til at danne de røde blodlegemer, og fejlen medfører færre røde blodlegemer og dermed blodmangel i forskellig grad.

Og det påvirker særligt børn og unge kvinder, som kommer hertil.

“Der er ikke nogen guideline i forhold til at diagnosticere anæmi i Europa. Og selvom eksempelvis syrerne generelt er sundere end en gennemsnitseuropæer, så vil den enkelte syrer være mere udsat, når han eller hun kommer til Europa,” siger hun og forklarer, at det skyldes den manglende fælles dataindsamling, en uklar sundhedsstrategi, et manglende overblik over genetiske anormaliteter, miljøskiftet og ikke mindst kommunikationsproblemer grundet sprogforskelle.

“Jeg vil derfor opfordre til et mere effektivt EU-system, der sætter sig sammen og laver en fælles strategi,” slutter hun.

Fremtidens hæmatologiske udfordringer

• Flere hæmoglobnopathese-patienter (voksne og neonatal) grundet anormalt genetisk materiale.
• Forskellige guidelines for diagnostik af anæmi
• Forskellige cancerprofiler
• Manglende kræftforebyggende behandler som hpv-vaccine.
• Modifikation af genpolymorfisme-profiler.
• Forskellige kommunikationsprocedurer