Kræftlæger erkender: Vi skal inddrage patienterne mere

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Samfund.

Størstedelen af kræftlæger, der har svaret på et spørgeskema om kræftplan IV, mener, at de selv skal blive bedre til at inddrage patienter og pårørende i kræftbehandlingen, f.eks. i form af bedre information om bivirkninger ved livsforlængende behandling.

Det fremgår af undersøgelsen ’Rapport fra virkeligheden - kræftlægers holdning til Kræftplan IV’, som Onkologisk Tidsskrift har gennemført.

I alt svarer 59 procent af de 84 adspurgte i undersøgelsen enten ”ja” eller ”ja, i meget høj grad” til spørgsmålet om, hvorvidt lægerne skal blive bedre til at inddrage patienter og pårørende i behandlingen. En fjerdedel af de adspurgte svarer ”måske”, mens kun 14 procent svarer enten ”nej” eller ”nej, overhovedet ikke”.

”Vi er meget dårlige til at informere i dag. Den ene måned er man helbredt, den næste uhelbredeligt syg. Nuancerne i informationen forsvinder. Men det er en nem konsultation at sige, ”du er helbredt” uden et ’aber dabei’,” lyder det i en kommentar fra en af de adspurgte kræftlæger i undersøgelsen.

En anden siger:

”Hvis tiden ikke er der, er det ’hurtigere/nemmere’ at efterkomme patientens/de pårørendes ønske om behandling end tage den alvorlige samtale om at stoppe onkologisk behandling og udelukkende fokusere på palliation.”

Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen glæder sig over, at lægerne mener, at de skal blive bedre til patientinddragelse.

”Det er vi meget glade for, og det stemmer godt overens med den oplevelse, som patienter og pårørende har. Jeg synes, det er dejligt at mærke opbakningen fra kræftlægerne til, at de skal blive bedre til at inddrage patienter og pårørende. Hvordan man så skal gøre det, findes der ingen hurtig genvej til. Men det vigtige er, at vi er enige om, at det er en udfordring, vi skal kigge på,” siger han.

Lettere tilgængelig information

Leif Vestergaard Pedersens forslag til bedre inddragelse af patienter og pårørende er blandt andet, at materiale om fordele og ulemper ved en kræftbehandling skal være lettere tilgængeligt for lægerne.

”Der findes undersøgelser, der viser, at lægerne generelt kommer til at undervurdere ulemperne ved behandlinger, måske fordi de er mest optagede af de mulige positive effekter. Derfor skal vi sørge for, at lægerne får noget mere at vide om både de gode og de mindre gode sider af en behandling. Et led i det er, at regionerne og hospitalerne i højere grad skal sørge for, at patienterne får bedre adgang til at fortælle lægen om, hvordan de har det, når de får en behandling. Det er en meget vigtig ting,” siger han.

Adgangen til lettere tilgængelig information skal også gælde patienterne, mener Leif Vestergaard Pedersen.

”Der skal laves noget materiale, som er tilgængeligt for patienten, for det er ofte vildt svært at forstå. Hvad betyder det f.eks., at syv procent får en halvering i et eller andet? Det skal vi gøre meget mere klart og håndgribeligt, så folk kan forstå det, selvom det er kompliceret, måske ved hjælp af tegninger osv.,” siger han.

Han fremhæver et projekt på Vejle Sygehus, hvor et virtuelt ’Center for fælles beslutningstagning’ har fokus på mere patientinddragelse, og hvor såkaldt ”shared decision making” skal klæde kræftpatienter bedre på igennem hele deres sygdomsforløb. Projektet vil udvikle en række beslutnings-støtteværktøjer, så patienterne er bedre rustet til at forstå den diagnose, de har fået stillet og får en bedre dialog med lægen om f.eks. bivirkninger, hvad det betyder, hvis de siger ja tak eller nej tak til en bestemt behandling, hvordan deres pårørende bliver inddraget eller hvordan den sidste tid skal være.

Om ’Rapport fra virkeligheden - kræftlægers holdning til Kræftplan IV’

Undersøgelsen kortlægger kræftlægernes holdninger til den kommende Kræftplan IV, og den er gennemført i perioden fra 1. november 2015 til 1. januar 2016.

Undersøgelsen er gennemført af Onkologisk Tidsskrift og Hæmatologisk Tidsskrift og indeholder svar fra 84 kræftlæger. Kræftlægerne fordeler sig på 29 yngre læger/reservelæger på kræftområdet og 55 speciallæger. Regionalt fordeler de sig med lavere andel af deltagere fra Region Sjælland og Region Nordjylland. Der er overvægt af onkologer, men ellers er der deltagere fra hæmatologien, diagnostikken, kirurgerne, foruden to praktiserende læger, som til daglig beskæftiger sig med kræft.