Hæmatologiske behandlinger til en mio. om året

Skrevet af Signe Juul Kraft d. i kategorien Samfund

Behandlinger til mellem en halv og en hel mio. kr. om året, som i nogle tilfælde skal foregå i årevis. Sådan ser en hastigt kommende virkelighed ud til at blive på det hæmatologiske område.

En aktiv forskning på det hæmatologiske område har ført til udviklingen af en lang række nye behandlingsmuligheder. Ligesom i onkologien er de nye hæmatologiske præparater for de flestes vedkommende dyre, og det skaber en udfordring i forhold til at få taget de nye midler i brug, fortæller overlæge og professor i hæmatologi på Vejle Sygehus, Torben Plesner.

”Vores udfordring er at få opfanget de nye behandlingsmuligheder og få dem implementeret til behandling af vores patienter med hæmatologiske sygdomme. Det har været en udfordring de senere år, fordi økonomien opfattes som stram, og det har nogle steder været en barriere for at komme i gang med at bruge nye stoffer,” siger Torben Plesner.

Inden for de seneste år er der kommet en række nye stoffer på det hæmatologiske område, ikke mindst inden for immunterapi. Til behandling af knoglemarvskræft er der f.eks. kommet de immunmodulerende tabletbehandlinger lenalidomid (Revlimid) og pomalidomid (Imnovid), som har vist god effekt. Behandlingen koster omkring en halv mio. kr. om året per patient. Udover prisen er en udfordring ved behandlingen, at der ikke er tale om en helbredende behandling. Det vil sige, at det ofte er en meget langvarig behandling, som gives, så længe den virker.

Udover de stoffer, som allerede er godkendt og på markedet, er der antistoffer på vej, som virker ved knoglemarvskræft. Det er f.eks. stofferne daratumumab og elotuzumab. Torben Plesners bud er, at også de stoffer kommer til at koste omkring en halv mio. kr. om året per patient. En yderligere økonomisk udfordring ved behandlingen er, at studier tyder på, at antistofferne har en endnu mere lovende effekt sammen med lenalidomid, som også koster omkring en halv mio. kr. om året. Det vil sige, at kombinationsbehandlingen kan komme til at koste i størrelsesordenen en mio. kr. om året per patient.

Hertil kommer, at der er tale om langvarige behandlinger, der potentielt strækker sig over mange år, eftersom det er karakteristisk ved behandlingen af knoglemarvskræft, at sygdommen blusser op igen, når man stopper behandlingen.

Virkning kan ses med det samme

Mens den store økonomiske udfordring ved de nye hæmatologiske stoffer er, at de ofte skal gives i mange år, er et mere positivt aspekt, at man på forhånd eller meget hurtigt kan sige, hvem der har gavn af behandlingen og derfor ikke er nødt til at behandle alle patienter. Med de hæmatologiske sygdomme kan man ofte umiddelbart efter igangsat behandling se, om patienten har gavn af behandlingen, og hvis det ikke er tilfældet, stopper man den.

”De hæmatologiske stoffer er ganske vist dyre, men vi kan se, om de virker umiddelbart efter begyndt behandling. Vi har mulighed for tæt at følge sygdomsudviklingen og se, om der er effekt af de behandlinger, vi giver. Hvis de ikke hjælper, stopper vi behandlingen, og så forsvinder udgiften.

Vi behandler ikke ti, hvor kun to har gavn af behandlingen. Når vi behandler, har alle gavn af det. Det vil sige, at en halv til en hel mio. om året er noget, vi får leveår for,” siger Torben Plesner.

Inden for både knoglemarvskræft og kronisk myeloid leukæmi (CML) er der nogle markører for sygdomme i blodet, som man kan følge uge for uge og se, om det er blevet bedre.

For lymfeknudekræft kan man enten ved kliniske undersøgelser eller ved CT-scanning i løbet af et par måneder se, om lymfeknuderne forsvinder, og dermed om behandlingen virker. På den måde har man ikke udgifter til at behandle patienter, hvor det ender med ikke at virke, fortæller Torben Plesner.

Øget helbredelse

I behandlingen af lymfeknudekræft har man i en årrække brugt immunterapi i form af antistoffer, med gode resultater. Et af de mest slående eksempler er inden for den ondartede diffust storcellet B-celle lymfom, som er en undergruppe af lymfeknudekræft. Før i tiden kunne man helbrede cirka 45 procent af patienterne med kemoterapi. I dag kombineres kemoterapi med antistoffer, og nu helbreder man omkring 80 procent af patienterne.

Behandling, der helbreder, gør det lettere at overskue udgiften, mener Torben Plesner:

”Så længe vi snakker om helbredende behandling er det en tidsbegrænset periode, patienterne skal have behandlingen, og så er udgiften også i en tidsbegrænset periode. Man kan forestille sig, at der er mindre bekymring over en udgift, når man kan sige, at det er et halvt år, og så er 80 procent af patienterne helbredte. Så er det til at overskue. Problemet er de mere kroniske sygdomme, hvor du holder sygdommen i skak, men ikke helbreder, og hvor behandlingen strækker sig over flere år.”

Det gælder f.eks. for CML. Her man eksempelvis tabletbehandlingen imatinib (Glivec), som kan bringe sygdommen i ro. Behandlingen koster omkring 200.000 kr. for et års behandling, og ifølge Torben Plesner ser det ud som om, patienternes livslængde er den samme som for raske personer. Dermed kan behandlingen potentielt foregå i årtier.

Fakta:

Der er knap 1300 nye tilfælde af lymfeknudekræft om året. Cirka 1100 er non-Hodgkins lymfom, som dækker over mange undertyper af lymfom med forskellig behandlinger, og cirka 140 er nye tilfælde af Hodgkins lymfom.

Omkring 680 danskere rammes hvert år af leukæmi. Der er omkring 190 nye tilfælde årligt af akut myeloid leukæmi (AML) hos voksne i Danmark og cirka 70 nye tilfælde årligt af akut lymfatisk leukæmi (ALL) hos voksne i Danmark. Cirka 270 får kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) og 70 får kronisk myeloid leukæmi (CML).

Der er cirka 325 nye tilfælde af myeolomatose om året i Danmark.

Kilde: Cancer.dk og NORDCAN.

Udskriv