Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Ny genterapi har potentiale til at forbedre hæmofilipatienters liv markant

En ny type genterapi til mennesker med hæmofili B ser ud til at kunne forbedre patienternes liv markant – og tilmed give en stor samfundsøkonomisk gevinst. Genterapien er testet i et multinationalt studie i fase I og II, hvor den har vist sig både sikker og effektiv.

Resultaterne er publiceret i Blood.

Gevinsten ved den nye genterapi er til at få øje på for både patienter, behandlere og samfund, fortæller leder af den danske del af forsøget overlæge Peter Kampmann fra Hæmatologisk Klinik, Rigshospitalet.

”Perspektiverne er, at patienterne kan blive fri for faktormedicin og leve et meget friere liv, end de gør i dag. Fra behandlersiden vil man møde patienter, som har færre blødninger og er bedre beskyttet mod de kroniske skader, som de ophober på grund af blødningerne. Og for sundhedsvæsnet er der en økonomisk gevinst i at kunne give nogle af landets allerdyreste patienter én enkelt behandling, som løser problemet, og gør, at en hver enkelt patient ikke skal koste op imod to mio. kr. om året resten af livet,” siger Peter Kampmann.

Genterapien er baseret på en adenoassocieret virus-5 (AAV5) vektor. Inde i virussens arvemateriale har forskerne koblet det gen for proteinet faktor IX (FIX), som mennesker med hæmofili B mangler, og som er ansvarlig for at få blodet til at størkne. Peter Kampmann sammenligner virusvektoren med en kuvert, der indeholder en gave: Det gen, som patienterne mangler.

”Når man giver patienten en tilpasset udgave af disse ’kuverter’ via en intravenøs infusion, finder kuverterne selv hen til leveren og smitter levercellerne med virussen. Derved overføres genet til cellerne, og de begynder at producere det FIX, som patienterne ellers ikke selv kan lave,” forklarer Peter Kampmann.

Genterapien har vist god effekt i de 10 patienter med hæmofili B af enten svær eller moderat karakter, som foreløbig har modtaget den. Alle 10 patienter har efterfølgende kunnet skrue ned for mængden af faktormedicin, og nogle er sluppet helt ud af behandlingen.

Fra svær til mild bløder

Mennesker med hæmofili B inddeles i svære, moderate eller milde blødere, alt efter hvor meget FIX de har fra naturens hånd. Den normale baggrundsbefolkning har FIX-niveauer fra 50 til 150 procent. Til sammenligning har en svær bløder under en procent FIX og en moderat bløder under to procent.

Ved behandling med den nye genterapi er de behandlede bløderes FIX-niveau steget op til et niveau, der ligger stabilt mellem tre og 13 procent. Det vil sige, at de er gået fra at være svære blødere til at være milde blødere, og det har stor betydning for deres livskvalitet, fortæller Peter Kampmann.

”De får et liv, hvor de er fri for faste forebyggende indsprøjtninger, og de går fra at skulle tage faktormedicin hver tredje-fjerde dag til ikke at skulle tage noget fast. De går også fra en risiko for at få spontane blødninger til kun at få blødninger, hvis de slår sig eller skærer sig. Så deres liv bedres markant,” siger han og tilføjer:

”Patienterne i vores studie begyndte allerede tidligt efter behandlingen at lave mange flere aktiviteter, som førhen ville have givet dem blødninger.”

For samfundet vil den nye genterapi medføre en reduktion i udgifter til forebyggende faktormedicin fra gennemsnitligt 1,8 mio. kr. om året per patient med hæmofili B til cirka 100.000 kr. om året per patient.

Prisen for genterapien er endnu ikke fastsat.

Et frit, almindeligt liv

Genterapien er stadig under udvikling og skal nu testes i et større antal patienter i studiets fase III-del, som gerne skal føre til en markedsføringsgodkendelse. Studiet kommer til at løbe over de næste tre år, og forventningen er, at man går i gang med at inkludere patienter i København til september. Fra Danmark er det håbet, at der deltager tre patienter, og samlet set deltager 56 patienter i studiet på internationalt plan.

Forskerne er i øjeblikket ved at optimere de gener, der skal indgives i patienterne, så det ikke er normale gener, men gener med en forøget aktivitet. Forhåbningen er, at den næste generation af genterapien vil være i stand til at bringe patienternes FIX-niveauer op på mindst 30 og måske helt op på 150 procent.

