Sygdomsmekanismer er dominerende tema på ASH

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Forskning.

ASH logoProfessor Kjeld Schmiegelow fremhæver sygdomsmekanismer og koblingen mellem kliniske forsøg og klinisk praksis som to af de dominerende temaer på årets ASH-møde.

Han har siddet i en af de bedømmelseskomitéer, som har bedømt og udvalgt de abstracts, der skal præsenteres på årets kongres.

Der er mange stærke abstracts i årets program, fortæller Kjeld Schmiegelow. Et af temaerne er et resultat af, at vores grundbiologiske viden ekspanderer voldsomt i disse år, samtidig med at vores viden bliver mere og mere mekanistisk kompleks, men samtidig klinisk relevant.

”Glivec (middel til behandling af blandt andet kronisk myeloid leukæmi (CLL) og visse akutte lymfoide leukæmier (ALL), red.) er et af de bedst kendte eksempler, men der er nu talrige andre nye lægemidler, der præcist rammer en biologisk mekaniske, som spiller en rolle for den enkelte kræftsygdom. Det, der dominerer de posters, som præsenteres i år, er forståelsen af de mekanismer, som ligger bag tumorprogression. Den viden er eksploderet de seneste år,” siger Kjeld Schmiegelow.

Et andet tema på årets ASH-møde, som Kjeld Schmiegelow tror, bliver tydeligere og tydeligere de kommende år, er koblingen mellem de kliniske forsøg og klinisk praksis.

”For nogle år tilbage var det ofte de molekylærbiologiske studier, der fik de mundtlige præsentationer, fordi det var meget få, der rådede over de nye banebrydende teknologier, men den kliniske betydning var fortsat usikker. I år er det tydeligt, at der er kommet større krav til, at man har en eller anden form for klinisk vurdering. Det vil sige, at man kan vise, at den mekanisme, man har påvist i et cellebiologisk studie og måske i musemodeller, har en klinisk relation. På den måde får vi en kobling mellem de mekanismer, vi kan observere i laboratorier og verificere i klinikken, og som de mange nye biotekvirksomheder rent faktisk kan tilbyde behandling til,” siger han.

Møde om bivirkninger

Det, som Kjeld Schmiegelow primært får ud af at deltage i ASH, er de stærke uddannelsessessioner og de mange nye forskningsdata. Herudover er alt det, der foregår på ASH mellem de officielle møder, af stor betydning, fortæller han.

”ASH-møderne bringer forskere frem fra hele verden. Nogle af de mennesker møder du kun fysisk ved ASH. Der er den videnskabelige del, og så er der netværksdelen, som er underlaget for den forskning, vi driver. Udover den årlige opdatering, er noget af det vigtigste for mange deltagere, at man får styrket disse netværk,” siger Kjeld Schmiegelow.

Han skal selv deltage i et par møder, hvor han skal være med til at koordinere nogle studiegrupper. Det ene møde finder sted lørdag aften og har deltagelse af en gruppe pædiatriske hæmatologer fra

Japan, Europa og USA, som skal diskutere, hvordan man får kortlagt bivirkninger ved leukæmibehandling og udviklet strategier til at modvirke dem.

”For nogle sygdomme er helbredelsesraterne blevet så høje i dag, at toksicitet spiller en rolle. CML er et godt eksempel for voksenhæmatologi og ALL for børnehæmatologi. Vi mister i dag lige så mange ALL-patienter på grund af toksiske bivirkninger, som f.eks. infektioner eller ny cancer, som vi gør af selve leukæmien. Så vi skal finde nye strategier for, hvordan vi skal balancere tingene,” siger Kjeld Schmiegelow.

I øjeblikket er gruppens fokus på betændelse i bugspytkirtlen, som er en hyppig problemstilling ved leukæmi. Gruppen har samlet over 600 cases sammen, hvilket giver gode muligheder for at observere, hvad der foreligger af risikofaktorer, og få internationale retningslinjer for, hvordan denne bivirkning kan undgås, fortæller Kjeld Schmiegelow.