Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

DHS-formand forudser konflikter med Medicinrådet

Skrevet af Kristian Lund d. 26. april 2018 i Samfund

Gad vide om en konflikt er på vej mellem Medicinrådet og DMCG’erne.

Bekymringen opstår efter formanden for Dansk Hæmatologisk Selskab, Henrik Frederiksen, har luftet sin frygt for hvad der sker når forskellige Medicinrådet har andre anbefalinger end de multidisciplinære cancer grupper. Så ”kan vi ikke vide, hvilke der bliver fulgt,” er hans pointe her i Hæmatologisk Tidsskrift.

 

DHS har da også henvendt sig til Medicinrådet med sin bekymring, men uden held, og derfor er der ikke andet at gøre end at vente på, konflikten skal opstå. 

Men den frygt er efter Steen Werner Hansen, den ene af Medicinrådets to formænd, ubegrundet, idet han da forventer, at det er Medicinrådets anbefalinger, der vil blive fulgt. Han kan faktisk ikke forestille sig andet: ”Jeg har svært ved at forestille mig, at DMCG’erne skulle anbefale en standardbehandling, som ikke er anbefalet af Medicinrådet,” siger han.

At konflikten kan opstå, bliver krystalklart, når Steen Werner Hansen ligefrem pointerer, at ”mange retningslinjer – også nuværende retningslinjer - skrives uden nogen form evidens, når vi taler tredje-, fjerde og femtelinjebehandling,”

Den slags konflikter mellem de godkendende myndigheder på medicinområdet har det danske sundhedsvæsen oplevet mange gange, især i forhold til Medicintilskudsnævnet. Men også forgængerne til Medicinrådet, nemlig RADS og KRIS havde temmelig blodige opgør med lægerne, f.eks. håndteringen af to lægemidler til prostatacancer, Zytiga og Xtandi, og den situation gik RADS og KRIS sejrrigt ud af.

Helt aktuelt er der konflikten mellem Medicinrådet og det lægefaglige miljø når det gælder Spinraza, og en lignende konflikt er opstået mellem Medicinrådet og infektionsmedicinerne når det gælder moderne behandling af hepatitis C, og det er indlysende, at den slags situationer vil opstå med jævne mellemrum.

Men det får ikke Steen Werner Hansens hånd til at ryste: ”Når der kommer anbefalinger fra Medicinrådet, som også inddrager økonomi, bliver man som fagfolk nødt til at respektere det.”

Dermed skulle den sag være uddebatteret – altså bortset fra at evidens sjældent er så firkantet som Medicinrådsformanden mener, og vel slet ikke, hvis evidensen bøjes så den passer med pengepungen. 

Netop derfor er denne ged ikke barberet – og derfor er Medicinrådets anbefalingen så langt fra altid det samme som facitlisten.

Om skribenten

Kristian Lund

Kristian Lund

Kristian Lund er redaktør på Hæmatologisk Tidsskrift, tidligere chefredaktør på Dagens Medicin og en af landets mest vidende debattører på sundhedsområdet.

Leave a comment

Please login to leave a comment.

FORSIDEN LIGE NU

Beslutning om Revlimid udskudt igen-igen

16. juli 2018 Myelomatose Signe Juul Kraft
Danske myelomatosepatienter må stadig se langt efter en afklaring om, hvorvidt Revlimid (lenalidomid) bliver indført som standard-vedligeholdelsesbehandling.…

Medicinrådet godkender behandlingsvejledning for hæmofili B

16. juli 2018 Hæmofili Signe Juul Kraft
Medicinrådet har godkendt en behandlingsvejledning vedrørende hæmofili B, som omfatter valg af rekombinant faktor IX-præparat (rFIX).

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift