Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
"TEAMM-studiets resultater kan få stor betydning for vores praksis allerede nu, uden at komme til at lægge sundhedsvæsnet til last,” siger professor Niels Abildgaard.

Antibiotika kan spare myelomatosepatienter indlæggelser – og samfundet penge

ASH 2017: Et af de studier på årets ASH-møde, der kan få stor betydning for den danske behandling af myelomatose, uden at belaste sundhedsvæsnets økonomi, handler om forebyggelse af tidlig død ved hjælp af antibiotika.

Resultaterne fra det såkaldte TEAMM-studie - Tackling Early Morbidity and Mortality in Myeloma - (Abstrakt 903), viser, at brug af antibiotikastoffet levofloxacin giver en signifikant fordel i forhold til både febertilfælde, antal indlæggelseskrævende infektioner og tidlig død (af alle årsager). Det er særdeles lovende resultater, eftersom infektioner er den største årsag til tidlig død hos myelomatosepatienter, fortæller professor Niels Abildgaard fra Hæmatologisk Afdeling, Odense Universitetshospital.

”Myelomatosepatienter har stor risiko for at dø af infektioner. Det er værst lige, når de får stillet diagnosen, og deres sygdom er særlig aktiv. 15-20 procent af de ældste patienter dør inden for de første tre-seks måneder, og mere end halvdelen dør på grund af infektion. TEAMM-studiets resultater kan få stor betydning for vores praksis allerede nu, uden at komme til at lægge sundhedsvæsnet til last,” siger han.

I studiet har de engelske forskere randomiseret 977 patienter til enten at modtage placebo eller levofloxacin 250 mg gange to dagligt i de første tre måneder efter diagnosen. Patienternes gennemsnitsalder var 67 år.

Det primære endepunkt viste en signifikant fordel for anvendelsen af ​​levofloxacin. 134 (27 procent) ud af de 488 patienter, der modtog placebo, oplevede rapporteringshændelser (112 febrile episoder, 15 dødsfald, 7 febrile episoder og død) versus 95 (19 procent) ud af de 489 patienter, der modtog levoflaxin (87 febrile episoder; 4 dødsfald; 4 febrile episoder og død).

Ud af i alt 586 infektioner stammede de 329 infektioner fra 214 patienter i placeboarmen og 257 infektioner fra 189 patienter i levofloxacin-armen. Levofloxacin reducerede signifikant antallet af genkodede invasive Gram-negative infektioner, men ikke antallet af rapporterede Gram-positive infektioner.

Alt i alt konkluderer forskerne, at profylaktisk anvendelse af 12 ugers levofloxacin til patienter, der behandles for aktiv myelomatose, signifikant reducerer febrile episoder og dødsfald uden at øge forekomsten behandlingsrelaterede infektioner eller transport af vigtige nosokomiale patogener.

Niels Abildgaard glæder sig over studies resultater, som ikke kun er til gavn for patienterne, men også samlet set kan spare samfundet for ressourcer.

”I løbet af de første tre måneder døde 22 patienter i placeboarmen og kun otte i behandlingsarmen. Selvom det ikke er store tal, er der en signifikant forskel – som opnås med en meget lille omkostning. Man undgår ikke kun, at patienterne dør, man skåner dem også for lungebetændelse, indlæggelse med feber osv. Det vil være ressourcebesparende, hvis det implementeres i dansk kontekst, fordi man undgår en masse sygehusaktivitet,” siger han.

Tags: ASH 2017

FORSIDEN LIGE NU

Refixia bliver standardbehandling til hæmofili B

14. december 2017 Hæmofili NIna Bro
Medicinrådet anbefaler forebyggende behandling med Refixia (nonacog beta pegol) som forebyggende standardbehandling ved hæmofili B til en mindre gruppe…

Venclyxto plus MabThera forbedrer den progressionsfri overlevelse for CLL

13. december 2017 Leukæmi Signe Juul Kraft
ASH 2017: Det mest interessante studie på området for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) på dette års ASH-møde er fase III-undersøgelsen Murano , som er udvalgt…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift