De praktiserende læger ved ikke nok om myelomatose

Skrevet af Signe Juul Kraft den . Skrevet i Diagnostik.

De praktiserende læger har ikke tilstrækkelig viden om eller opmærksomhed på symptomer på myelomatose. Konsekvensen er, at sygdommen ofte bliver opdaget for sent, og det giver patienterne en markant dårligere udsigt, fortæller professor Niels Abildgaard fra Odense Universitetshospital.

”Myelomatose er den hæmatologiske kræftsygdom, som oftest oplever en forsinket diagnostik, fordi patienternes symptomer ikke peger direkte på en hæmatologisk sygdom. De debuterer ofte med uforklarlige rygsmerter, og det er jo lidt en folkesygdom at have ondt i ryggen. Så ofte anbefales folk, at se det lidt an, og på den måde kan der gå flere måneder, før sygdommen opdages. Og så er prognosen blevet svækket betydeligt,” siger Niels Abildgaard og uddyber:

”Problemet med myelomatose er, at når der først er omfattende rygskader, bliver patienterne ofte kronisk invaliderede. Hvis vi derimod fanger sygdommen tidligt, kan vi undgå, at de får en kronisk invalidering på grund af rygskade.”

Niels Abildgaard mener, at de praktiserende læger i højere grad skal være opmærksomme på, at rygsmerter kan være tegn på noget alvorligt.

”Hvis man som praktiserende læge møder en patient med uforklarlige knoglesmerter, hyppigst rygsmerter, kan der med fordel tages en enkelt screeningsblodprøvepakke. De praktiserende læger skal tænke tanken, at det kan være andet end almindelig ondt i ryggen og måle nogle basale blodprøver som hæmatologi, kreatin og kalk i blodet, og M-komponent, som er en mere specifik myelomatosecreeningsprøve,” siger han.

Almen praksis ser rigtig mange mennesker med rygsmerter, men en tommelfingerregel er, at rygsmerter hos unge mennesker sjældent skyldes myelomatose.

”Hvis en 20-40-årig har rygsmerter, er det sjældent noget malignt, der ligger bag. Men hvis en 50-70-årig, der ikke tidligere har haft rygsmerter, debuterer med rygsmerter, bør vedkommende udredes. Det er ganske enkle blodprøver, vi taler om. Det kan godt være, at hit-raten ikke er så høj, men de få, man fanger, vil virkelig få forbedret deres muligheder og livskvalitet,” siger Niels Abildgaard.

Hurtig udredning

Ifølge Kræftplan IV skal udredningen gå hurtigt, når mistanken om kræft opstår. Derfor er det vigtigt, at den praktiserende læge nemt kan henvise patienter med uklare symptomer til hurtig udredning på regionernes diagnostiske centre eller til afklarende undersøgelser på sygehuset, lyder det i planen. Det, synes Niels Abildgaard, er fornuftigt.

”De fleste hospitaler har efterhånden etableret diagnostiske centre, som sikrer, at de har den tilstrækkelige brede tilgang. De læger, som arbejder i centrene, har et overblik og en tilgang, som jeg tror, er den rigtige,” siger han.

Regeringen har med Kræftplan IV afsat midler til nogle initiativer, der skal forbedre opsporing af kræft i almen praksis. Blandt andet får de praktiserende læger en række redskaber, der skal styrke muligheden for at opdage kræft på et tidligere tidspunkt, eksempelvis udvidet adgang til at henvise patienter direkte til undersøgelser på sygehuset og styrket specialistrådgivning, så den praktiserende læge lettere kan få fat i sygehuslægen og drøfte de konkrete patienter med henblik på relevant udredning. Desuden er der afsat midler til en bred uddannelsesindsats, som sigter mod at styrke viden i almen praksis om tidlig opsporing af kræft, blandt andet gennem tættere faglig sparring med sygehusene.

Niels Abildgaard oplever allerede nu, at almen praksis søger rådgivning på hospitalerne. Alligevel overses syge patienter.

”Jeg synes allerede, at vi oplever, at mange praktiserende læger ringer og vil rådføre sig om et blodprøvesvar eller en konkret problemstilling. Men tanken skal tænkes. De praktiserende læger ser en hel masse mennesker, der ikke er syge. Så det er noget med at udpege dem, der måske er syge, og fange dem. Det kræver erfaring, viden og nogle gange en lidt sjette sans for, om der kan være noget galt,” siger han.

Leukæmi overses sjældent

Mens myelomatose ofte overses i almen praksis, forholder det sig anderledes med en af de andre hæmatologiske kræftsygdomme, nemlig leukæmi.

”Leukæmi bliver sjældent overset, for hvis man måler blodprocent eller antal af hvide blodlegemer, vil tallene altid være meget skæve hos mennesker med leukæmi. Så egen læge ser hurtigt, at noget er helt galt og henviser derfor hurtigt. Det, at måle blodprocent og hvide blodlegemer, er så almindelig en undersøgelse, at der næsten ikke er nogen patienter, der får taget en basal blodprøve, uden at de indgår,” siger Niels Abildgaard.

Ved lymfekræft og myelomatose kan basale blodprøver ofte være normale. Med hensyn til lymfekræft skal de praktiserende læger især være opmærksomme, hvis patienter oplever vægttab, uforklarlig feber og nattesved, påpeger Niels Abildgaard. Han mener, at de fleste praktiserende læger kender symptomerne på lymfekræft, er opmærksomme på dem og reagerer på dem.