Ny formand for ASH er myelomatoseekspert

Skrevet af Signe Juul Kraft d. i kategorien Navne

Kenneth C. Anderson

Kenneth C. Anderson

Den verdenskendte myelomatoseekspert Kenneth C. Anderson er ny formand for American Society of Hematology (ASH) frem til ASH’s næste årsmøde i december 2017.

Kenneth C. Anderson er direktør for Lebow Institute for Myeloma Therapeutics og Jerome Lipper Myeloma Center på Dana-Farber Cancer Institute i Boston. 

Han fungerer også som såkaldt ’Kraft Family Professor’ i medicin og er næstformand for det fælles transfusionsmedicinprogram ved Harvard Medical School i Cambridge.

I løbet af sine mere end 30 års engagement i ASH har Kenneth C. Anderson haft flere roller, blandt andet som administrerende redaktør af Hematology (ASH’s uddannelsesprogram)og som medformand for ASH-årsmødet. 

Som foreningens nye formand er Kenneth C. Anderson interesseret i at identificere nye muligheder for at tiltrække den næste generation af hæmatologer gennem eksempelvis mentorordninger. Han vil også arbejde for at fastholde selskabets position som fortaler for investering i avanceret videnskab, herunder præcisionsmedicin og immunologiske behandlinger, og vil arbejde for at udforske nye muligheder for at øge kvaliteten og adgang til behandling i hele verden.

"I denne tid med hidtil uset videnskabelige opdagelser, især i hæmatologi, har ASH en vigtig rolle i at støtte tværgående forskning, kvalitet i medicinsk praksis og adgang til hæmatologisk behandling. Som ASH-formand ser jeg frem til at fortsætte selskabets engagement i uddannelse og forskning og i at være fortalervirksomhed for at fremskynde udviklingen af ​​nutidens videnskabelige fremskridt, så de kan gavne patienter med blodsygdomme over hele verden," siger Kenneth C. Anderson i en pressemeddelelse.

Udskriv