Selvom det lyder som om, at den nye genterapi reelt set vil kunne kurere patienter med hæmofili B, er Peter Kampmann forsigtig med at bruge ordet helbredelse.

”Det her er et vigtigt trin på vejen til at kunne helbrede hæmofili B, men man skal nok have en ydmyghed for, at det ikke er sikkert, at helbredelse er det rigtige ord. For raske mennesker har kroppen en evne til at op- og nedgradere FIX og de andre faktorer, afhængig af hvilke fysiske situationer vi er i, f.eks. traumer, større blødninger eller infektioner. Vi kan ikke forvente, at den gen-behandlede levercelle vil være i stand til at have en naturfysiologisk evne til at skrue op og ned for genet,” siger Peter Kampmann og uddyber:

”Det her er et nyt udgangspunkt for patienterne. Men hvis de f.eks. kommer ud for et trafikuheld eller skal igennem en operation, hvor det kommer til at bløde meget, kan det godt være, at man bliver nødt til specifikt at tilføre mere faktor.”

Han tilføjer desuden, at man heller ikke ved, om nogle af patienterne på længere sigt vil danne blodpropper, som de ellers aldrig ville have gjort som blødere.

”Det er et forsøg på at kurere, men en komplet helbredelse indebærer, at man er nået derhen, hvor alle patienter kan slippe for at have noget med landets hæmofilicentre at gøre. Det, tror jeg ikke, det ender med, for vi er nødt til at tage del i patienternes liv, hvis der sker dem noget. Men jeg tror på, at de kommer til at opleve at leve et frit, almindeligt liv,” siger Peter Kampmann.

Forsigtighed over for unge patienter

Indtil videre har der ikke været nogen alvorlige bivirkninger eller ulemper for patienterne ved at blive behandlet med den nye genterapi. Der er dog et usikkerhedsmoment i, at alle patienter, som får virusvektoren, får en immunreaktion og danner antistoffer mod virussen. Så hvis en patient har fået en behandling, som ikke har virket tilstrækkeligt, kan man ikke gentage behandlingen, påpeger Peter Kampmann.

”For hver patient er det her et ’one shot-forsøg’. Der ligger en usikkerhed i, at vi ikke kan garantere, hvor højt niveau den enkelte patient vil ende med. Kunsten er at finde en virusvektor, som er så lidt immunprovokerende som muligt, sådan at en ellers succesfuld behandling ikke bliver slået ned af patientens normale immunforsvar,” siger han.

Han påpeger desuden, at observationstiden på studiet er cirka to og et halvt år. I og med, at det konstruerede gen er noget, folk skal gå med resten af deres liv, kan kun tiden vise, hvordan det ser ud for patienterne om 15-20 år.

”Det er nok fornuftigt at have en forsigtighed i forhold til at behandle meget unge patienter, der skal leve mange år med det konstruerede gen, vi har givet dem. Vi ved, at andre vira, f.eks. hepatitisvirus, over en lang årrække kan give kroniske leverskader som f.eks. skrumpelever. Det har vi en velbegrundet tro på, at genterapi med AAV5-vektoren ikke gør, men vi kan reelt set ikke vide det. Så vi må følge patienterne over de næste årtier og se, hvad der sker med det organ, vi smitter,” siger Peter Kampmann og tilføjer:

”Der ligger nogle etiske dilemmaer i, hvem vi tilbyder behandlingen til, og en vigtig informationsopgave til de patienter, som måtte vælge den.”

FORSIDEN LIGE NU

Inotuzumab ozogamicin afvist som standardbehandling

31. maj 2018 Leukæmi Helle Torpegaard
Medicinrådet afviste på sit møde tirsdag inotuzumab ozogamicin (Besponsa) fra Pfizer som standardbehandling til refraktær eller recidiverende B-celle akut…

Overlæge: Hemlibra ligner et stærkt alternativ

24. maj 2018 Hæmofili NIna Bro
WFH - Hemlibra (emicizumab) viser en markant evne til at kontrollere blødninger hos patienter med hæmofili A uden inhibitor, og samtidig giver behandlingen…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift