Flertal af hæmatologer: Ja til øget patientinddragelse

Skrevet af Kristian Lund den . Skrevet i Samfund.

Hæmatologerne mener i lighed med Regeringen, Kræftens Bekæmpelsen og Lægeforeningen, at kræftlægerne skal blive bedre til at inddrage patienter og pårørende, når der skal træffes beslutning om at igangsætte livsforlængende behandling med betydelig bivirkninger.

Det synspunkt bakkes op af 63,7 procent af hæmatologerne i Hæmatologisk Tidsskrifts og Onkologisk Tidsskrifts spørgeskemaundersøgelse om fremtidens kræftbehandling.

Synspunktet har ellers været omdiskuteret, men nu er der efterhånden konsensus i lægekredse om at forbedre indsatsen. Blandt andre kræftlæger er endnu flere enige med regeringen, idet 67,6 procent bakker op.

Modstanden er beskeden. Blandt hæmatologer er hver 10. imod, mens det blandt andre kræftlæger drejer sig om 14,4 procent.

Men ét er hvordan lægerne stemmer. Noget andet er de ord, de sætter på i dette spørgsmål. I hele undersøgelsen er der 39 kommentarer til dette spørgsmål. Ingen andre af undersøgelsens spørgsmål har så mange kommentarer.

Også hæmatologerne har mange kommentarer:

”Det bliver de allerede,” skriver en hæmatolog.

”Spørgsmålet er ikke godt formuleret. Jeg mener vi i forvejen har meget stort fokus på at inddrage, og det kan man selvfølgelig altid blive bedre til. Jeg ser ikke hvordan politikere kan bedre dette yderligere.

Igen: det kræver at lægen har tid til at tale med patienten og dennes pårørende og ikke har for mange opgaver i forhold til den givne tid,” er kommentaren fra en anden.

”Det bliver de!,” er en kommentar fra en hæmatolog.

”Det er blevet mere tungt at være syg, det nærmer sig en uddannelse. På de nye supersygehuse hedder konsultationerne læringsstuer, ventearealer bliver til læringsarealer, patienterne bliver bombarderet med informationer, de skal forholde sig til. Man forstår ikke kræftpatienter, hvis man ikke kender til kriseteorier. Det kan have en negativ effekt at prøve at tvinge dem til inddragelse. En meget syg patient forventer, at systemet gør sit bedste, og at lægerne ved hvad de gør, at de er empatiske, under fysisk gode forhold, med ordentlig mad, og at der er gjort rent. Det med, at nu skal vi snakke om, hvad behandling A, B og C betyder. Det er en misforståelse af patientens primære behov, så hvis man tænker patientinddragelse i det perspektiv, er mit svar ”nej overhovedet ikke”. Men hvis det er i det perspektiv, jeg har beskrevet, så er svaret ”ja, i meget høj grad,” er en refleksion fra en anden hæmatolog.

24. Regeringen mener, at lægerne skal blive bedre til at inddrage patienter og pårørende i behandlingen, f.eks. når den uhelbredeligt syge patient alligevel ikke er interesseret i livsforlængende behandling, der har betydelige bivirkninger. Er du enig i at patienter og pårørende skal inddrages mere i den slags situationer?
Hæmatologer Øvrige - onkologer, kræftkirurger etc
Svarmuligheder Procent Antal Procent Antal
Ja, i meget høj grad 30,00% 3 23,20% 16
Ja 20,00% 2 37,70% 26
Måske 30,00% 3 21,70% 15
Nej 0,00% 0 10,10% 7
Nej, overhovedet ikke 10,00% 1 4,30% 3
Ved ikke 10,00% 1 2,90% 2
Kommentar 5   34
Besvarelser 10   69
Sprang over 2   2

 

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er gennemført ved at etablere et afstemningsmodul på Tidsskrifternes hjemmeside. Når brugerne klikkede på digitalt element, blev de videreført til det digitale spørgeskema, som så blev udfyldt. En del af deltagerne er dog blevet interviewet per telefon til undersøgelse, og deres besvarelser er blevet publiceret på Onkologisk Tidsskrifts hjemmeside. 

Undersøgelsen har været forbeholdt læger, og i alt har ca. 1000 kræftlæger haft mulighed for at deltage.

Svarene er indsamlet i perioden 1. november 2015 og 15. januar 2016.

Undersøgelsen har alene haft deltagelse af uddannede kræftlæger fra alle stillingsniveauer. I alt 84 har givet deres svar. Af dem er den største gruppe speciallæger på overlæge eller afdelingslægeniveau. Undersøgelsen har endvidere deltagelse af knap 10 procent ledende overlæger og yderligere 2,4 procent cheflæger. Endelig er 34,5 procent yngre læger og det drejer sig om medlemmer af Foreningen af Yngre Onkologer, altså læger, der er under speciallægeuddannelse til at blive onkologer.

83 procent af deltagerne i undersøgelsen kommer fra de tre ”store” regioner, Hovedstaden, Midtjylland og Syddanmark. Region Nordjylland bidrager kun med 7,4 procent af deltagerne og Region Sjælland kun med 9,9 procent. Men sandheden er at speciallægerne faktisk er markant underrepræsenteret i netop de to regioner.

Men undersøgelsen er ikke repræsentativ. Den afspejler 84 speciallægers synspunkter.

 

Den samlede undersøgelse, Rapport fra virkeligheden - 84 kræftlægers input til Kræftplan, offentliggøres snart på Onkologisk Tidsskrift og Hæmatologisk Tidsskrift.