Prioriteringsorgan er lige om hjørnet

Skrevet af Redaktionen den . Skrevet i Samfund.

Beslutningen om, hvem der skal tage stilling til, om en behandling er for dyr at indføre, er lige om hjørnet. Valget står givetvis mellem et prioriteringsinstitut og en udvidelse af KRIS.

Selvom en reel diskussion om prioritering i sundhedsvæsnet er svær at spore på Christiansborg, er dem, der står med fødderne ude i virkeligheden ikke i tvivl: Vi bør have en institution, der tager stilling til, om et lægemiddel er for dyrt at indføre eller ej. Formand for regionernes koordineringsråd, KRIS, Steen Werner Hansen mener, at ændringen kommer snart. 

”Hvis man har fulgt valgkampen, er der ikke meget, der tyder på en snarlig ændring, men hvis man står ude i virkeligheden og ser betydningen, kan man ikke komme udenom det. Nogle læger, i blandt andet USA, siger, at prisen er blevet en betydelig bivirkning ved de fleste nye lægemidler, fordi det har så mange konsekvenser mange andre steder i sundhedsvæsnet, hvis man skal finde penge til den dyre medicin. Vi kan ikke komme udenom prisen. Det er kun et spørgsmål om, hvornår, og hvilken model man vælger,” siger Steen Werner Hansen. 

Formand for Dansk Selskab for Klinisk Onkologi (DSKO) Ulrik Lassen mener, at den bedste model til at få vurderet lægemidlers pris i forhold til gevinst er at give KRIS mandat til at medtage økonomiske betragtninger i sin vurdering af kræftmedicin. 

Steen Werner HansenJeg vil være fuldstændig åben over for, om det bliver KRIS eller en anden organisering, der er mest hensigtsmæssig. Det vigtigste for os er, at vi får råd til ny medicin, der kommer på markedet – hvis det har en betydelig effekt

Steen Werner Hansen

”Det er det, DSKO ønsker, og det vi foreslog, dengang man kom med forslaget om et prioriteringsinstitut. Regionerne ønsker det, KRIS ønsker det, og kræftlægerne ønsker det. Det er et meget godt udgangspunkt. Jeg tror, at KRIS allerede kigger på økonomi, det er bare ikke officielt. Hvis KRIS officielt får den rolle, at de skal tage prisen med i betragtning i en helhedsvurdering, mener jeg, at det skal foregå, som det gør nu,” siger Ulrik Lassen.

Steen Werner Hansen synes, at KRIS’ nuværende funktion fungerer godt, men vil gerne tage ansvaret på sig, hvis det bliver besluttet at udvide KRIS’ mandat. 

”Vi vil gerne påtage os den rolle, men jeg vil være fuldstændig åben over for, om det bliver KRIS eller en anden organisering, der er mest hensigtsmæssig. Det vigtigste for os er, at vi får råd til ny medicin, der kommer på markedet – hvis det har en betydelig effekt,” siger Steen Werner Hansen.

Han påpeger, at hvis de økonomiske vurderinger bliver en del af KRIS, skal man finde ud af, hvilke faglige input rådet skal have i processen for at kunne foretage vurderingerne. Det er også vigtigt at bevare en af KRIS’ store styrker; den korte sagsbehandlingstid, for at sikre, at ny medicin er hurtigt tilgængeligt for patienterne.

”Når nye lægemidler kommer på markedet, er de stort set tilgængelige samtidig med, at de er godkendt. Det vil være godt, hvis man kan finde en konstruktion, hvor man bevarer hastigheden i vurderingen. Man skal ikke glemme, at når vi ser på nye præparater, er der som regel kun en fase 3-undersøgelse, der ligger til grund for godkendelse. Det behøver ikke at være så kompliceret,” siger Steen Werner Hansen.

Det er en politisk prioritering

Det mest oplagte alternativ til at udvide KRIS’ mandat er at nedsætte et decideret prioriteringsinstitut i stil med engelske NICE (National Institute for Health and Care Excellence). Det er bestyrelsesmedlem i Danish Colorectal Cancer Group (DCCG) overlæge Mette Yilmaz fortaler for.

”Jeg synes, det er mest fair at nedsætte en prioriteringsinstitution, som ikke kun kigger på bivirkningsprofil og effekt, men også på økonomi. Det er fair nok, at man prioriterer, at for den her pris er overlevelsesgevinsten for lille, men det skal være fuldstændigt gennemsigtigt, at det er det, man gør. Jeg mener, det er en politisk prioritering, ikke en lægelig,” siger Mette Yilmaz.

Professor i sundhedsøkonomi Kjeld Møller Pedersen mener også, at den mest hensigtsmæssige løsning vil være et prioriteringsinstitut.

”Skal man gøre det rigtigt, skal man oprette et institut, for prioriteringsdebatten er mere end medicin, og det kan KRIS i sagens natur ikke håndtere. Skal KRIS tage sig af prioritering, skal der opbygges en stab, som har de fornødne tekniske færdigheder til at kunne lave de nødvendige økonomiske analyser,” siger Kjeld Møller Pedersen. 

DSKO frygter, at et prioriteringsinstitut vil være for fokuseret på økonomi.

”Prioriteringsinstituttet skulle være en eller anden uafhængig forening af nogle teknokrater, som kigger på et tal i stedet for en helhed. Rigtig ofte, når NICE siger nej til et lægemiddel, ender det med at blive et ja senere hen, fordi der kommer alle mulige andre i spil i sagen bagefter, og så bliver det omgjort. Det er vigtigt, at de, der sidder med det, har indsigt i den medicinske verden. Derfor mener jeg, at KRIS er det rigtige. Vi vil hellere lade KRIS varetage opgaven og give dem de muskler, der skal til, for at de kan foretage en økonomisk vurdering,” siger Ulrik Lassen.

Formand for Danske Regioner Bent Hansen har tidligere været fortaler for et etablere et prioriteringsinstitut. Han vil ikke udtale sig om, hvilken løsning der er bedst, før man går i gang med den egentlige diskussion, som han regner med skydes i gang, så snart folketingsvalget er ovre.

”Der er ingen tvivl om, at et af de temaer, vi kommer til at diskutere med den kommende regering er fokus på medicin og den måde, det fungerer på med KRIS og RADS. Man er nødt til på en eller anden måde at tage stilling til, hvordan man inddrager pris. Det er en af de helt store udfordringer, og jeg er sikker på, at problemstillingerne omkring medicin er noget af det, der kommer til at fylde allermest i de kommende økonomiforhandlinger,” siger Bent Hansen.