Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Hæmatologisk Sengeafsnit i Aalborg kåret til årets kræftafdeling

Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker har tildelt Hæmatologisk Sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital prisen Årets Kræftafdeling på baggrund af indstillinger fra medlemmerne.

Blandt begrundelserne for at pege på Hæmatologisk Sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital var: 

  • Særdeles velfungerende tværfagligt samarbejde
  • God og lydhør ledelse 
  • Uovertruffet kollegialt sammenhold 
  • Udvikling og forskning prioriteres højt
  • Respekt for hinandens kompetencer
  • Fokus på at holde arbejdsglæde og sammenhold i top hver dag

Med prisen følger en check på 10.000 kroner, som Hæmatologisk Sengeafsnit vil bruge til at fastholde arbejdsglæden, fortæller afsnitsledende sygeplejerske på Hæmatologisk Sengeafsnit, Aalborg Universitetshospital, Majbritt Bøgh Riis.

"Anerkendelsen betyder meget for os og giver masser af energi til hverdagen. Pengene skal vi finde ud af at bruge til noget, der holder fast i den energi – men om det så er et fagligt arrangement eller en fest eller noget tredje, ved vi ikke endnu. Jeg er stolt af mine medarbejdere, som er fantastiske hver og én og sammen gør en kæmpe forskel – og ydmyg over for vores kræftpatienter, som lukker os ind i deres svære situation," siger Majbritt Bøgh Riis.

FORSIDEN LIGE NU

Myelomatose-professor maner til ro: Vejle er ikke bedre

12. november 2017 Myelomatose Signe Juul Kraft
Patienterne skal ikke tro, at behandlingen af myelomatose er bedre på Vejle Sygehus end i resten af landet. Sådan lyder beskeden fra formand for Dansk…

Trods usikkerhed om myelomatosedata: Region Syddanmark klarer sig bedst

12. november 2017 Myelomatose Signe Juul Kraft
Har myelomatosepatienter bedre chance for at overleve, hvis de behandles på Vejle Sygehus? Det spørgsmål har været i fokus i både presse og blandt patienter…

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift