DHS-formand:

Glædeligt med lavere medicinudgifter, men stadig en udfordring

Skrevet af Signe Juul Kraft d. i kategorien Samfund

Dansk Hæmatologisk Selskabs formand glæder sig over, nye tal viser, at væksten i medicinomkostningerne i 2015 ikke bliver så stor som forventet. Der er dog stadig tale om en betydelig udgiftsstigning, som kan få konsekvenser ude i afdelingerne, mener han.

I tirsdags kunne Onkologisk Tidsskrift fortælle, at de forudsigelser, Danske Regioner kom med i forbindelse med valgkampen vedrørende 2015’s udgifter til medicin, ikke har holdt stik. Væksten i udgifterne er gået i stå, og vi ender sandsynligvis med at gå ud af 2015 med halvt så stor vækst som forventet, viser de nyeste tal fra regionernes indkøbsselskab for lægemidler til sygehuse, Amgros.

Lars Kjeldsen, formand for Dansk Hæmatologisk Selskab og klinikchef på Rigshospitalets Hæmatologisk Klinik, glæder sig over, at medicinomkostningerne er lavere end forventet, men påpeger at stigningen i medicinudgifter stadig er betydelig.

”Det er glædeligt, at udgifterne ikke er så store som forventet, men det er stadig en betragtelig stigning, som kan få konsekvenser ude i afdelingerne. Selvom man har overvurderet væksten, er 6-7 procents vækst i udgifterne stadig mange penge. For min afdelings vedkommende vil det betyde, at vi skal spare cirka en halv mio. kr., det svarer til en sygeplejerskestilling,” siger Lars Kjeldsen.

I andet kvartal faldt væksten til 7-9 procent, og i det seneste kvartal, der sluttede i september, er væksten blevet til et lille fald på 1-2 procent.

Øget opmærksom på økonomi

Amgros’ direktør Flemming Sonne foreslår, at opbremsningen kan hænge sammen med en generelt øget opmærksomhed på, at ikke kun de rigtige patienter sættes i behandling, men også at man stopper behandlingen, hvis det ikke har effekt mere.

Lars KjeldsenDer er helt sikkert stadig nogle ting, vi kan gøre smartere, men inden for mit speciale er de patienter, der er tilbage i sengeafdelingerne, blevet tungere og mere plejekrævende og ældre og ældre – til mindre og mindre personale. Medicinudgifterne er det, der presser os både på personalesiden og på sengesiden

Lars Kjeldsen

Lars Kjeldsen er åben over for, at debatten om stigende udgifter til medicin kan have medvirket til, at nogle læger tænker sig mere om, inden de giver, eller fortsætter, en behandling:

”Det er svært at gisne om, hvorvidt den megen snak om de stigende medicinudgifter har betydet, at flere læge tænker, at de måske ikke skal give noget medicin i en specifik situation. Det kan godt være, at nogen, i forbindelse med at vi har flere og flere ældre patienter, tænker, at de ikke vil give en behandling. Hvilket er fuldstændig rimeligt og fornuftigt. Jeg synes altid, vi har haft fokus på at behandle de rigtige patienter, men det er vigtigt, og det bliver ikke mindre vigtigt i takt med, at vi får flere og flere behandlingsmuligheder og flere og flere ældre og skrøbelig patienter, hvor man nogle gange kan diskutere, om det er rimeligt at behandle.”

Han mener, at diskussionen skal tages, selvom det er en både følsom og svær situation, når en læge skal beslutte og ikke mindst fortælle en patient, at man ikke vil fortsætte med en aktiv behandling.

”Det er almindelig sund fornuft, at man som læge tænker, at man ikke synes, det er rimeligt at udsætte et menneske for mere aktiv behandling, men derimod vil gøre alt, hvad man kan for at lindre. Men det er en meget personlig sag, hvordan man håndterer den vanskelige situation at sige det til patienten, og der er meget stor forskel på, hvordan de forskellige læger håndterer det. Det er en vanskelig, men vigtig, diskussion, som vi bør have fokus på ude i afdelingerne,” siger Lars Kjeldsen.

Kom i gang med debatten

Lars Kjeldsen mener, at det er med rette, at regionerne er bekymrede for medicinudgifterne, da de mange nye og dyre lægemidler, der er på vej, ikke mindst på kræftområdet, kommer til at udgøre en økonomisk udfordring de kommende år, hvor der også bliver flere og flere ældre patienter.

”Der er helt sikkert stadig nogle ting, vi kan gøre smartere, men inden for mit speciale er de patienter, der er tilbage i sengeafdelingerne, blevet tungere og mere plejekrævende og ældre og ældre – til mindre og mindre personale. Medicinudgifterne er det, der presser os både på personalesiden og på sengesiden,” siger han.

Lars Kjeldsen mener, at det er på tide, at politikerne går i gang med at tale om prioritering i forbindelse med dyr sygehusmedicin. Han deltager gerne selv i debatten.

”Jeg har ikke løsningen, men jeg vil gerne være med til at prioritere, hvis nogle tør tage hul på diskussionen om f.eks., hvad det må koste at forlænge et liv med så og så mange vundne livskvalitet-år. Det er nemmere at sige til en patient, at man ikke kan tilbyde en bestemt behandling, hvis man er blevet enige om nogle retningslinjer,” siger han.

Udover at nedfælde retningslinjer mener Lars Kjeldsen også, at Danmark, ligesom f.eks. England og Tyskland, bør nedsætte et organ, der skal vurdere de data, der ligger til grund for indførelse af nye behandlinger.

”Vi bør have et organ, der meget grundigt kan granske de data, der ligger til grund for indførelse af nye behandlinger, så vi ved, om vi kan stole på de data. Firmaerne har jo en interesse i at få det til at se godt og gavnligt ud, så de kan sælge noget medicin.”

Udskriv