Medicinrådet blæser på det 4. princip

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin

“Arbejdspresset har nået et maksimum. Hvis arbejdet skal gøres ordentligt, er noget nødt til at give sig, og de seneste par år er det gået ud over udviklingen af nye behandlingsvejledninger. Det er klart uacceptabelt, fordi det er i behandlingsvejledningerne, de største effekter af rådets arbejde findes,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Leif Vestergaard: Uacceptabelt at Medicinrådet mangler tid til behandlings-vejledninger

Mængden af ansøgninger om vurdering af nye lægemidler går ud over nok så vigtigt arbejde med udarbejdelse af behandlingsvejledninger. Situationen er uacceptabel og kalder på en løsning, vurderer patientrepræsentant i Medicinrådet Leif Vestergaard Pedersen.

Medicinrådet har taget fat på sin egen interne drøftelse af arbejdsgange og prioritering af rådets arbejde, efter at Danske Regioners store evaluering af Medicinrådet, som efterhånden ligger et par år tilbage, ikke berørte de udfordringer, rådet oplever. 

Mens Medicinrådet har fået nye beføjelser og kan lov til at anbefale lægemidler betinget i en tidsbegrænset periode, så står det sløjt til med muligheden for at lave nye behandlingsvejledninger. 

Ifølge Leif Vestergaard Pedersen har arbejdspresset i sekretariat og for rådets medlemmer i forbindelse med vurdering af nye lægemidler nået et punkt, hvor det fortrænger det mere væsentlige arbejde med behandlingsvejledninger. 

“Arbejdspresset har nået et maksimum. Hvis arbejdet skal gøres ordentligt, er noget nødt til at give sig, og de seneste par år er det gået ud over udviklingen af nye behandlingsvejledninger. Det er klart uacceptabelt, fordi det er i behandlingsvejledningerne, de største effekter af rådets arbejde findes. Både med at sikre en høj kvalitet og ensartet og god behandling for patienterne og for regionernes økonomi,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Problemet er ifølge ham de vilkår og den metodehåndbog, Medicinrådet arbejder efter, hvor alle ansøgninger om vurdering af et nyt lægemiddel skal accepteres og behandles efter en helt fastlagt metode inden for en bestemt tidsfrist. Med begrænsede ressourcer og et meget stort antal ansøgninger betyder det, at behandlingsvejledningerne kommer til at vige, men ifølge Leif Vestergaard Pedersen er der bred enighed i rådet om, at prioriteringen mellem ansøgninger og behandlingsvejledninger burde være omvendt. 

“Det er ikke nogen hemmelighed, at behandlingsvejledningerne og det udbud, der følger af dem, giver en milliardbesparing i regionerne hvert år. Men i stedet for at prioritere vejledningerne bruger vi uforholdsmæssig lang tid på at diskutere, om behandlinger til nogle gange meget få patienter er for dyre eller ej. Der er efter min mening et eller andet helt galt i den prioritering, og en del af vores drøftelser handler om at tale med Danske Regioner om det,” siger Leif Vestergaard Pedersen. 

Enten må Danske Regioner beslutte, at vurdering af nye lægemidler er vigtigere end behandlingsvejledningerne, eller også må der findes en løsning, mener han, og et bud kunne være, at man giver Medicinrådet mulighed for at prioritere i de ansøgninger, der kommer.

“For eksempel kunne det relevante fagudvalg vurdere, om nye ansøgninger drejer sig om behandlinger, vi har behov for nu og her, så de skal behandles af Medicinrådet med det samme, eller om det er noget, man kan lade hvile indtil videre. Så bliver lægemidlet ikke anbefalet som standardbehandling, men det vil stadig være tilgængeligt for brug, og så kan rådet tage det op på et senere tidspunkt, hvis fagudvalget finder det relevant,” siger Leif Vestergaard Pedersen. 

Han er overbevist om, at en del ansøgninger vil kunne sorteres fra, så presset på sekretariatet og rådet lettes og der kan komme fokus på behandlingsvejledningerne. 

“Efter min mening skal vi op på ti til 15 behandlingsvejledninger om året, og det er vi langt fra i dag,” siger han.

Leif Vestergaard Pedersen oplever en berøringsangst i Danske Regioner over for de metodemæssige problemer, Medicinrådet oplever.

“Det er som om, man er bange for at få at vide, at der er noget, der ikke er helt optimalt, og det er lidt ærgerligt, for der er jo ikke nogen, der synes, at det er en dårlig idé at have Medicinrådet. Der kan være diskussion om, hvordan prioriteringen i rådet skal ske, men det er jo ikke en anfægtelse af ideen om Medicinrådet. Den har patientforeninger og læger støttet hele vejen, så det er ærgerligt, at der virker til at være modvilje mod at tale om de udfordringer,” siger han og understreger samtidig, at der aldrig er tale om faglig uenighed, når rådet eksempelvis har diskussioner om prioritering. 

“Der de enkelte sager, hvor der er uenighed om prioriteringen, og der skal man huske, at der er tale om en grundlæggende politisk uenighed, som ofte er mellem de sundhedsfaglige medlemmer og patientrepræsentanterne. En politisk uenighed om hvilke hensyn, der skal tages til forskellige argumenter. Og den diskussion må man have. Det er trist, hvis man har den holdning, at offentligheden ikke skal blande sig i, hvad der sker i Medicinrådet, fordi dens arbejde er fagligt. Det er rigtigt, at meget er fagligt, men prioriteringen er politisk, og det er som om, man ønsker at lukke øjnene for det, og det er ærgerligt, for der findes ikke en sand værdi for, hvor meget vi er villige til at betale for en given behandling,” siger Leif Vestergaard Pedersen.

Udskriv Email

Stat og regioner mangler strategi for at udnytte potentialet i kunstig intellligens

Hvis man vil være førende på kunstig intelligens (AI) og life science, som regeringen har givet udtryk for, skal man centralt fra staten og regionerne tage mere ansvar for udvikling og understøttelse på området.

Transretinsyre og arsentrioxid er effektivt mod pædiatrisk APL

Kombinationen af ​​transretinsyre og arsentrioxid er en effektiv behandling af børn med standard og højrisiko akut promyelocytisk leukæmi (APL).

MabThera-vedligeholdelse giver længere overlevelse ved FL end responstilpasset behandling

En responstilpasset behandling er forbundet med signifikant ringere progressionsfri overlevelse (PFS) hos patienter med avanceret follikulært lymfom (FL) sammenlignet med vedligeholdelsesbehandling med MabThera (rituximab).

Læger vil fjerne behandlingsgaranti

Region Syddanmark, Region Sjælland og region Nordjylland udskyder nu operationer på grund af mangel på hænder og senge. Lægeforeningen opfordrer til, at behandlings- og udredningsgarantien suspenderes midlertidigt.

Medicinrådet får helt nye beføjelser til at godkende medicin

Fra 1. januar 2022 har Medicinrådet fået lov til at anbefale lægemidler betinget i en tidsbegrænset periode, har Danske Regioners bestyrelse besluttet.

Nyt studie: Molekylær analyse er nødvendighed for målrettet behandling af DLBCL

Der bør foretages en grundig molekylær analyse, før målrettede lægemidler tages i brug til patienter med diffust storcellet B-celle lymfom (DLBCL). Sådan lyder meldingen fra forfatterne bag en ny litteraturgennemgang.

Forskere finder nye myelomatose-typer og potentielle målrettede behandlinger

En forskergruppe har udviklet en ny model, der bruger DNA- og RNA-sekventeringsdata fra hundredvis af patienter til at identificere specifikke gener og genetiske ændringer, der er ansvarlige for aldrig tidligere definerede undertyper af myelomatose.

Nye diagnostiske værktøjer i støbeskeen til at detektere SOS-syndromet

Patienter, der efter allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation udvikler svært hepatisk sinusoidalt obstruktivt syndrom (SOS) kan forbedre deres overlevelseschance ved at komme i behandling med lægemidlet Defitelio (defibrotide).

Jura-eksperter: Medicinrådet kan godt anbefale off-label-brug af lægemidler

To juraeksperter bekræfter nu, at Medicinrådet ifølge dansk lovgivning og EU-retten både kan anbefale lægemidler off-label og sammenligne et godkendt lægemiddel med et off-label.

Dødeligheden falder markant for covidramte HSCT og CAR-T-patienter

Covid-19 er blevet mindre farlig for modtagere af HSCT og CAR-T-terapi i takt med, at hospitalerne har opbygget større og større erfaring med at håndtere sygdommen og implementere nye behandlinger.

Kultur

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    MS Tidsskrift

    Diagnostisk Tidsskrift

     

    Ledelse

    Webmaster

    Redaktion

    • Redaktionschef
      Helle Torpegaard
      helle@medicinsketidsskrifter.dk

      Journalister

      Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, neurologi
      Gorm Palmgren - onkologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround
      Natacha Houlind Petersen - allround
      Nana Fischer - allround

    Om os

    Redaktionen

    Ledelse

    Webmaster

    Redaktion

    • Redaktionschef
      Helle Torpegaard
      helle@medicinsketidsskrifter.dk

      Journalister

      Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedspolitik

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, neurologi
      Gorm Palmgren - onkologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround
      Natacha Houlind Petersen - allround
      Nana Fischer - allround

    Om os