Medicinrådet blæser på det 4. princip

Logo for hæmatologisk tidsskrift

- først med nyheder om medicin



Yngre voksne ALL-patienters overlevelse er fordoblet på et årti

Overlevelsen blandt yngre voksne (18-45 år) med akut lymfatisk leukæmi (ALL) er i løbet af ganske få år steget fra ca. 40 til ca. 80 procent. Den markant forbedrede overlevelse skyldes i høj grad, at hæmatologien for voksne er begyndt at benytte sig af protokoller udviklet i hæmatologien for børn.

Det fortæller Kjeld Schmiegelow, der som professor i pædiatri ved BørneUngeAfdelingen på Juliane Marie Centret står i spidsen for et nordisk-baltisk samarbejde, som han tilbage i 2008 kickstartede mellem børneonkologien og voksenhæmatologien.

“Da jeg inviterede hæmatologerne fra voksenområdet til at indgå i et samarbejde med os, var den primære målsætning ikke blot at opnå bedre behandlingsresultater. Målet var at opbygge et nordisk-baltisk samarbejde, der ved at samle omfattende data kunne komme til at forstå, hvorfor helbredelsesraten var så meget dårligere for voksne. Håbet var, at vi på den måde kunne forbedre den fremtidige behandling for alle aldersgrupper. Det har været noget af en øjenåbner for alle parter, som da også har valgt at fortsætte samarbejdet,” siger Kjeld Schmiegelow.

Mange lande melder sig ind

Kimen til samarbejdet blev allerede lagt, da han i 2007 overtog lederskabet for udvikling af en ny protokol, som var baseret på helt nye strategier i forhold til at spore sig ind på den optimale behandling for det enkelte barn. Fordelen ved den nye protokol var, at den rummede helt klare krav til diagnostik og behandling samt en plan for, hvordan man skulle håndtere bivirkninger. Den nye strategi halverede antallet af sygdomstilbagefald for børn og unge under 18 år. Med håb om, at strategien også kunne komme voksne til gavn, inviterede Kjeld Schmiegelow også voksen-hæmatologer med ind i arbejdet. I erkendelse af, at ALL-voksne havde en meget dårligere prognose end ALL-børn, valgte ikke kun Danmark men syv nordiske og baltiske lande at slutte sig til. Og det varede ikke længe, før medlemmerne kunne plukke de første frugter af samarbejdet i form af en fordobling af overlevelsen for voksne til 80 procent. 

Kvantespringet åbnede flere europæiske landes øjne for samarbejdet. Siden 2019 har hele 14 europæiske lande meldt sig ind, heriblandt store spillere på området som England og Frankrig. 

“Samarbejdet mellem 14 europæiske lande har givet grobund for omfattende erfaringsudveksling og mulighed for at gennemføre store studier, der vil bidrage til at definere fremtidig behandling for ALL hos børn og yngre voksne. For de yngre voksne opnåede medlemslandene de hidtil bedste behandlingsresultater i verden ved at skifte til en behandling, der udsprang af erfaringerne fra børneonkologien,” siger Kjeld Schmiegelow, der tilføjer, at ældre med ALL ikke er så interessante i denne sammenhæng, da de bliver behandlet efter nogle helt andre principper. 

Han fortæller, at samarbejdet lige fra begyndelsen har haft stor betydning for den danske måde at behandle børnene og de yngre voksne på. De aktuelle danske strategier for diagnostik og behandling, der har været brugt herhjemme siden 2018, udsprang f.eks. netop af det indledende samarbejde i de nordiske og baltiske lande.

“Selvom ALL er en ret sjælden sygdom blandt voksne under 50 år med kun 15-20 danske patienter årligt, var der tidligere ikke ensartet behandling på tværs af landet, sådan som det var tilfældet for børn. Konsekvensen heraf var, at den enkelte patients behandling i alt for høj grad kom til at afhænge af den pågældende læges syn på sagen,” siger Schmiegelow.

På jagt efter standarder

Frem til 2018 havde ALL-behandling for voksne på verdensplan et dårligt ry som følge af, at rigtigt mange patienter fik tilbagefald og at der ikke var nogen standarder for kemoterapien. Men det var problemer, som det nye samarbejde gjorde op med.

