Flere leukæmipatienter skal have kemo derhjemme

Skrevet af Signe Juul Kraft d. i kategorien Samfund

Danske patienter med akut leukæmi kommer i den nærmeste fremtid til at modtage deres kemoterapi derhjemme. Ledende overlæge på Rigshospitalets Hæmatologisk klinik Lars Kjeldsen, som er initiativtager på et succesrigt hjemmekemoprojekt, vil nemlig udbrede projektet til hele landet.

Tanken bag hjemmekemoprojektet er, at patienter i højere grad bør involveres i deres behandling, til gavn for både patienter og hospitalsressourcer.

”Vi kan omlægge rigtig mange af de ting, vi går og gør, fra indlæggelsesregi til ambulant- og hjemmeregi, og vi kan involvere patienterne endnu mere, end vi gør nu. Patienterne er vilde med det, og vi kan spare nogle hospitalsressourcer. Der er ingen tvivl om, at det er en win-win,” siger Lars Kjeldsen.

Han mener, at behandling i hjemmeregi vil blive mere og mere udbredt de kommende år.

”Den gammeldags patient, der sad med hænderne i skødet og sagde; ”bare gør, hvad du vil, doktor”, findes ikke rigtig mere. Patienterne vil delagtiggøres i deres behandling, det er meningsfyldt for dem. Som udgangspunkt vil patienterne altid være interesserede i alt, hvad der kan ske hjemme og væk fra hospitalsregi,” siger Lars Kjeldsen.

Lars KjeldsenPatienterne er meget begejstrede. De kan hænge rygsækken på et stativ og sidde og se fjernsyn, og hjemmebehandlingen har kæmpe betydning for deres sociale liv, samvær med familien samt kost og motion. Når man er indlagt i mange dage, bliver man tiltagende initiativløs

Lars Kjeldsen

Han regner med, at det landsdækkende hjemmekemoprojekt skydes i gang i starten af næste år. Formålet er at få udbredt hjemmekemo på en ensartet og sikker måde på alle de leukæmibehandlende afdelinger i Danmark, og planen er, at projektet skal indsamle empirisk kvalitetsdata for eksempel, hvor mange indlæggelsesdage, der kan spares, samt hvad hjemmekemo betyder for patienternes forekomst af infektioner og deres livskvalitet.

I skole med kemo i tasken

Patienter med akut leukæmi kan kun helbredes med intensiv kemoterapi, der gives direkte ind i blodårerne via kateter. Behandlingen gentages med jævne mellemrum i en periode på cirka fire til seks måneder.

Hjemmekemobehandlingen foregår ved, at patienten får koblet en kemopumpe til et permanent venekateter, der ligger i et af de store kar under huden. Afhængig af behandlingstype indstilles pumpen til at dosere en bestemt dosis, f.eks. hver 12. time. Pumpen er placeret i en bæltetaske eller en rygsæk, og patienten oplæres i at koble pumpen af og skylle kateteret samt selv at tage blodprøver. På den måde kan patienterne være derhjemme og nøjes med at komme på hospitalet når pumpen skal skiftes.

Det betyder meget for patienterne, at kemoen kan gives i ambulant regi, fortæller Lars Kjeldsen.

”Patienterne er meget begejstrede. De kan hænge rygsækken på et stativ og sidde og se fjernsyn, og hjemmebehandlingen har kæmpe betydning for deres sociale liv, samvær med familien samt kost og motion. Når man er indlagt i mange dage, bliver man tiltagende initiativløs,” siger han.

Som eksempel på betydningen af hjemmekemo er en gymnasieelev, som blev sendt hjem med en taske kemo påsat en pumpe, som gav dosis fem dage i træk. Det betød, at han kunne følge sin skolegang i en hel uge, selvom han var i kemobehandling.

