Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser
”Der er meget lovende resultater hos relapsede eller refraktære patienter med diffust storcellet B-cellelymfom, som er blevet behandlet med CAR T," siger formanden for Dansk Lymfom Gruppe Judit Meszaros Jørgensen.

Lovende resultater for CAR T mod B-cellelymfom

ASH 2017: Det absolut hotteste på lymfomområdet lige nu er immunterapi. Det gælder især CAR T-celleterapi, hvor man opsamler patientens T-celler, modificerer dem med et lentivirus eller retrovirus og på den måde ’opdrager’ cellerne til at dræbe kræftcellerne, når de sættes ind i patientens krop igen.

Det fortæller formand for Dansk Lymfom Gruppe Judit Meszaros Jørgensen, som er overlæge på Hæmatologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

”Der er meget lovende resultater hos relapsede eller refraktære patienter med diffust storcellet B-cellelymfom, som er blevet behandlet med CAR T. Der er i ZUMA-1 studiet opnået en overordnet respons (ORR) på over 80 procent hos patienter, som ikke at har responderet på flere linjer kemoterapi. 56 procent er i live efter 12 måneder. De patienter dør ellers ofte inden for få måneder, fordi almindelig kemoterapi ikke virker længere,” siger Judit Meszaros Jørgensen.

Judit Meszaraos Jørgensen deltog mandag morgen i en ASH-session, hvor der blandt andet blev præsenteret data for CAR T-stoffet tisagenlecleucel (Kymriah) (Abstrakt 577), som blev godkendt til behandling af refraktær B-celle-ALL i USA i august.

Sessionen bød også på opfølgningsdata fra ZUMA1-studiet (Abstrakt 578), som omhandler CAR T-stoffet Axi-cell, der i oktober blev godkendt til behandling af refraktært diffust storcellet B-cellelymfom i USA.

CAR T bruges indtil videre til patienter, som ikke længere responderer på kemoterapi. Der er nemlig væsentlig toksicitet at tage hensyn til, fortæller Judit Meszoras Jørgensen.

”Der er ikke set dødsfald på grund af toksicitet i ZUMA-1 studiet, men patienterne bliver syge, og mange ender på intensivafdelingen. De får cytokin releasesyndrom, hvor immunforsvaret producerer en masse stoffer, som blandt andet giver feber og blodtryksfald. Desuden er der nogle, der også får neurotoksicitet. Alle bivirkningerne er dog reversible, så de forsvinder efter to-tre uger. Alt i alt må det derfor siges, toksicitetsmæssigt, at være bedre end kemoterapi,” siger hun.

CAR T på vej til fremtrædende plads

I øjeblikket er man i gang med at finde ud af, hvordan man skal tackle de bivirkninger, der opstår ved behandling med CAR T.

”Cytokin releasesyndrom behandler man med steroid eller et antistof, som er rettet mod cytokin IL6, som er ansvarlig for hovedparten af  bivirkninger.. Det ser ud til, at man kan behandle bivirkningerne uden, at effekten af CAR T bliver påvirket. Med hensyn til neurotoksiciteten ved vi ikke, hvorfor den opstår, så her har vi ikke anden behandling end steroid. De fleste patienter kommer sig dog fuldstændig over bivirkningerne ved CAR T,” siger Judit Meszaros Jørgensen.

Hun forestiller sig, at CAR T får en fremtrædende plads i behandlingen af lymfom i fremtiden.

”Hvis man kan nå dertil, at bivirkningerne bliver mindre udtalte, og prisen bliver mindre, kan man forestille sig, at CAR T bliver førstelinjebehandling i fremtiden, så man kan behandle patienterne uden kemoterapi. Men der er lang vej derhen, for prisen er temmelig høj,” siger Judit Meszaros Jørgensen.

I øjeblikket koster en enkelt CAR T-behandling omkring 375.000 dollars, eller cirka 2,3 mio. kr. Patienterne har til gengæld kun brug for en behandling.