“Udgangspunktet var, at nu ville vi lave en videnskabelig platform, hvor vi behandlede patienterne efter nøjagtigt de samme kriterier. Ud over at give lægerne en mere systematisk tilgang til behandlingen, skulle den fælles platform også samle parternes viden på feltet, således at en læge aldrig stod alene med et akut problem,” siger han, der som eksempler på sådanne tilstande nævner en akut opstået blodprop eller bugspytkirtelbetændelse som kræver, at lægen afgør om ALL-behandlingen med den udløsende kemoterapi skal stoppes eller ej.

“Det er svært for en enkelt læge at sidde inde med tilstrækkelig viden om alle de facetter, der spiller en rolle i så kompleks en sygdomstilstand og langvarigt behandlingsforløb med mere end ti forskellige cellegifte. Hæmatologerne på voksenområdet har ligesom os altid fokuseret på at redde patienten, men der har manglet en national eller nordisk standard,” siger han. 

Opbyggede kæmpe data-bank

Samarbejdet, som på daværende tidspunkt altså kun rummede de nordiske og baltiske lande, gjorde det ikke kun muligt at udveksle erfaringer. Det udløste også en mere systematisk sammenligning af data fra alle de patienter, som var blevet behandlet i de lande, der indgik i samarbejdet. Det drejede sig om data fra i alt 3000 børn og voksne. 

“De ekstremt gode data på nøjagtigt den samme behandling for både børn og voksne gav os en fantastisk mulighed for at sammenligne behandlingseffekt og forekomsten af bivirkninger på tværs af aldersgrupper. Det var vi de første til at gøre i verden,” siger Kjeld Schmiegelow.

Siden da har medlemmerne kunnet sammenligne bivirkninger og behandlingseffekt på tværs af aldersgrupper. Det gælder især teenagere, der fortsat bliver behandlet efter børne-protokoller, men som nu viser sig at have større lighed med de yngre voksne end med de mindre børn. 

Sammenligningen gjorde det også klart, at voksne langt hyppigere blev klassificeret som højrisiko-patienter, fordi de har en mere aggressiv og mindre behandlingsfølsom leukæmi end børn. De får oftere mere intensiv behandling end børnene og oplever derfor flere bivirkninger til behandlingen. Der var dog også børn, der endte op i samme høj risiko-kategori. Og sammenlignede man børn og voksne med aggressiv leukæmi, viste helbredsraten sig at være identisk på tværs af aldersgrupper. På den måde fandt gruppen ud af, at de voksne generelt havde en dårligere prognose end børnene, men at patienterne inden for hver risikogruppe og behandlingsgruppe var ret ens uanset deres alder. 

“Fundet er bare ét af utallige eksempler på, hvordan både voksen-læger og børnelæger lærer noget af samarbejdet," pointerer han.

De gode resultater har ført til, at de fjorten europæiske lande vil behandle alle ALL-børn efter den samme protokol de kommende år. Fælles fodslag er der endnu ikke helt på voksenområdet, hvor Norden og Baltikum har valgt både at lade børnene og de yngre voksne følge samme protokol, mens Frankrig, Portugal og England fortsat holder fast i at have en separat voksenprotokol. 

“Det er synd for de yngre voksne i de pågældende lande, da vi gennem samarbejdet allerede har dokumenteret, at netop de unge voksne kan opnå en stor effekt ved også at overgå til den protokol. Men det er tilladt at blive klogere og fortryde,” siger Kjeld Schmiegelow.

“Det, som samarbejdet indtil videre har medført, er en standardisering af både diagnostik, behandlingen og håndtering af bivirkninger. Det betyder, at den enkelte patient får en behandling, der er uafhængig af hvilken læge, der er behandlingsansvarlig,” siger han.

Udskriv Email

IRD-kombi viser lovende effekt mod avanceret WM

Kombinationen af den mindre toksiske proteasomhæmmer Ninlaro (ixazomib) sammen med Mabthera (rituximab) og dexamethason (IRD) viser lovende effekt og håndterbar toksicitet hos patienter med relaps/refraktær Waldenströms makroglobulinæmi (WM).

Pevonedistat plus kemo mod MDS, CML og AML fejler i fase III

Fase III-studiet PANTHER nåede ikke sit primære endepunkt for eventfri overlevelse (EFS) for flere grupper patienter i behandling med NAE-hæmmeren ​pevonedistat (MLN4924) og kemoterapi.

To forskere anerkendt for deres formidling på Danske Kræftforskningsdage

Ph.d.-studerende Mette Kielsholm Thomsen og medicinstuderende Elisabeth Solmunde, som begge er tilknyttet Institut for Klinisk Medicin - Klinisk Epidemiologisk Afdeling ved Aarhus Universitet har modtaget Danske Kræftforskningsdages formidlingspriser for de bedst formidlede posters.

EMA: Zynteglo øger ikke risiko for akut myeloid leukæmi

Genterapien Zynteglo (betibeglogene autotemcel) mod beta-thalassæmi øger ikke risikoen for at udvikle akut myeloid leukæmi (AML), sådan som man ellers har frygtet.

Rigshospitalet blandt de bedste til knoglemarvstransplantation i Europa

Rigshospitalet ligger helt i top i overlevelsen efter allogene knoglemarvstransplantationer sammenlignet med 416 andre europæiske transplantationscentre. 

Nyt studie afklarer ikke kardiovaskulære risici ved Imbruvica mod CLL

BTK-hæmmeren Imbruvica (ibrutinib) er forbundet med højere risiko for atrieflimren, blødning og hjertesvigt ved kronisk lymfatisk leukæmi (CLL), men ikke med akut myokardieinfarkt eller slagtilfælde.

Hæmatologiske patienter får nu tilbudt en 3. dosis covid-19 vaccine

Udvalgte personer med et svært nedsat immunforsvar vil nu blive tilbudt vaccination med et 3. stik covid-19 vaccine. De personer, der tilbydes tidlig revaccination, er personer, som har en sygdom, eller får behandling mod en sygdom, som rammer de dele af immunforsvaret, der normalt reagerer på en vaccine.

Overlæge håber Zynteglo bliver tilgængeligt herhjemme

Den danske hæmatolog Andreas Glenthøj ærgrer sig over, at Medicinrådet har valgt at udskyde vurderingen af genterapien Zynteglo, som efter hans vurdering dækker et uopfyldt behov hos hans patienter.

International forskergruppe definerer uacceptable skadevirkninger ved ALL-behandling

Svær kronisk hjertesvigt, hjerneskade eller andre alvorlige bivirkninger til behandling af akut lymfatisk leukæmi (ALL) hos børn og unge medtages aktuelt ikke i opgørelser over effektiviteten af en behandling.

Første CAR T-behandling på vej mod godkendelse til europæiske myelomatosepatienter

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har anbefalet at give en betinget markedsføringstilladelse for CAR T-cellebehandlingen idecabtagene vicleucel (Abecma) til behandling af voksne patienter med relaps/refraktær myelomatose, der har modtaget mindst tre tidligere behandlinger.

Kultur

    Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

    MS Tidsskrift

    Diagnostisk Tidsskrift

     

    Ledelse

    Webmaster

    Redaktion

    • Redaktionschef
      Helle Torpegaard
      helle@medicinsketidsskrifter.dk

      Journalister

      Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
      Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Gorm Palmgren - onkologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround

    Om os

    Redaktionen

    Ledelse

    Webmaster

    Redaktion

    • Redaktionschef
      Helle Torpegaard
      helle@medicinsketidsskrifter.dk

      Journalister

      Anne Mette Steen-Andersen - videnskabelig redaktør
      Signe Juul Kraft - onkologi, hæmatologi, sundhedspolitik
      Nina Bro - sclerose, sundhedspolitik
      Sybille Hildebrandt - alm. praksis, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen - diabetes, onkologi

      Tilknyttede journalister

      Berit Andersen – psykiatri, sundhedspolitik
      Birgit Brunsted - onkologi, hjerte-kar, generelt
      Jette Marinus - respiratorisk
      Maria Cuculiza - kultur, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Maiken Skeem – hjertekar, sundhedsteknologi, sundhedspolitik
      Gorm Palmgren - onkologi
      Marianne Rohweder - overvægt, sundhedspolitik
      Bo Karl Christensen, diabetes, onkologi
      Mads Moltsen - gastroenterologi, onkologi
      Ebbe Fischer - allround

    Om os