Det hæmatopoietiske træ skal revideres

Skrevet af Diana Ebba Ø. B. Pedersen den . Skrevet i Diagnostik.

EHA 2016: Cancerceller er i virkeligheden ikke så homogene som tidligere antaget. Ny teknologi afslører, at de er meget mere heterogene og plastiske. Håbet er ud fra den viden, at man vil kunne begrænse tilbagefald for cancer patienter.

“Ved at kende cancercellerne bedre, vil man kunne udvikle ny medicin målrettet de såkaldte cancer stamceller,” siger professor og klinikchef Bo Porse.

“Vi må revidere hele den måde, vi tidligere har forstået det hæmatopoietiske træ på,” siger Bo Porse om en række studier fremlagt på EHAs kongres i København om stamcellers og cancercellers heterogenitet. Bo Porse er professor og klinikchef på Finsenlaboratoriet på Rigshospitalet og DanStem, Københavns Universitet.

Ny teknologi (såkaldt ”single cell RNA-sequencing”) tillader, at vi i stedet for at kigge på udtrykket af alle vores gener i en klump af celler, nu kan analysere dette på enkeltcelleniveau i f.eks. hæmatopoietiske stamceller eller cancer-stamceller.

“De her analyser har vist, at populationer af celler som med tidligere teknikker fremstod homogene, nu viser sig at være temmeligt heterogene,” siger Bo Porse og understreger, at dette ændrer ved opfattelsen af, hvordan blodceller bliver produceret ud fra individuelle stamceller.

Kan fjerne cellerne ved roden

Teknologien er også meget relevant for analyser af kræftceller. Her har vi i et stykke tid vidst, at kræftceller er funktionelt heterogene og kun nogle af dem aktivt vedligeholder tumoren. Disse celler har egenskaber, som minder om almindelige stamceller og betegnes derfor cancer-stamceller.

”Problemet med cancer-stamcellerne er, at de er sjældne, og at vi ikke ved, hvordan de ser ud,” siger Bo Porse og sammenligner situationen med at luge ukrudt i haven.

”Får vi ikke ramt på cancer-stamcellerne, får vi ikke tumoren op med roden.”

Den nye teknologi tillader os derfor både at finde og karakterisere cancer-stamcellerne.

“Håbet er selvfølgelig, at man ud fra den viden, vil kunne forbedre prognosen for patienterne ved at begrænse antallet af tilbagefald. Ved at kende cancer-stamcellerne bedre, vil man kunne udvikle ny medicin og nye behandlingsformer, som gør, at vi kan ramme dem meget præcist, således at de aldrig opstår igen,” fortæller klinikchefen.

Mere målrettet og effektiv medicin

Det har taget mange laboratorier og mange år at udvikle og modne teknologien, og der er stadig et stykke til, at den bliver helt rutine. Men ifølge Bo Porse vil den ikke kun komme til at betyde noget for behandlingen af cancer - den vil formentligt også have økonomisk betydning

“Vi anvender jo rigtigt meget medicin, som enten ikke virker, eller kun har begrænset effekt, og det er alt andet lige samfundsøkonomisk dårligt. Jeg tror, at teknologien vil føre til langt mere effektiv medicin,” understreger han og tilføjer, at det naturligvis bliver et langt sejt træk, og at det er svært at sætte et årstal på. Men en formodning vil være at vi inden for cirka 10 år vil se, at den igangværende forskning vil begynde at komme patienterne til gode.