Håber på snarlig godkendelse

I USA foregår behandlingen med CAR T lige nu på 20-30 centre, som er godkendt til behandlingen via et certifikationsprogram, som blandt andet sikrer, at de har uddannet personale, og at der er opbakning fra intensivafdeling, kardiologer og andre specialer.

CAR T er endnu ikke godkendt i Europa. Fordi behandlingen kræver et set-up, som sikrer, at man kan håndtere de særlige bivirkninger, som behandlingen giver, forestiller Judit Meszaros Jørgensen sig, at behandling med CAR T i Danmark vil komme til at foregå i de centre, som i øjeblikket har transplantationsafsnit.

Judit Meszaros Jørgensen håber, at CAR T-celleterapi bliver godkendt i Europa i 2018. Herefter skal stofferne igennem Medicinrådets vurdering, hvorefter de centre, der skal varetage behandlingen, skal have uddannet personale mv.

”Jeg håber, at behandlingen bliver godkendt i Danmark om ikke alt for længe, for det er virkelig en behandling, der er effektiv hos  patienter, som ikke har andre behandlingsmuligheder,” siger Judit Meszaros Jørgensen.

Mere målrettet behandling i fremtiden

Selvom immunterapi ser meget lovende ud for lymfom, er der lang vej, til det er implementeret i klinikken, og derfor skal man lige nu også koncentrere sig om at få forbedret den nuværende førstelinjebehandling, R-CHOP ( rituximab plus kemoterapi), mener Judit Meszaros Jørgensen. Det kan f.eks. være ved at tilsætte immunmodulerende stoffer, nye, targetterede molekyler eller intensivere behandlingen.

”Der er mange udfordringer, fordi der er så mange nye stoffer, og det er svært at sammenligne dem. Der er vigtigt at  finde ud af, hvad der er den rigtige måde at kombinere dem på, og hvilke patienter der kan have gavn af hvilke behandling. Derfor er  der meget vigtigt, at der foregår mange molekylærbiologiske studier, som kan belyse kræftcellernes indre mekanismer. Lymfomer er en meget heterogen sygdomsgruppe, og ved at analysere større patientmateriale opdager man flere og flere nye mutationer og ændringer i tumor mikromiljø,” siger hun.

Fordi der ligger mange forskellige genetiske forandringer bag diffust storcellet B-cellelymfom, fremhæver Judit Meszaros Jørgensen, at målrettet behandling formentlig bliver fremtidens vej at gå. Det kræver dog forbedring af diagnosticering af genetiske forandringer, påpeger hun.

”Mange studier forsøger at tilføje nye stoffer til standardkemoterapi, til alle patienter. Men det er måske kun 10 procent af patienterne, som har gavn af dem. Man får ikke en signifikant forbedring af resultaterne, når 90 procent ikke har gavn af behandlingen. Så vi har brug for en bedre forståelse af, hvad der foregår i kræftcellerne og i deres omgivelse, så vi kan målrette behandlingen mod de genetiske forandringer, der foregår hos den enkelte patient,” siger hun og tilføjer:

”Der bliver nok ikke et stof rettet mod alle genetiske forandringer, men der er ingen tvivl om, at behandlingen bliver mere og mere målrettet. Nogle patienter skal have immunmodulerende behandling, mens andre kan have gavn af TKI-hæmmere eller andre nye små molekyler. Det, tror jeg, bliver fremtiden.”

Tags: ASH 2017

FORSIDEN LIGE NU

Refixia bliver standardbehandling til hæmofili B

14. december 2017 Hæmofili NIna Bro
Medicinrådet anbefaler forebyggende behandling med Refixia (nonacog beta pegol) som forebyggende standardbehandling ved hæmofili B til en mindre gruppe…

Venclyxto plus MabThera forbedrer den progressionsfri overlevelse for CLL

13. december 2017 Leukæmi Signe Juul Kraft
ASH 2017: Det mest interessante studie på området for kronisk lymfatisk leukæmi (CLL) på dette års ASH-møde er fase III-undersøgelsen Murano , som er udvalgt…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift