Kræftchef forlanger redegørelse for fejl-prognose

Skrevet af Signe Juul Kraft og Kristian Lund d. i kategorien Samfund

Kræftens Bekæmpelse forlanger en redegørelse for, hvordan Danske Regioner kunne tage så alvorligt fejl i sin prognose for medicinudgifternes udvikling fra foråret i år.

Prognosen, som fik stor betydning i valgkampen, og førte til krav om etableringen af et prioriteringsinstitut, forudså en vækst i indeværende år på 12 procent, men nu viser tal fra Amgros, at væksten bliver det halve.

Ifølge de seneste tal fra Amgros oplevede hospitalerne stigninger i medicinudgifterne i årets første kvartal på 22-26 procent i forhold til de samme måneder året før. I andet kvartal faldt væksten imidlertid til 7-9 procent, og i det seneste kvartal, der sluttede i september, er væksten blevet et til et lille fald på 1-2 procent. Og derfor tegner det til at året slutter med en samlet vækst under en halv mia. kr., hvor regionerne før sommerferien vurderede at ekstraregningen ville blive tæt på en mia. kr.

Leif VestergaardEfter vores opfattelse smuldrer grundlaget under debatten om at etablere et prioriteringsinstitut med de nye tal

Leif Vestergaard

"Det kalder på en redegørelse, når forudsigelsen ikke holder stik," siger direktør Leif Vestergaard, Kræftens Bekæmpelse, "Vi er nødt til at finde forklaringerne på, hvorfor medicinudgifterne svinger så voldsomt. Har hospitalerne hamstret medicin? Er der lagereffekter? Efter vores opfattelse smuldrer grundlaget under debatten om at etablere et prioriteringsinstitut med de nye tal."

Med de nye tal tegner udviklingen allerede nu væsentligt mere overkommelig end i den prognose, som Danske Regioner udarbejdede op til valgkampen, og som blev et af valgkampens mest opsigtsvækkende temaer. Prognosen fik regionerne og hospitalsledelser over hele landet foruden faglige foreninger som Lægeforeningen og DSR til at kræve handling - at nu måtte politikerne tage ansvar, så medicinudgifterne ikke udhulede hospitalernes budgetter.

Stigende antal patienter

Dermed skrider grundlaget for Danske Regioners forudsigelse om en fordobling af medicinudgifterne fra 2014 til 2020. Den forudsigelse baserede sig på at udgifterne i 2016 ville vokse endnu hurtigere, nemlig med 15 procent, og også det virker voldsomt overvurderet, når 2015 lander på seks procent.

Efter Kræftens Bekæmpelses vurdering flugter væksten i medicinudgifterne med udviklingen i aktivitetsniveauet på hospitalerne, altså det stigende antal patienter:

"Vi har hele tiden understreget, at de stigende medicinudgifter også er resultatet af stigende aktiviteter på hospitalerne. Det stigende antal patienter får jo automatisk medicinudgifterne til at stige, og det har jo intet at gøre med nye og dyre lægemidler. Det kan man ikke prioritere sig fra," siger Leif Vestergaard.

"Det kan ikke nytte, at regionerne bare ganger omkostninger ved nye lægemidler med antallet af patienter og så lægger det til de eksisterende omkostninger. Så vil prognoserne blive voldsomt fortegnede, fordi udviklingen sjældent går sådan. Det er overset, at der i dag er patienter, som siger nej til medicinen eller ophører med behandlingen for at udgå bivirkningerne. Der er også effekten af biosimilære lægemidler, som giver store besparelser. Der er firmaer som mister 70 mio. kr. i omsætning - om måneden - på gigtområdet på grund af konkurrencen fra biosimilære lægemidler. Dertil kommer effekten af Amgros, RADS og KRIS. Regionerne er gode til at forhandle priserne ned. Systemet fungerer jo."

Udskriv