Kræver systematik

En af udfordringerne ved hjemmekemo er, at det kræver investering af tid at få oplært patienterne i det, de skal kunne, for at varetage dele af behandlingen selv. Omlægningen fra at have patienterne på sygehuset i mange dage til stort set ikke at se dem, stiller store krav til systematik og skemalægning, fortæller Lars Kjeldsen:

”Når patienterne er indlagt, foregår der en masse kommunikation mellem sygeplejerske og patient. Den dialog bliver meget kortere, når patienten behandles ambulant, du skal nå meget mere på meget kortere tid. Det skal man være sig bevidst, så man får sat tingene i system og f.eks. får lavet nogle meget konkrete oplæringsprogrammer, og med tjeklister sikrer sig, at patienten har fået den nødvendige information. Vi er nogle gange blevet lidt overraskede over, at patienter ikke havde styr på basale ting, fordi de havde været så lidt hos os.”

Frigør sengepladser

Omlægningen af leukæmibehandlingen på Rigshospitalet har betydet, at patienterne er indlagt i langt kortere tid end tidligere. For 10 år siden lå de på hospitalet i op til 100 dage, nu er enkelte patienter helt nede på to dages indlæggelse. Mange patienter må dog indlægges undervejs i behandlingsforløbet på grund af infektioner, som ikke kan forhindres.

Rigshospitalet har ikke lavet beregninger af, om hjemmekemo kan betale sig økonomisk set, men det er planen, at totalomkostningerne vil blive opgjort, og der vil blive set på, om der er en besparelse at hente på eksempelvis sengedage og sygepleje.

Lars Kjeldsen fremhæver frigørelsen af sengepladser som en ressourcemæssig fordel ved projektet.

”Vi har været tvunget til at skulle spare nogle penge, og det har blandt andet betydet, at vi har lukket nogle senge. Det har vi kunnet, fordi vi i tiltagende grad omlægger behandlingerne. Det, som vi frigør af senge, kan vi bruge til alle de gamle patienter, vi får. Vi får flere og flere kræftpatienter, fordi mange kræftsygdomme opstår hos gamle. Så vi har behov for mere behandlingskapacitet og for at udnytte ressourcerne bedre. Det kan det her projekt være med til,” siger han.

Selvom det lyder som en åbenlys besparelse at frigøre sengepladser, kan der alligevel være nogle økonomiske ulemper forbundet med ikke at have så mange patienter indlagt, påpeger Lars Kjeldsen.

”Det er et generelt problem i forhold til økonomi, at vi nogle gange mister ressourcer eller DRG-takster ved at omlægge ting smartere. Vi er ikke i tvivl om, at omlægningerne gør noget godt for patienten, og vi aflaster personalet, men alligevel risikerer vi, at det koster os penge Hvis vi f.eks. på grund af hjemmekemo kan lukke fem senge, så nytter det ikke noget, at det betyder, at vi skal afgive alt personalet. Vi bliver nødt til at beholde noget personale til ambulant behandling,” siger han og tilføjer:

”Der er noget i vores model, som ikke giver incitament til at omlægge ting smartere. Incitamentet for mig er, at alt, der er godt for patienten vil jeg altid forfølge. Det er mit udgangspunkt, at vi ikke skal holde fast i noget, der er oldnordisk og forkert, hvis vi har mulighed for at gøre det på nogle andre måder. Så må vi løse de andre problemer bagefter.”

Hjemmekemoprojektet er efterhånden implementeret på Rigshospitalets leukæmiafsnit, hvor projektet startede, og man er også begyndt at køre kure for transplanterede patienter, dog ikke med kemoterapi, men med væske. Projektet har også grebet ind på andre afdelinger, f.eks. er man i gang med at omlægge behandlingen af patienter med hjerteklapbetændelse, til ambulant regi og egenbehandling.

Lars Kjeldsen er overbevist om, at hjemmekemo udgør et stort potentiale for flere kræftformer end leukæmi. Han understreger dog, at hjemmekemo kun giver mening ved de mere komplekse behandlinger, som foregår over længere tid, og ikke for behandlinger, hvor kemoen bliver givet som en enkelt dosis over kort tid. 

Udskriv